Om Pakistans befolkning.

Befolkningen er på ca. 117,32 mill. ( i 1992 ) og af europid race og taler indo-europæiske sprog. Officielt sprog er urdu (engelsk bruges dog endnu en del); andre hovedsprog er panjabi, sindhi, gujarati og pushtu, og dertil kommer adskillige andre sprog og dialekter. Visse sproggrupper har separatistisk tendens. 97% af befolkningen er muslimer, flertallet af dem er Sunni muslimer der er mere åbne og imødekommende end Shia muslimer som er fundamentalister som i Iran. En uhæmmet befolkningstilvækst og de ca. 80% analfabeter skaber alvorlige problemer.

Antallet af skatteydere udgør kun ca. 900.000, og heraf er ca. 500.000 virksomheder, og der er således kun ca. 400.000 enkeltpersoner der betaler skat. Hidtil har landbruget, som er Pakistans vigtigste erhverv, været fritaget fra skatteopkrævning, men efter krav fra IMF og Verdensbanken søger man nu at introducere en begrænset skat på landbrugsproduktion. Den stigende udenlandsgæld er på ca. 19 mia. U. S. $ og udgør en stigende byrde for den pakistanske økonomi.

Social forsorg og sundhedsvæsen er lidet udbyggede; militæret sluger selv i fredsår henved halvdelen af budgettet. Vigtigste erhverv er landbrug, baseret på kunstvanding og masser af arbejdskraft; der dyrkes hvede, bomuld, sukkerrør, ris, majs, byg og sydfrugter; på de tørre områder holdes husdyr, navnlig får. Det vigtigste høstredskab er segl. Industrien beskæftiger kun 10 % af befolkningen og er for størstedelen tekstilindustri; minedriften producerer kul og kromjernsten. Vigtigste byer er Karachi, Lahore, Rawalpindi, Hyderabad og regeringsbyen Islamabad.

Fra Vugge til Grav: Allerede før barnet bliver født har familien både et drenge og et pigenavn klart. I byerne foregår fødslen på en klinik eller hjemme, på landet altid hjemme med assistance af en jordemoder. Efter fødslen har Mor og Barn " husarrest " i 40 dage, hvor de ikke må forlade hjemmet for at beskytte dem mod onde onder, 1-21 dage efter fødslen bliver barnet navngivet, Barberen fjerner alt hår på hoved og barnet hviskes fem gange ordet Azahn ( bøn ) i øret, så holdes der en fest hvor der slagtes to geder hvis det er en dreng men kun en ged hvis det er en pige. Kødet fra geden fordeles således: 1/3 til de fattige, 1/3 til naboen og 1/3 til Familien.

I alderen mellem et og seks år bliver alle drenge omskåret af lægen eller barberen.

Når barnet bliver fire år kan det begynde at gå i skole men der er ingen skoletvang, forældrene bestemmer, ofte får kun den ældste normal skolegang. Folkeskolen vare i 5 år med både drenge og piger i samme klasse, efterfulgt af en overbygning på 4 år hvor staten betaler. En almindelig folkeskoleklasse er på 30 til 50 elever. Efter den almindelige folkeskole er der delt undervisning mellem drenge og piger indtil universitetet.

Jeg har spurgt Zahid fra www.pakistan.dk om hvorfor børn (og voksne med for den sags skyld) rokker rytmisk frem og tilbage når der læses op af den hellige bog Koranen. Jeg havde selv en forestilling om at der var en betydning, men Zahid har været så venlig at svare:  
Det er jo ikke noget udpræget for koranskolerne. Der er ikke nogen grund til det, der er ikke noget dybere mening med det - nogen gør det og nogen gør det ikke.
Hvis jeg skal sige noget så tror jeg det er kroppens naturlige reaktion i forhold til en rytme - måske lidt ligesom når man hører musik kan man nogen gange ikke lade være med at trippe med foden, fingre eller lign.
Nu jeg tænker over det så tror jeg også at jeg rokker en lille smule selv når jeg læser koranen, og dog....det er nok kun når jeg læser højt.

mvh.
Zahid

Mad. - Et eksempel:

Ris og olie er syvårige Rahilas daglige hovedmåltid

Kogt ris og yoghurt som rækker til et barn

 Kog risene i 15 minutter. Bland vand og yoghurt, tilsat salt og en dråbe olie. Rør resten af olien og yoghurtsovsen sammen med risene, når de er færdige. Server med rå løg, hvis de er til at få fat i. 

Rahila Hoider bor sammen med sin mor, far og to brødre på fem og tre år i et etværelseshus af jord og mudder ca. 15 km fra Islamabad. Faderen tjener ca. 15 kr. om dagen på en byggeplads.

Aftensmaden veksler mellem ris og kartofler, som får smag fra en lille smule stegt jordnøddeolie. Tre gange om ugen er der lidt yoghurt fortyndet med vand, blandet med salt og stegt olie, til risene eller kartoflerne. »Og når der er lidt ekstra penge, spiser vi rå løg,« siger moderen, Taj Begum. »I løbet af de seneste to måneder har vi fået kylling til aftensmad to gange,« fortæller hun. En kylling koster en hel dags løn, men den betyder, at Rahila får lidt protein i sin kost. To gange på to måneder har familien varet i stand til at købe en vandmelon »Jeg har også købt porrer et par gange,« siger Taj, som hjemme laver tråd til tappevævning og tjener fire kr. om ugen. Hun ville gerne give sine børn mere frugt og kød og ved godt, de skulle vare højere, end de er. Aftensmad er familiens hovedmåltid. Rahila får brød og en kop sort te ‑ til tider sødet med sukker ‑ til morgenmad og frokost, i skolen får hun en lille pakke gratis kiks. Hun spiser selv halvdelen og giver resten til sine små brødre.

Da der er meget stor arbejdsløshed søger mange ind til militæret der har en stor prestige, de bliver professionelle soldater med en god løn på 800 rpe/md. fri kost, uniform og logi, men der er krav om min. 10 års skolegang og god fysik, de skal være intelligent og klare en hård session, de binder sig med en kontrakt på min. 4 år.

Kan den unge komme i lære er lønnen 1.000 RPE/md. og når man bliver kontorass. 4.000 RPE/md. En daglejer må nøjes med 80 RPE/dgl. Der er endnu ingen fast ferie ordning, man har dog inden for stat og kommune 11 dage årlig. Man skal tjene over 18.000 RPE før der skal betales skat, derefter 10 til 35 % alt efter indkomstens størrelse.

Forældrene bestemmer hvem den rette er, tit en fætter eller en kusine og på landet holdes brylluppet typisk når pigen er 13 år og drengen er 16 år, i byerne 6 til 10 år senere. De unge mødes først ved brylluppet, der er en stor fest, med hundrede af gæster.

Skilsmisse er sjældent, det er vanærende for familien. En skilsmisse vil gå hårdest ud over kvinden, for hun får næsten intet, eventuelle børn går til manden og hans familie.

Tidligere var prævention ikke tilladt men på grund af befolkningseksplosionen kan alle former for prævention købes på apoteket. I dag har en byfamilie gerne tre børn og en landfamilie 8 - 10 børn, regeringen anbefaler børnebegrænsning.

Det er kun statsansatte, 40 % af arbejdsstyrken, der får pension, efter 25 års tjeneste kan man få 50 % af lønnen, en eventuel enke får 25 % af mandens løn.

Alle får gratis medicin, lægehjælp og hospital , men en læge har ca. 5000 klienter at passe og der er ikke nær hospitalssenge nok. Men især den ældre del af befolkningen opsøger kun læge når det er på det yderste, for alt er jo Allahs vilje. Når så Allahs vilje er sket og man er død (Gennemsnits alder ca. 50 år) er der begravelse. Den døde vaskes og gøres i stand i hvidt ligklæde, der bruges ingen kiste; Den døde bæres til graven på en træbænk oftest udlånt fra Moskeen. Familien beder ved graven, læser op af Koranen. Religionens hellige mand hedder Imanen. Han er leder og vogter af Moskeen, men ikke egentlig præst, familien forestår selv navnedag, bryllup og jorde færd.

Begravelsen skal ske hurtigt, helst et døgn efter at døden er indtruffet. Når graven er kastet til markerer en sten ved hovedet og en ved foden hvor graven er, Monumenter og gravsten med inskription er sjældne. En grav må ikke slettes eller genanvendes, den skal ligge til dommedag. - Vi så kun ganske enkelte grave over hellige mænd man kunne sige var meget gamle, almindelige menneskers grave bliver vel i løbet af nogle generationer glemt. Så jeg tror ikke det med dommedag skal tages helt bogstavelig.

Begravelsen i det muslimske Kina ("Xinjiang uighur autonom region") er ganske anderledes (se dag 11 i Kina) så igen er der en fordom der må stå for skud. 

Sammenholdet i muslimske familier betyder faktisk alt for den enkelte. Flere generationer lever sammen. Bedsteforældrene der ikke længere kan tjene til dagen og vejen, bliver hjulpet af familien, Til gengæld hjælper de gamle med husholdning og børnepasning. Plejehjem for gamle kendes ikke i Pakistan.

Bøn. Hver fredag samles mændene og de store drenge til bøn, i Moskeen, inden bønnen vasker man hænder, fødder, ansigt og nakken. Derefter er man klar, ren, til bøn. Bønnen bliver altid "annonceret" fra Minareten, det høje tårn. Kvinderne beder i hjemmet, eller i enkelte tilfælde i et hjørne af moskeen, afskærmet med et tæppe. Alle moskeer er belagt med håndvævede tæpper, alle skal sætte fodtøjet udenfor.

Det skrevne: Teksten i de hellige bøger og måske også andre bøger begynder med side 1. bagerst i bogen. Deraf er der afledt megen intolerance overfor muslimer - bl.a. noget med at ved at læse biblen bagfra forskriver man sin sjæl til djævlen. Ak ja, i mange retninger tror jeg at muslimer er mere tolerante en os såkaldt kristne - Biblerne er også en hellig bog for dem - hvor det kun er de færreste af os der kender lidt til Koranen. Skal du til et muslimsk land kunne du låne en Koran oversat til dansk på biblioteket, det fremmer forståelsen.

Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden.

Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse.

Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp.

Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand,  2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt?

Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,

Røde Kors egenindsamling:
klik her  

Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen