Den 21-9-1995

Kl. 10.30 gik vi de 10 min. der er til Id Kah-moskéen (Aitika) i bymidten, den blev renoveret i 1981 og er Kinas største moské med en central kuppel og to flankerende minareter. Bag porten er der åbne pladser, omgivet med træer, til bøn, og 100 meter længer fremme er det store Bede Tempel, åben for bøn om fredagen. Sidetemplerne er dækkede af kostbare tæpper. Et stiliseret billede af Kaaba fra Mekka pryder indgangen til det Store Bede-tempel. Bygningen, der er fra 1445, dominere byen. Trappen foran sidemurerne er et populært mødested, især for gamle mennesker. På helligdage kommer der op til 50.000 bedende til fredagsbønnen. Vi måtte godt fotografere men ikke filme.

Uden for helligdommen satte vi vore fodtøj, besøget var interessant og jeg tog en del billeder bl.a. af det ældgamle symbol Svastika (sanskrit: lykkebringer) vi kender det også her fra nordisk vikingetid og brygger Jakobsen satte også et par stykker på Elefantporten på Carlsberg og endelig brugte en hr. Hitler det som symbol for 1000 års riget! ja rigtig vi kalder det et Hagekors, apropos Hitler, moskeen var lukket under Mao regime fra 1966 til 1976, der var Koranen udskiftede med Den Lille Røde.

Videre gik vor spadseretur gennem smalle gyder til vi kom til en imponerende gitterlåge, det var en skole for småbørn i alderen 3 - 6 år, mange af børnene boede uden for Kashgar og nogle var børn af nomader, de kunne selvsagt ikke komme hjem hver dag, derfor var skolen også kostskole dog sådan at børnene var hjemme i Weekenden. Det med at besøge sådan en skole var sat i system det kostede 5 Yuan = 4 kr. så var der også fri adgang overalt. Det er ikke gratis at have sine børn på en kostskole, heller ikke her, 20 yuan for at bo der samt 5 yuan for kosten pr. måneden, så billetindtægten faldt et tørt sted. For øvrig bruges billetindtægten til at købe bl.a. stof til kostymer og andet pædagogerne syntes kan hjælpe til en mere spændende tilværelse for børnene.

Eleverne boede i klasseværelset der var indrettede med etagesenge langs væggene, i klasseværelset kunne der vel bo ca. 12-14 børn, alle havde pænt og rent tøj, klasseværelset var også rent og pænt, børnene var smilende og glade nogle rigtig små charmetrolde der tydeligvis glædet over vort besøg. Lige da vi ankom til skolen var børnene ved at gøre gymnastik til musik ledsagelse, imedens stod nogle bare i rækkerne og kikkede sig betuttede omkring. Da gymnastikken var færdig stillede børnene op i lange rækker der under musik spadseret ind i klasserne. Efter vor besøg i klasserne skulle vi op i skolens teatersal, og sikken oplevelse, der var arrangeret en musik og danseopvisning så man skulle tro det var professionelle der optrådte, smukke kostumer, kønne unger og sikken bevægelser, det kunne kun skyldes ægte danse glæde. Efter forestillingen der varede en times tid, havde vi mulighed for at aflevere små gaver i form af kuglepenne, slik eller kager, vi havde Dortes (Ingers datter) skoletaske/rygsæk med, vi spurgte om det var noget, det var det i høj grad, der var en pige der boede meget langt væk som ingen havde, hun skulle have den. Alle gaverne blev fordel efter pædagogernes skøn så det ikke var de samme der fik hver gang. Efter lunch gik Inger og jeg en tur i basaren og købte en meget smuk pelshat til Inger ( vist nok fra en vildkat af en art ), den var væsentlig dyre end en tilsvarende i mink ) Handlen kom i stand efter lang tids tingen der foregik ved at pelshandleren skrev 380 på sin lommeregner, vi så passende forfærdet ud, så rakte han lommeregneren til Inger, som skrev 175, nu så han forfærdet ud, så gik han ned til 300 og Inger op til 200, til sidst endte vi ved 230 yuan = 164 kr. det var en god handel for Inger og vi tror også for ham for en Kirgisisk arbejder tjener kun ca. 500 yuan om måneden og han smilte over hele hoved efter handlen.

Vi skulle flyve med China Airlines til Urumqi kl. 21.30 men flyet, et russisk lejet halvnusset luvslidt men stort jetfly, kom først på vingerne kl. 23.20, ventetiden i lufthavnen brugte jeg på at se mig lidt om, først skulle jeg af med en tår vand, Wc'et, der knapt kunne bære denne betegnelse, stank, jeg trådte op på en forhøjning og kunne så lade vandet i en rende imedens jeg kunne stå og nyde udsigten over parkeringsarealet og det skal siges at vinduet nåede kun til knæene så det var ikke for de blufærdige. Videre på min lille rundtur så jeg et syn så arbejdstilsynet ville stejle, på et spinkelt brændestillads i fire meters højde og på et 30 cm. bredt bræt uden gelænder, var et par mand i færd med at sætte loftsplader op, uha.

En af vore rejseledsager en nordmand, var meget fuld, Søren havde ellers sagt til ham i gård at han skulle holde lidt igen, men nu var han så eventyrlig fuld at han ikke kunne klare sig selv, han slingrede og faldt, kunne ikke klare sin bagage, stakkels kone han har, hun var meget ked af det og sagde til en af gæsterne at nu var det slut, så han må have haft problemer i længere tid. Endelig kom vi da af sted, først lidt i to var vi på hotellet i Urumqi, meget trætte måtte vi vente på vore kufferter før vi kunne komme i seng og vi skal op kl. 6.45

.