Torsdag den 28-9-95

Inger fik næsten ingen morgenmad, hun havde dårlig mave for tredje gang, men ville med på dagens tur, selv om det var hårdt for hende.

Vi startede med en ca. seks kilometer lang spadseretur til:

der er Beijings centrum. Under Maos ledelse blev pladsen i 1958 kraftigt udvidet til de nuværende 40 ha (0,4 km²), der gør den til verdens største plads. Parader med 500.000 deltagere giver ikke plads problemer, og da Mao døde i 1976, samledes der op mod en million mennesker på pladsen for at vise ham den sidste respekt.

Mod nord ligger Den Himmelske Freds Port (Tian'anmen). Fra portrættet over den største af bygningens porte skuer formand Mao ud over pladsen.

Mod syd kan han se sit eget mausoleum og Monumentet For Folkets Helte.

Mod vest ligger Folkets Store Hus en slags parlamentsbygning. Mod øst ligger Museet for Kinesisk Historie og den Kinesiske Revolution.

Den Himmelske Freds Port. Den 34 m høje Tian'anmen-port er blevet et symbol for det revolutionære Kina, ligesom den var for det kejserlige Kina.  De kinesiske skrifttegn - til venstre for formand Mao - betyder "Længe Leve Den Kinesiske Folkerepublik". Og til højre står der: "Længe Leve Harmonien Mellem Verdens Folk".

Den Himmelske Freds Port blev bygget i 1417 under Ming-dynastiet og restaureret i 1651. Bygningen blev brugt som et slags podium, hvorfra man kunne tale til store forsamlinger. Andre gange blev kejserlige forordninger hejst ned i en boks formet som en forgyldt fugl Føniks, hvor de blev modtaget af knælende embedsmænd - parat til at bringe budskabet ud til de fjerneste kroge af riget. Det var også herfra Mao proklamerede Folkets Republik den 1.okt.1949.

Der er orden og symbolik i alt: Portbygningens tag bæres af 60 rødmalede træsøjler, der symboliserer kejserdynastiets evige styre.

Foran de 5 porte er 5 marmorbroer, der alle havde ganske bestemte formål. Den midterste bro og den midterste dør var forbeholdt kejseren. De to 10 m høje søjler har på toppen en hou (løvelignende dyr), der skuer mod himlen og beskyttede kejseren, når han vovede sig uden for Den Forbudte By.

På vej mod Den Himmelske Freds Port passerede vi Mao Zedongs mausoleum, Formand Mao Zedong døde 9. sept. 1976, og præcist et år senere blev det 30 m høje mausoleum indviet. Det flade 2 delte tag - med de kejsergule glaserede tagsten - holdes oppe af 44 granit søjler. En kilometer lang kø i 5 rækker gik stille og støt mod indgangen for at defilere forbi Formanden, man kan få et glimt af Mao; men først skal man aflevere sin håndbagage - inkl. kamera, - i de opstillede boder øst for mausoleet. Man genes i lige rækker og geled og går ind i forhallen, hvor man "bydes velkommen" af en hvid marmorstatue af en siddende Mao. Og dernæst defilere man forbi en krystalsarkofag med Mao's balsamerede lig, det ville tage timer, så Formanden fik vi ikke hilst på.

Monumentet for Folkets Helte - lige nord for mausoleet - er en 36 m høj obelisk, der i 1958 blev bygget til ære for revolutionens helte. Den bærer bl.a. kalligrafi af Mao Zedong og Zhou Enlai. Mao's tekst lyder: "Folkets helte er udødelige" I apr.1976 blev obelisken centrum for tusinder, der sørgede over Zhou Enlai's død - og dermed indirekte protesterede mod Mao og ,"Firebanden". Men i stedet blev Zhou Enlai's højre hånd, Deng Xiaoping, tvunget til at gå. Da vi passerede monumentet stod der fanevagter, det var rene børn.

Langs vestsiden af Den Himmelske Freds Plads ligger Folkets Store Hus, der jævnligt huser statsoverhoveder fra hele verden. Men ellers er det her " Den Nationale Folkekongres " - statens øverste lovgivende myndighed - mødes med sine næsten 3500 repræsentanter fra hele Kina.

Folkets Store Hus blev bygget på 10 mdr. (1958-59). Den 310 m lange bygning har en konferencesal med plads til 10.000 mennesker. Den største banket'sal kan rumme 5000 personer, og det var her den amerikanske præsident Richard Nixon sensationelt sad til bords i 1972

Hver provins har fået opkaldt et mødelokale efter sig og har til gengæld stået for lokalets udsmykning.

Men også her måtte vi på grund af den knappe tid renoncere på et besøg, det er ellers mulig at blive vist rundt i huset.

Langs øst siden af Den Himmelske Freds Plads ligger Museet for Kinesisk Historie og Museet for den Kinesiske Revolution. Kineserne har det med at se historien i lyset af de seneste politiske begivenheder, og det betyder, at historien skal revideres med jævne mellemrum. Selv på fotografier forsvinder personer, der ikke længere er værdige i kredsen. Og ofte er de igen dukket op på billeder, når de under nye politiske vinde bliver rehabiliteret. Under Kulturrevolutionen var Revolutionensmuseet helt lukket. Og igen! ingen tid til besøg.

Endelig var vi nået over den kæmpestore festligt udsmykket plads ( det er jo snart den 1. oktober ) og nu skulle vi ind i Den Forbudte By.

Kineserne kalder Den Forbudte By for kejserpaladset Gugong (Det Gamle Palads). Men da det tidligere kostede hovedet at trænge ind i paladset, er det kendt i resten af verden som Den Forbudte By, der i dag er et kæmpe museum og Kinas flotteste og mest imponerende paladskompleks fra kejsertiden.

.