Onsdag den 27-9-1995.

Endnu engang fik vi et dejlig morgenbord, inden vi kl. 8.30 kørte til Sommerpaladset (12 km NV)

( her et satelitforto af det 2-300 hektare stor område med 3000 bygninger, vi var der kun en formiddag! det burde have været en uge)

( Yiheyuan ) blev det sidste helt store byggeprojekt sat i gang af Qing-dynastiet. Pengene til byggeriet var oprindelig afsat til kanoner og skibe, så det kinesiske folk kunne få stoppet ydmygelserne fra især europæerne.

Men det blev kun til et enkelt skib - "Marmor-båden" (Qingyan), der kan ses i Sommer-paladsets vestlige del. Det depraverede Qing-dynasti ville hellere nyde livet i isolation, og pengene blev i hemmelighed omdirigeret til bygningen af et nyt sommerpalads, efter at en engelsk-fransk straffeekspedition i l860 (under Opiumskrigen) havde smadret det gamle sommerpalads, eller som kineserne kalder det " Den Perfekte Renheds Have ( Yuanmingyuan ) fra l 700 tallet. Ruinerne kan stadig ses ikke langt fra Qinghua-universitetet.

Enkekejserinde Cixi satte byggeriet i gang i l888 på et nyt sted i Beijings nordvestlige udkant, hvor der i forvejen var en kejserlig have med en stor kunstig sø, Kunming-søen. Det nye Sommerpalads, eller Haven for Dyrket Harmoni (Yiheyuan), til brug for kejserlige sommerudflugter fra den Forbudte By stod færdig i l895, hvorefter de forenede otte fremmede magter i Kina atter ødelagde en del af paladset i år 1900. Men siden er bygningen blevet restaureret flere gange. Og paladset byder i dag på et af de flotteste eksempler på nordkinesiske haver med kunstigt landskab. Intet er tilfældigt i en kinesisk have - søen, bakkerne og klippe-formationerne er omhyggeligt tilrettelagt til glæde for den mest kræsne beskuer.

Sommerpaladset er inddelt i 3 sektioner. I den første skulle kejseren ordne rigets affærer. I den anden skulle kejseren bo. Og den tredje skulle være til "evig fryd og inspiration" for et par kejserlige øjne.

Vi startede i øst - gennem et par porte nåede vi frem til:

Paladset for Velvilje og et Langt Liv ( Renshoudian) , hvor kejseren modtog gæster. Hele området var beboelse for kejseren og hoffet. Ved siden af - ved søen - ligger bygningerne Yulan og Yiyun, hvor enkekejserinde Cixi og kejser Guangxu boede med sin hustru og konkubiner. Cixi kan opleves som voksfigur, hvor hun er ved at få håret sat af sin favorit-eunuk (kastreret mand). Her ligger også Det Store Teater, hvor enkekejserinden fornøjede sig med teater og uddeling af gaver til kunstnerne, der derefter på deres knæ bakkede hele vejen hjem med gaverne hævet over deres hoveder.

Herfra kan man følge Den Lange Korridor, der følger søen 728 m til Marmorbåden. Den Lange Korridor er en overbygget træ-gangsti, farverigt dekoreret med bl.a. landskabsmalerier. Desværre gik der mange detaljer tabt, da farverne i 1979 blev frisket op.

Her blev Inger og jeg samt en nordmand væk fra vore rejseledsagere, vi skulle lige se på vore kameraer og pist væk var de andre, vi fandt dem dog igen efter ca. tyve minutter men var rørende enige i at det ikke var sket hvis Søren havde været med. Vi skulle ud og sejle en tur på Kunming-søen, det var en dejlig tur, mange kinesere var også ude og nyde sejlturen i det gode vejr, især bemærkede jeg en familie med en lille dreng, en køn lille knægt som i den grad blev feteret, han skulle fotograferes i alle mulige stillinger og sikken fin han var i tøjet, på et tidspunkt skulle han tisse, da kom de kinesiske bundløse bukser til sin ret, af med overtræks tøjet og så holdt man ham simpelthen ud over rælingen så var den klaret. Kunming-søen har en lille ø med Dragekongens Tempel, der sejlede vi ganske tæt forbi. Øen er landfast via den smukke "De 17 Buers Bro". Vel tilbage ved bådens anløbsplads, spadseret vi videre til: Marmorbåden ( Shifang ) hvor Cixi med udsigt over søen drak te, var oprindelig forsynet med kanoner, så det smagte en lille smule af forsvar. Men det fandt Cixi afskyeligt, og de blev omgående fjernet.

Marmorbåden var for mig en skuffelse, forsynet som den var med souvenir boder, Cici ville med garanti være besvimet hvis hun så den nu.

Inger skriver i sin dagbog " Det var et imponerende bygningsværk, det er bare utrolig at Kejseren havde så meget magt og at folket ville betale så mange penge til at bygge sådanne paladser " ak ja, nu hedder " kejseren " Deng Xiaoping og de paladser han bygger er foruden til partiet, hoteller til os turister, nye og bedre boliger skyder der også frem.

På restauranten hvor vi spiste vore lunch, så vi hvordan de stakkels udhungrede pekingænder bliver stegt, det foregår i en kæmpestor kulfyret ovn med plads til måske ti ænder der hænger i hoved side om side.

Efter lunch, så vi

( Yonghegong ) der ligger, hvor gaden Yonghegong Dajie krydser Andingmen Dongdajie . Det er et af de flotteste tibetansk-buddhistiske templer uden for Tibet. Og i modsætning til templerne i Tibet, slap Lama-templet igennem kulturrevolutionen (1966-76) uden skrammer. Stedet blev oprindelig bygget som palads i 1694, men blev ombygget til tempel i 1723 og endelig overdraget til tibetanske og mongolske buddhister i 1744.

Tidligere husede komplekset flere hundrede tibetanske lamaer og disciple. Antallet blev kraftigt reduceret efter 1949, og templet blev lukket under Kulturrevolutionen. Efter 1979 har mange munke fået lov at vende tilbage til templet, og det er nu muligt at se religiøse ceremonier. Bygningerne har også gennemgået en omfattende restaurering. Templet er inddelt i 5 afdelinger med stadig større bygninger, jo længere man bevæger sig ind i klosteret.

Første gårdsplads fører til De Himmelske Vogteres Tempel , hvor der er en statue af Maitreya (den kommende Buddha) og dens himmelske vogtere.

I den anden gårdsplads er der en lille dam med en bronze-afbildning af det buddhistiske paradis, Xumí Bjerget.

Efter den fjerde gårdsplads fandt vi en bygning i tibetansk stil: Templet for Lovens Hjul, hvor der er en 10 m høj bronze-statue af "Den Gule Sekts" stifter, Tsongkhaba (1357-1419). Freskerne på væggene illustrerer hans liv.

Efter den femte gårdsplads kom vi til Pavillonen for Ti Tusind Lykker. Her så vi en 18 m høj Maitreya Buddha skåret ud af et enkelt stykke hvid sandeltræ ikke nok med den er så høj den er også meget omfangsrig, hoved forsvandt helt oppe under kuplen, den var ny-restaureret og helt fantastisk flot med en mængde forgyldning. Side-fløjene, hvor der er masser af spændende ting - f.eks. store sorte hunde og frygtindgydende figurer, var også spændende at se. Efter chopping kørte vi tilbage til hotellet. Der var ikke tid til hvil, først gik vi en tur hen til en foto-forretning hvor vi afleverede alle vore film, jeg tror der var 14 stk. dem kan vi så hente i morgen aften, på tilbageturen var jeg inde i en bog og musik handel, jeg ville købe bånd med klassik kinesisk musik, de fattede ikke en lyd, da jeg var ved at gå med uforrettede sag så jeg en plakat med de gamle traditionelle instrumenter, så var sagen klar, jeg købte fire stykker og det til kun fem kroner pr. bånd.

Vi havde ret travlt, for klokken 18.30 skulle vi til Peking-operaen.

.