FORUROLIGENDE NYHEDER FRA EASTERN TURKESTAN

Vil du have opdateret nyt på engelsk www.uyghurcongress.org/En/home.asp

det er en ret omfattende side med mange link. Et besøg værd.

Rapporter som når Vesten fra Eastern Turkestan i løbet af de sidste uger taler om et større antal Kinesiske kolonister strømmede ind i Eastern Turkestan.

Raten af denne indvandring er fordoblet siden januar i år (2004). Nogen af rapporterne, samt nylig modtagne  brev, understreger at mangelen på styring over denne Kinesiske indvandringen gør det umulig at fastsætte nøjagtig hvor mange Kinesiske kolonister der er indvandret i Eastern Turkestan i de sidste måneder.

Før 1949 det var kun tre hundred tusinde kinesiske kolonister i Eastern Turkestan. Ifølge den statistik som har været tilgængelig fra 1990 er antallet steget til mere end seks millioner. Det er for nylig skønnede at 250 til 300 tusinde Kinesisk er nybyggere i Eastern Turkestan hver år, men de seneste rapportere viser at det skøn ikke holder, det er nok det dobbelte antal.

Disse skøn inkluderer ikke den Kinesisk Hærs (PLA) enheder, ”kvalificeret” Kinesisk personel, eller Kinesiske forbrydere som er dømt til hårdt arbejd og som ligger i teltlejre i Eastern Turkestan.

Det skønnes at der snart er mere end fem hundred tusinde Kinesiske soldater i Eastern Turkestan. Antallet ” kvalificeret ” Kinesisk personel som er sendte til Eastern Turkestan vides ikke. Men det Tyske nyhedsmagasin, Der Spiegel, rapporterede 16August 1993, at siden 1989, er Kinesisk olieselskaber strømmede til Eastern Turkestan på jagt efter olie. De siger  at der er ansat 20 tusinde Kinesiske arbejdere i Tarim bækkenet alene, og flere var på vej.

Den 21 Oktober 1994 skrev, The Wall Street Journal at i løbet af de sidste tre år er 40 tusinde kinesiske straffanger sendt på arbejde i Eastern Turkestan, hvor de er inkakvarteret i teltlejre.

Det er kommer frem at Kinesiske myndigheder er begyndt at iværksatte en plan som vedtaget i 1992. Hong Kong magasinet Trend Magasin afsløret i Oktober 1992 et hemmeligt program som er godkendte af det Kinesiske Statslige Råd som forestillede sig det planlagte koloni af fem millioner Kineser i Eastern Turkestan etableret mellem 1993 og 2000.

I Der Spiegel den 7 November 1985, citeres det Kinesiske Kommunistiske Parti General Sekretær, Hu Yaobang, for som en parentes at have sagt: Xinjiang kan let absorberer 200 millioner Kinesiske kolonister.

Den politik sigter på at omforme Eastern Turkestan til en Kinesisk provins med Uighurs som værende  reduceret til en lille minoritet som gradvist må assimilerer sig.

Uighurs som leve hjemme eller i udlandet appellere indtrængende til det internationale fællesskab om at tage skridt til øjeblikkelige at stanse den Kinesiske indvandringen i Eastern Turkestan, beskytter Uighur kulturelle identitet og støtte Uighurs i deres kamp for selvstændighed før en hovedkonflikt i den del af verden bliver uundgåelig.

KINESISK FORFALSKNING AF UIGHUR HISTORIE.

Uighur studier i Japan fra det 19 århundred er den første videnskabelige forskningen af Uighurs, publiceret af Prof. Sharatori i 1889.

I 1942 skrev Prof. Sharatori adskillige værdifulde arbejder om Uighurs, samt den vigtige to-binds Historie om Tarim bækkenet. I denne bog af Prof. Sharatori gav han et videnskabelig bevis at Eastern Turkestan var det oprindelige hjemlandet for Uighurs. I 1963 var der endnu en Japansk videnskabsmand, Sagochi Toro, der publiceret Socialt Liv i Eastern Turkestan i 18 og 19 Århundred. Denne bog var et vigtig bidrag ikke bare til Japansk viden om Uighurs, men til den verdensomspændende mængde af kundskab om emnet. Det beviste også at Uighurs var de ældgamle beboerne af Eastern Turkestan.

I 1970 publiceret den respekterede Japanske videnskabsmand Masado Hasau en bog med titlen ” The History and the Geography of the Celestial Mountains ” baseret på mange års forskning. Denne bog beviser at Eastern Turkestan er vuggen for Tyrkisk historie, kultur og civilisation fra ældgamle tider og dokumenter hvordan Uighurs levede på begge sider av de Himmelske Fjelde (på Uighurs – Tengri Tagh). Den påpegede også at Uighurs nu vender sig mod det kulturelle folkedrab under det Kinesiske Kommunistiske styre. Trods den videnskabelige natur af disse arbejder forsøgt Kinesiske videnskabsmænd at omarbejde faktaene i en rækkefølge der bevise at Eastern Turkestan tilhører Kineserne fra tiden siden stenaldere.
Uden at få tilladelsen af Prof. Sagochi, publiceret en Kinesisk oversætter af hans bog, en ændring af navnet ”Eastern Turkestan” til ”’ Xinjiang”. Imod denne forfalskning af hans arbejde  protestere Prof. Sagochi.

Derefter oversatte den kinesiske videnskabsmand Chun Mo, Prof. Maslo Hasmis bog, han forfalske åbent dets indhold. I Indledningen til hans version skrev den kinesiske oversætter: ” Denne bog er en værdifuld forskning af området Tengri Tagh, men forfatteren af bogen, har på grund af hans uvidenhed, lavet mange fejl. Jeg prøvede følgelig at rette hans fejl så godt jeg kan. Jeg håber at læseren tilgiver mig hvis der er fejl jeg ikke har rettet”.

Læsning af disse ord gør at jeg tror at Kinesiske videnskabsmænd ofte bruger mere tid på at ”rette” arbejder som ikke tjener de kinesiske magthaves interesser, end at de kinesiske videnskabsmænd bryder sig om en selvstændig forskning som tilfører videnskaben kundskaber.

Trods den slags forfalskning af deres arbejder, fortsætter Japanske videnskabsmænd at opfølge Uighur studier med en vokse interesse. Mange unge Japanske videnskabsmænd vist en speciel begejstring for Uighur historie, kultur, og civilisation, mens interesse i den aktuelle situation af Uighurs også udvider sig. Unge Japanske videnskabsmænd har hjulpet mange talentfulde unge Uighur med at kommer til Japan for avanceret studium. Unge Uighur videnskabsmænd er meget begejstret over den hjælp. Og Uighurs i både indland og udland er taknemlig for de Japansk stipendier og for de utrættelige indsatser der giver øget forståelse af Uighur historie og kultur, i tillæg til deres aktuelle situation.

Ungarske folkesange er beslægtet med Uighurs.

Efter flere års forskning, har en ungarsk videnskabsmand opdaget et sammenhæng mellem Ungarsk folkemusik og  noget af Uighurs eller Yugurs folkemusik.

 Et Buddhistisk Tyrkisk folk ”Yugurs”, er nær beslægtet med Uighurs fra Eastern Turkestan. Ifølge de Kinesiske historiske krøniker er Uighurs direkte efterkommere af Hunnerne. I det 10 århundred tilhørte Eastern Turkestan Uighurs trosretningen Islam, imedens de der levede langs grænseområderne mellem Eastern Turkestan og Gansu provinsen i Kina, bevaret deres ældgammel tilknytning til Lamaist Buddhismen og bliver kendt som Yugurs.

Deres sprog er tæt relaterede til Hunnerne. Omkring 350 e.Kr. erobret Hunnerne ”Alans” (Iransk sproget nomadefolk) på steppen nord for det Sorte Hav og for derefter at flyttet til den Ungarsk slette. Hunnerne gjorde den Ungarsk slette til midtpunktet af et rige som strakte sig fra det Kaspiske Hav og til Rhinen.

Skønt hunnerriget gik i opløsning kort tid efter at deres leder, Attilas pludselig død i 453, har Hunnerne efterladt sig mere af deres kultur i Europa end oprindelig troede. Det blandet med andre folk, hovedsagelig Ungarer af Finno-Ugric sproggruppen oprindelig fra den anden side af Ural og det sydlig Rusland. Hunnerne betragtes som forfædrene til den Ungarsk stat, deres kultur og taler er en ældre version af Uighur sproget.

Derfor kan man sige at musikken er skabt ved folkevandringer vestover, det strækker sig fra Gansu, Eastern og Vest Turkestan forbi det Kaspiske Hav og Sortehavet og ind i Ungarn.

Giv Ungarsk videnskabsmænd folkesange fra den vestlige del af Yugur Autonomt stat og de Ungarsk som ligner i de tre bestanddele: melodier, musikalske karakteristik, samt vendinger og fraser. For eksempel Yugur sangen Pigen Adang og en Ungarsk om en sigøjnere som synes være variansjoner af den samme sang.

Giv endvidere videnskabsmændene, et antal ord som kommer frem i sangene af begge nationaliteter hvor udtaler er næsten den samme. De inkluderer ord for mor, storartet mor, æble, gule, mørke skyer og mod. Ordet ”mage”, et beroligelsesrefræn i en Yugurs vuggesangen er helt lignende en sang af Ungarsks.