Fredag den 29-9-1995.

Vi stod først op klokken 7.30, Inger havde det meget bedre men kunne stadig kun spise lidt morgenmad. Efter morgenmaden handlede vi lidt i en forretning på hotellet, et silkeslips til Svend Erik og en lille silkedragt til Josefine ( meget yndig ). Klokken 11.30 var vi færdig med at pakke, vi havde lidt vand og brød samt frugt som vi spiste på værelset og klokken 12.30 skulle bagagen ud på gangen, bagage tjek i vestibulen 13.30 derefter så vi ikke bagagen, som sendtes transit, før vi var i København. Umiddelbart efter kørte vi til lufthavnen. Flyveturen til Islamabad, som varede seks time, gik i en bue nordpå, ( angivelig på grund af dårlig vejr ), vi kom næsten helt op til Urimqi før flyet drejet mod Pakistan, min teori for den store omvej er at vi ikke skulle komme over de kinesiske atomforsøgsområder der ligger syd for Turpan oasen. Turen gik fint i et nydelig, pænt og rent PIA fly, langt mere betryggende en med det russiske vi fløj i til Urimqi, kun et minus ved turen, nordmanden var meget fuld, han havde tømt barskabet på værelset og afregnet, hotellets personale havde så fyldt barskabet op igen, men drukkenbolte så sit snit til at gå ind på værelset og stjæle indholdet og troede vel at det gik upåagtet hen, men personalet opdaget det lige inden vi kørte, sikken en opførsel, først nægtede han men endelig indvillige han i at betale de ca. 300 kr. han havde stjålet for, flyveturen brugte han vel til at tømme de små flasker, i hvert fald var han så fuld, at da vi i Islamabad ventede på vore busser, væltede fyren om på jorden lige foran politi og toldere. Undervej i flyet havde vi stillet vore ure tre timer tilbage, så det blev en dag med 27 timer. Det var nu dejlig at komme til Pakistan igen, pakistanerne er mere søde og åbne end kineserne, på hotellet ventede de med te og småkager. Der var i øvrig stor bryllupsfest på hotellet, med jeg tror et par hundrede deltager, herrerne i et lokale, damerne i et andet, damerne havde dog ikke noget mod at vi tittede ind, jeg nøjedes med et flygtig kig da det jo var en privat fest, men andre var ikke så tilbageholdende.

Ingers mave har det meget bedre og min halsbetændelse er på retur og vi glæder os til at få en stor bøf og kartofler når vi kommer hjem.

.