måler 760 m fra øst til vest og næsten 1 km fra nord til syd. Bag en bred voldgrav og en godt 10 m høj mur gemmer der sig bygninger med over 9000 rum, der har huset kejsere og kejserinder, konkubiner og eunukker, kunstnere og præster og utallige embedsmænd og tjenestepiger. Her levede skiftende kejsere i ufattelig materiel rigdom - og totalt isoleret fra livet i resten af det kæmpestore rige.

 I 1425 blev der registreret 6300 kokke, som tilberedte mad til 10-15.000 mennesker. Ved Ming-dynastiets fald i 1644 var der 70.000 eunukker i Den Forbudte By.

Da mongolerne i 1368 blev drevet på flugt, blev Beijing efterladt i en sørgelig forfatning, og den nye Ming-kejser valgte at regere fra Nanjing.

Men i 1403 besluttede kejser Yong Le, at Beijing igen skulle gøres til Kinas hovedstad. Hundredtusinder af kinesere blev sat til at bygge et nyt kejserpalads, og det stod færdigt i 1420.

Brande og ombygninger har gennem tiden sat sit præg på byen. De fleste af bygningerne, der står tilbage i dag, er fra 1700-tallet.

Kejseren betragtedes som "Himlens Søn", og fra "Drage-tronen" blev kejserens ord til lov, der blev sendt til de fjerneste afkroge af riget. Et af dekreterne var f.eks., at ingen bygninger i Beijing måtte være højere end murene omkring Den Forbudte By. Først efter 1911 efter 1911 er der bygget højere. 24 kejsere regerede fra Den Forbudte By gennem næsten 500 år under Kinas to sidste dynastier; Ming og Qing.

Efter kejserdynastiets fald i 1911 gik også kejserpaladset langsomt i forfald. Den sidste kejser, Puyi, fik lov at blive boende i paladset, men de helt ufattetelig mængder af kunstskatte sivede langsomt ud gennem portene - båret af ministre, hofembedsmænd og eunukker. Den Forbudte Bys kældre bugnede med kalligrafier, billedruller, guld-buddhaer og uvurderlige antikviteter samlet gennem 500 år - men intet var katalogiseret. Da man i 1923 forsøgte at få et overblik over skattene, udbrød der brand i det palads, hvor man foretog optællingen. Hof ledelsen vurderede bagefter, at alene branden havde kostet 2665 Buddha-statuer af guld, 1157 billeder og kalligrafier, 435 antikviteter og 10.000 gamle bøger og skrifter.

Hvad der ikke blevet stjålet eller forsvandt i flammerne, blev flyttet til Formosa (Taiwan) af Jiang Jieshis (Ghiang Kai-shek) styrker, da de tabte til Maos hær. Men mange uvurderlige skatte blev også plyndret under den japanske besættelse.

I det sidste årti er der sket et kæmpe restaureringsarbejde, og mange kunstskatte fra andre dele af Kina er hentet til paladset.

Den Forbudte By er så absolut et af verdens prægtigste paladser, selv om mange af de oprindelige kunstskatte er forsvundet, vi kunne have brugt mange dage, men det blev kun til en formiddags tur i lyntempo, kommer vi en anden gang til Beijing, skal der bruges lige så mange uger i Beijing, som vi brugte dage.

Lunch spiste vi på en fin restaurant, maden husker jeg ikke meget af, det eneste jeg husker derfra er! at foruden vand, kunne Inger ikke spise andet end lidt brød, og brød kunne vi ikke få, så midt under måltidet skred jeg stille og rolig ud på gaden, der var en dame der havde en lille forretning og der købte jeg lidt brød jeg tog med ind til Inger.

Der var lidt tid til overs inden vi kørte videre, så vi kikkede os lidt om, bl.a. bemærkede vi deres telefon installationer, det er udført som luftledninger og et krydsfeldt var der også, alt meget dårlig udført, rene "fuglereder". Det var et beboelses kvarter af lutter ensartede betonhuse meget lig danske fabriksbygninger fra 50erne med støbejernsvinduer, række efter række, uden nogen form for sanitære installationer, WC i gården, derfor heller ikke mere en 5-7 etager for der er naturligvis ingen elevator, i et hjørne af stuen kan der være et lille "te-køkken" det er alt.

Vider på vor tur: Næste stop gjaldt Himlens Tempel Park.

.