Rumænien

Dubova onsdag den 8.9.2004 dag 4

Dagen vi havde glædes os til med fest og farve, men det er som jule aften herhjemme, selve højtiden er dagen efter - altså torsdag. Vi var inviteret ud at spise hos private, fordelingen skete hos borgmesteren. kl. ca. 16 Inger, Johannes og jeg var hos en familie:

Familefaden er Felipovco Nicocaie = Cucu,
Loc. Dubova
Mehesinti
Rumænien

Hyggelig familie  der ikke vidste alt det gode de skulle gøre for os.

Menuen stod på suppe (Supa) derefter Kåldolmer (Carmale) endelig snitsel med salat (Snitel, Varza, Pilaf) og dertil rigelig med Blommebrændevin (Tuica) og Cola samt øl, som dessert var der petitfour (Pretitura) vel 5-6 slags velsmagende og fine.

Jeg fik Cucu til at vise sit destillationsapparat (Cazan) til at lave tuica med, det var meget sjovt - ham op på høloftet og finde sit Cazan frem, en ældgammel tingest som han viste hvordan man bruger. Ser man i en Dansk/rumænsk ordbog så hedder en destilleringskolbe, en alambic, og det er det samme på fransk, et destillationsapparat til fremstilling af cognac.

Senere var vi inde og hilse på et par andre familier, bl.a. hos vores tolk, Ions plejemoder. Hun bor meget primitivt med vand i gården og det lille køkken ligger i en bygning for sig selv, det er også meget fra vores standard, der er kun en lille brændeovn til at lave maden på. Gårdspladsen er meget ujævn, store sten stikker op her og der, den stakkels gamle kone som går med stok, fik en rollator af Alis, den ene af vores chauffører, men den er ikke nem at bruge på den ujævne gårdsplads.

Hendes plejesøn Ion har haft en forfærdelig opvækst på et børnehjem, det har præget han for livet. Det er nemt at fordømme ham, men man skal hele tiden huske på den mishandling han i sine tidligste leveår har været ude for. Det præger hans følelsesliv på en uheldig måde. F.eks. skal man ikke forvente sig at han tager initiativer. Nu hvor han er i centrum p.g.a. sin rolle som tolk, har han det tilsyneladende fint, men når vi er rejst må det være en alvorlig nedtur. Han har også den opfattelse at han bare kan plage en af os gamle mennesker om hvad han nu har lyst til, og desværre var der nogle der i deres hjertes godhed gav ham både ur og smykker, så han svæver stadig i den vildfarelse at alle dansker er stinkende rige. Han er ellers rask nok, men p.g.a. sin opvækst virker han forkælet og doven, han burde ellers nok kunne få sat skik på mange ting i huse, i stedet for at forvente opvartning af to gamle mennesker. Han drømmer om at tage til Italien og arbejde sammen med nogle kammerater og er det gode kammerater er det måske en løsning, for sådan en ung mand må have noget at arbejde med, ellers går han til grunde som en social taber.

Lidt ud på aftenen var der et lille orkester der spillede op til dans på en lille plads tæt ved kirken. Efterhånden var der en del der var forsamlet her, der var dog ikke mange der begyndte at danse. Inger stod og rokkede lidt i takt til musikken og lige ved var der en ældre dame der gjorde det samme, så blev de enige om lige at tage en lille tur sammen til fælles morskab – efterhånden blev det mørkt og vi drog hjemad – lidt af et antiklimaks, vi havde forventet meget mere fest og farve.

[ Tilbage ] [ Næste ]