Rumænien

Fredag den 10.9.2004 dag 6

Vi skulle være ved Orsova sygehus ved 10,30 tiden hvor Lucian modtog os.

Lucian viste rundt på hele hospitalet. Mange ting stammer fra Danmark, f.eks. har de et kompliceret og fint narkoseapparat som de er meget glade for (Doneret af Slagelse Sygehus). Før de fik det, var lægerne næsten lige så bedøvet som patienten der skulle opereres.

Men listen er lang, mange ting stammer fra da Jens Madsen var formand for ”Børn i Rumænien” lige fra ambulancer til maling på væggene, senge, madrasser, borde, stole og utallige andre ting.

Lucian har så mange problemer med at strække de få midler der bevilliges fra staten, at det nok kunne få en dansk sygehusdirektør til at ryste på hånden. Hans helt store problem lige nu er at den Rumænske stat har bevilliget et fint røntgenudstyr – men der følger skrappe krav med, bl.a. om lokale indretning. Heldigvis har Rotary bevilliget et større beløb så arbejdet snart kan sættes i gang, det var ganske tydeligt at Lucian var både glad og lettet over at det gik fremad med projektet. I medens han fortalte kom der en sygeplejerske med et par røntgenbilleder, selv om jeg er lægmand i den forbindelse, var det tydeligt at de var af meget ringe kvalitet med bl.a. adskillige lodrette striber. Et par af mine rejseledsager er pensioneret sygeplejersker, da de så billederne rystede de på hoved og sagde ”de er nær ubrugelige”.

Mange steder på sygehuset så vi de IBM pc’er vi har fået sendt der ned. Også her har Rotary ydet en meget fin indsats, de har bevilliget en server og installation af de ret mange pc’er. Det er ret enestående at et Rumænsk sygehus har den slags, de er for øvrig opkoblet til Internettet så de har mulighed for at sende data og rapporter til centraladministrationen.

En af grundene til at Lucian arbejder så hård for sygehuset er at man også i Rumænien vil lukke sygehuse. Det bliver selvfølgelig de dårligst udrustede og vedligeholdte der må lukke, og p.g.a. hjælpen her fra Danmark er Orsova sygehus ikke i akut farer. Det er et kæmpe gode for befolkningen at have et sygehus inden for rimelig afstand – transporten af patienter er både dyr og besværlig for den enkelte patient og det gælder både akut og planlagt indlæggelse samt undersøgelser.

Børneafdelingen så vi naturligvis også. Da Lucian tiltrådte var det en streng oplevelse for børnene at blive indlagt. De måtte f.eks. ikke have legetøj med? jo de kunne indebære en smitterisiko. Børnene havde heller ikke mulighed for at have en forældre hos sig, de måtte nøjes med besøgstiden. I dag holdningen som på et dansk hospitals børneafdeling. En af forældrene kan få en seng sammen med deres barn og naturligvis må der være legetøj, der er også legetøj på afdelingen til låns. Et sted sad en lille pige, 4-5 år vel, sammen med sin mor. Den lille pige så meget forknyt og bange ud - nu var det så heldig at Inger havde fået en lille bamse af en af vore medrejsende - den gav hun til den lille bange pige. Herligt at iagttage pigen, først en stor forundring og tvivl - er den til mig? så kunne man se at hun slappede af - de er måske ikke så slemme her på sygehuset alligevel? og så krammede hun sin lille bamse ind til sig.

Til slut samledes vi hos Lucian en god ½ times tid. Der blev spurgt flittigt om mange ting, jeg spurgte om jeg kunne få en fotokopi af røntgenprojektet det fik jeg lovning på.  Den afleverede Birgit senere til mig og den rumænske tekst er nu oversat til dansk.

[ Tilbage ] [ Næste ]