| ||||||||||||||||||||||||||
|
Ungarn.Mandag den 6.9.2004
|
|
|
Allerede kl. 9,30 kørte vi til Mosonmagyaróvár, p.g.a. uklare aftaler fik vi ikke kaffe, men dog et par stykke franskbrød med pålæg. Det meste af dagen var vi i de termiske bade i Mosonmagyaróvár. En dag med strålende sol og dejligt varmt svovlholdig vand.
De termiske bade er inddelt i flere afdelinger først en dejlig varm afdeling hvor man sidder langs bassin kanten og slapper af under åben himmel. Går man op af et par trapper komme man til det endnu varmere bad, det er indrettet næsten som den første - men her er det svovlholdige vand ca. 37°, efter en time eller mere kan man nuller de døde hudceller m m af, huden bliver fin og glat og bevares, det er da sjovt at have prøvet.
|
|
Gå man op på den øverste afdeling er der en dejlig stor svømmehal 35 m lang, den har en mere almindelig svømmehal temperatur, der var vi flere gange og tog nogle ture frem og tilbage. Endelig er der en svømmebane udendørs med 50 meter baner, de mere seriøse svømmere kunne så træne her - god plads var der alle vegne.
Rundt om i Kurbadet var der forskellige grillbarer og
pizzeria, vi fandt et sted hvor vi bestilte en pizza men fik en tyk rund klæg
bund med tomatketchup, meget dårlig mad - men øllen var god.
Der er også masser af muligheder for at ligge på de omliggende græsplæner og slikke sol på div. solstole. Det var vi flere der benyttede sig af – jeg selv er dog mest glad for et skyggefuld sted, det var der under de store træer.
|
|
Vel hjemme på motellet enedes vi om at spise hos
Rebecca, et spisested på nabovejen mindre end to minutter væk, og lige som
motellet er det udelukkende lav bebyggelse lille vej og ingen trafik - ret
spændende vej, de to genboer var sex forretninger af en art, her forsvandt
flere nydelige unge damer ind lidt inden de åbnede, en enkelt kunde kom for
tidlig, altså inden de åbnede og måtte komme igen senere.
Maden fik vi udendørs i det gode vejr, fin stemning og maden var også ok. Ole
snuppede sin guitar og gav et lystig nummer, efterhånden blev det mørkt og vi
skulle tidligt i seng for kl. 6 næste morgen var der afgang til Rumænien
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
| ||||||||