Tirsdag den 29-9-1995

Vi startede dagen med et overdådig morgenmåltid, der var yoghurt, juice, røræg, bacon, pølser og masser af brød, det gjorde godt i vore slunkne maver.

Kl. 8.30 startede vi med vore bus til Ming gravene.

13 af Ming-dynastiets 16 kejsere er begravet i en dal 50 km nordvest for Beijing (Shisanling). Stedet er nøje udvalgt. Bjergene beskytter kejsernes legemer imod de onde ånder, der kommer med vindene fra nord. Og vandløbene giver et roligt fald forbi gravene, der er omgivet af fyrretræer og cypresser. De har alle en portbygning, en stor hal, et tårn, et skatkammer og et underjordisk palads. De fleste Ming-grave er forfaldne, men den ældste Changling ( 1400-27) var forbillede for alle de andre, og den er stadig i god stand og nyrestaurerede.

Vi kørte ind i dalen ad en godt 6 km lang "Hellig Vej", der tidligere var forbeholdt kejserens begravelsesprocession. "Marmor-Porten" så vi til højre for vejen og er bygget i 1540. Kort efter kørte man igennem "Den Store Røde Port", der oprindelig var en del af en kæmpe mur omkring gravene. Det er også starten på Udødelighedens Vej - en 800 m lang vej flankeret af 36 kæmpe-stenfigurer, der vogter gravene. Der var det første sted vi holdt, Søren fortalte om det vi skulle se og vi kunne derefter spadsere idet dejlige vejr ad Udødelighedens Vej. Først kommer en bygning med en sten-skildpadde, symbolet på et langt liv, der bærer en godt 9 m høj stentavle - den højeste i Kina. Dernæst passerer man 24 dyr - 6 par stående og 6 par knælende. Herefter følger 12 mennesker af sten -

4 generaler med sværd, 4 embedsmænd og 4 ministre. De 4 løver symboliserer den kejserlige ophøjede værdighed. Hvis værdigheden blev brudt - f.eks. ved at to mennesker slås - ville løverne straks gå til angreb. De 4 kameler symboliserer kejserens tunge byrder og de lange rejser. Desuden er der elefanter, heste og 2 mytiske dyr - xíechi og qilín. Det ene kan minde om en enhjørning.
En legende fortæller, at en af Qing-kejserne ønskede alle "hele" stenfigurer overflyttet til Qing-gravene. Men derefter mistede samtlige figurer på mystisk vis et øre, en næse, en finger eller lignende - og Qing-kejseren måtte opgive sit forehavende.

Derefter var der ikke så langt til Dingling-grave hvor kejser Wan Li (1573-1620) er begravet, her var et menneske mylder uden lige, vi måtte stå et stykke fra gravens indgang ( for øvrig lige ud for det gravkammer hvor Kejserens Konkubiner er begravet ) her var der ikke så mange mennesker, så der var det mulig at høre Søren fortælle om gravene. Her kan man se den hidtil eneste åbnede grav - åbnet 1956. Bag enorme, hvide marmordøre - 4 etager under jorden - fandt man en 1200 m² stor underjordisk grav inddelt i 3 kamre. Kejseren og 2 af hans koner lå her i dobbeltkister. Med sig fik kejseren også 26 lakerede dragkister med juveler og kunstskatte. Der er adgang til graven ad en trappe der når ned i 28 meters dybde, der var propfuldt af mennesker og en summen og brummen af de mange stemmer, det var ikke " I gravens dybe stille ro " umulig at sige om noget af støjen stammer fra Kejserens vrede ånd, Inger havde det lige som kejserens ånd, hun følte det ikke rart med så mange mennesker omkring sig. Selv om der ikke var meget andet tilbage end nøgne stenvæge og store tomme kister, var det dog absolut et kig værd,

Bygningen af en Ming-grav kostede bønderne mange skattekroner. Kineserne har beregnet, at omkostningerne til bygningen af Dingling løb op i 8 mio. sølvstykker, svarende til værdien af den mad, som 10 mio. bønder kan leve af i et helt år.

Efter det besøg var det tid til lunch, udmærket kinesisk mad. Sammesteds var der en stor statsbutik med alskens fine ting og souvenir, et lille apotekerudsalg var der også, der købte Inger en fin lille cloisonné- emalje vase og en køn lille hue til Josefine, og hos apotekeren købte vi Tiger balsam til Karen Sørensen (Ingers Klient).

Så var det tid til besøg på Den Store Mur.

.