Mandag den 25-11-1995

Vi tog med morgenflyet fra den kulosende Urimqi klokken 9.00 ( 7.00 lokal tid ) til Beijing, så vi var tidlig oppe, Ingers helbred er heldigvis meget bedre.

Det meste af turen gik over Gobi ørkenen, i den tørre ørken luft kunne man se alt ganske tydelig det meste af vejen, sand, sand, og atter sand afløst af golde bjerge, så man endelig en lille sø var det en saltsø, det eneste spor af liv vi så var af og til en vej der snoede sig over bjergene og som der efter fortabte sig i det fjerne, først da vi passerede de floder der har deres udspring i bjergkæden Nan Shan begyndte der at optræde oaser, nu begyndte et skydække så småt at hindre udsigten så kun i mellem huller i skylaget kunne vi se landskabet, mennesket fik mere og mere magt over ørkenen, oaserne lå tættere og blev større til sidst da vi passerede Huangho floden var der vand og dermed liv i mængder, sirligt ordnet marker og fiskedamme, langt borte så vi muren sno sig op og ned af bjerge til den forsvandt i det fjerne, så dukkede Beijing op, denne kæmpe by med sine 11-12 millioner indvåner, med et lille bump og pib fra hjulene, var vi i Beijing (Den Nordlige Hovedstad) der er Kinas hjerte.

Ved bagage udleveringen fik de fleste af vore ledsagere deres bagage ret hurtig, men vi var alligevel mange der ikke fik vores, vi ventede og ventede og blev nervøse for alle vore film var i bagagen, endelig fik vi besked om at vore bagage stadig var i flyet, en luge var gået i baglås, så endelig efter halvanden time fik vi til vore lettelse vor bagage og så gik det med bus til vort hotel ( Novotel ), da var klokken blevet 14.30. På hotellet ventede der os en dejlig overraskelse, der var brev fra Henrik, det var rart at høre lidt nyt hjemmefra.

Det er et meget luksuriøst hotel vi bor på, der er dørvogter, vagtmand, masser af tjenestefolk, forhallen med guldløver, marmor, planter o.s.v. Vi fik lidt at drikke og nøglen til vore værelse og havde så resten af dagen fri.

Vi var begge sultne efter vestlig mad og da der i nærheden af den himmelske freds plads ligger en kæmpestor Mac Donal var den vort mål ( Jeg havde ellers sagt at jeg aldrig ville sætte mine ben der, men som bekendt har man et standpunkt til man tager et nyt ). Undervejs så vi mange arbejdsklædte mennesker der ventede på at få arbejde på nogle af de store byggepladser der er så mange af, der må åbenbart arbejdes i hold for klokken var ca. 19.00. Vi gik selvfølgelig forkert, men traf Irene den enlige svenske dame, så vi slog følgeskab, da vi havde trasket lidt rundt var vi træt af det, sultne var vi også, så da et par cykel taxi stoppede og tilbød deres tjeneste sagde vi ja tak, men husk kære læser, spørg altid først om prisen, det gjorde vi ikke, så da vi standset ville de to røvere have 200 yuan for et kvarters kørsel, efter en parlamenterede uden lige gik vi med til 50 yuan ( 35 kr. ) det var ca. 40 yuan for meget, men vi kunne jo ikke stå der hele dagen, (senere talte jeg med en af de andre om episoden, han sagde at det heller ikke nyttede at aftale på forhånd, det havde han gjort og da de var kørt halvvejen stoppede han og ville ikke køre før han fik flere penge). Men en morsom og spændende tur var det ligegodt, en tur på bakken kunne ikke være morsommere. Endelig var vi da på Mac Donal og vi trængte virkelig til sådan en kæmpe dobbelt chess burger, herligt! jeg snuppede en enkelt chess burger mere, en cola til Inger og en appelsinvand til mig fik vi også, regning i alt 24 kroner . Efter måltidet spadseret vi hjemad, alle gadenavne stod på kinesisk så hvor var hjem? vi tog en rigtig taxi denne gang, med taxameter der viste beløbet inkl. drikke penge i alt 10 yuan = 7,50 kroner som vi rundede kraftig op.

Resten af aftenen brugte især Inger på at rydde op i vore kufferter, snavsetøj og souvenir i den ene og alt det rene i den anden. Derefter tog vi bad og gik i seng da var klokken 22.00 men vi har også en lang dag i morgen.

.