| ||||||||||||||||||||||||||
|
Olien til Kinas lamper Offentliggjort 27. december 2003 03:00 Kina investerer trecifrede milliardbeløb i olie- og gasudvindingen i Xinjiang provinsen. Men det er et åbent spørgsmål, om der rent faktisk er så meget olie og gas i området, at investeringerne kan hænge sammen. TazhongMens man i det iskolde Beijing netop nu diskuterer, hvordan man skal håndtere problemerne, hvis lagrene af kul og olie ikke er tilstrækkelige til at holde energiproduktionen på det nødvendige niveau, drømmer man i det store statsolieselskab PetroChina om, at en stor del af Kinas energiforsyning i fremtiden skal sikres fra olie- og gasfelterne i Xinjiang, Kinas nordvestligste provins. Tazhong oliefeltet er nr. 6 af ialt 11 oliefelter i Tarim bassinet, et af verdens mest ugæstfri steder midt inde i Taklimakan, verdens næststørste ørken. Chefen for Tazhong-feltet, ingeniør Wang Cunzhang, oplyser, at produktionen fra dette felt nu ligger på 4000 tons råolie i døgnet, og at produktionen i år når 1,36 millioner tons. Tazhong er det største oliefelt i Tarim-bassinet, og chefen for Petro Chinas operationer i hele Tarim skønner, at produktionen fra alle oliefelterne vil komme op på 5,25 mio. tons i år. Det syner imidlertid ikke af meget i det samlede kinesiske energiregnskab. Alene i årets første ti måneder importerede Kina 74,15 millioner tons olie. Ingen vil svare konkret på, hvor store olie- og gasreserverne i Tarim-bassinet er.
Mere olie og gasWang Cunzhang gør opmærksom på, at man kun har efterforsket de mest tilgængelige områder, og at der sandsynligvis er meget mere olie og gas end det, man har lokaliseret.Uofficielle skøn fra PetroChina lyder på, at der er mere end 10 mia. tons olie og 6000 mia. kubikmeter gas gemt under sandet. Nogle skeptikere i vesten mener, at de kinesiske skøn er voldsomt overdrevne. En enkelt, der dog ikke vil stå offentligt frem, mener, at kineserne har skudt måske 100 gange for højt. De gigantiske investeringer, kineserne allerede har foretaget i olie- og gasudvindingen i Tarim, er imidlertid bevis på, at kineserne har forventning om, at gasforekomsterne midt i Centralasien er kolossale. Den 4200 km lange gasrørledning, der begynder her i Tazhong, skal fra 2005 føre naturgassen til Shanghai. Sparer en tredjedelStørstedelen af rørledningen, der har kostet omkring 50 milliarder kr., er lagt, og det store anlæg prøvekøres i etaper, så ledningen skulle fungere om godt et år.Hvis det kolossale gasprojekt kommer til at køre som planlagt, skønnes det, at Kina kan nedsætte sin olieimport fra Mellemøsten med en tredjedel. Men der er stadig uafklarede problemer i forbindelse med rørledningen. PetroChina har inviteret et konsortium af udenlandske selskaber til at deltage i projektet: Shell, Gazprom og Exxon. Men endnu er der ikke underskrevet en aftale mellem parterne - og potentielle storkunder til naturgas i Shanghai klager over, at prisen bliver for høj. Kineserne har haft olieproduktion i Xinjiang siden kejserrigets dage. Og når det gælder olieproduktion er Tarim-bassinet ikke det vigtigste. Felterne i det nordlige Xinjiang producerer 18 mio. tons olie om året, så Xinjiangs samlede olieproduktion er 23,2 millioner tons, godt 12 pct. af landets samlede olieproduktion. Problemet er imidlertid at få olien transporteret mere end 4000 km til de tæt beboede industriområder i Østkina. Indenfor de seneste år er der lagt rørledninger fra de fleste oliefelter til raffinaderierne i Karamay, Dushanzhi og Urumqi. Men før rørledningernes tid blev al råolien fragtet på tankvogne ad de støvede ørkenveje til raffinaderierne.
JernbanetransportDen videre transport ud i landet sker i dag med jernbanen, der er blevet udbygget netop for at effektivisere olietransporten.Fra centralregeringen i Beijing fremhæver man, at de store olie- og gasprojekter i Xinjiang ikke blot skal skaffe energi til Østkina, men også øge velstanden i Xinjiang, som dels er en af Kinas fattigste provinser, dels er præget af etnisk ustabilitet, fordi befolkningsflertallet, de muslimske uighurer, føler sig trængt af den stadig større indvandring af han-kinesere. Kun ét sted i Xinjiang er det åbenlyst, at olien og gassen har øget velstanden. Det er i Korla, der ligger på nordranden af Tarim-bassinet. PetroChina har sit lokale hovedkvarter i Korla, og det har skabt øget aktivitet. »Det har skabt flere arbejdspladser og øget skattegrundlaget,« siger præfekturets partisekretær Zhang. Men det er i første række han-kinesere, der er flyttet til Xinjiang fra andre dele af Kina, som får de vellønnede job som teknikere i Xinjiangs olieindustri. De lokale må nøjes med de ufaglærte job. |
|
| ||||||||