6. Dag Gilgit.

Torsdag den 14.9.95

Jeg havde det meget bedre da jeg vågnede men maven var øm og den rumlede ildevarslende resten af dagen. Men dagen blev rig på oplevelser, først var vi på byrundtur i Gilgit.

Gilgit er foruden navnet på byen også navnet på den vest-østlig løbende bjergdal på sydskråningen af Pamir i Kashmir, Gilgit gennemstrømmes af Gilgitfloden (biflod til Indus). Kaldes også Dardistan. Udgjorde i 1860 en egen lille stat, men blev erobret af Kashmir og kom senere under britisk Indien.

Så sent som i 1891 var eneste vej til Gilgit, en smal sti fra Srinigar i Kashmir som gik over ca. 4.000 m høje pas, turen tog en måned og var kun farbar 3 måneder om året. Englænderne byggede en vej til området og over floden er der stadig den gamle hængebro, Pakistans ældste men i fin stand.

Denne gamle hængebro var første stop på byvandringen, der kan køre mindre biler en eller to ad gangen på den (i samme retning), men det er mest fodgænger der færdes der. På den anden side af broen var der udstyr til at måle vandes hastighed og dybde så vandmængden kunne beregnes. Vi gik tilbage over broen, vejen fra broen er som en stor basar, der købte jeg en spec. hue som er typisk for egnen, længere henne var der en isenkræmmer, der købte jeg et segl som her bruges til at høste med, Inger fandt et sted hvor hun kunne købe Bivo Ferskvandsperler. Inger købte perler både til sig selv og til gaver, et sæt øre- stikker til sig selv købte hun også. Jeg gik en lille tur for mig selv imedens Inger handlede, jeg skulle finde et sted at købe lydbånd, jeg fandt det også og købte et med Pakistansk musik og et med bønner til Allah (til brug i min hjemmevideo), et sted købte jeg cigaretter så vi havde lidt at byde af, jeg fotograferede indehaveren og hans ven og lovede at sende billeder til dem (de er sendt). Vi ser næsten ingen turister her og folk er venlige og lidt nysgerrige. Dejlig varmt er her, p.g.a. maven købte vi nogle coca-colaer til ca. 1 kr. stk.Efter lunch var vi på jeep tur ad ganske smalle veje og gennem meget små byer til vi var ret højt oppe, vi skulle se en 2000 år gammel 6-8 m. høj buddha figur der var hugget ind i klippen højt oppe, den var så utilgængelig at muhamedanerne ikke havde beskadiget den ( mennesket må ikke afbilledes ifølge islam ). Undervejs bemærkede Inger at flere hilste særlig ærbødig på mig, jeg havde den fine pakistanske hovedbeklædning på og to damer i jeepen, så de har vel troet at jeg var rig og mægtig med to koner.

Vel nede igen kørte vi direkte hen til en plads hvor vi skulle se heste polo, Hotel ejeren var arrangør, billet pris 5 $ pr. snude, det er de bedste penge jeg har givet ud. Pladsen var indhegnet på de to langsider af en 1,3 m. høj beton væg, den side hvor vi sad var overkanten i niveau med jorden bag nærmest en lille skrænt. Der var placeret stole til hoteldirektøren og os, så vi følte os nærmest som de kgl. På den anden side af pladsen var der fire musikanter, de to af dem spillede på Sunay, et træblæserinstrument, en spillede på en stor Dap og en anden på lille Dap ( Tromme ), det lød meget højt og fremmedartet, drenge førte de 12 heste rundt for at holde dem varme, så kom en mand slæbende på en ged, manden og anføreren på holdet stod og sludrede lidt, pludselig vippede de dyret om på siden og skar stille og rolig halsen over på det arme dyr, jo de to herre havde bedt en bøn og derefter ofrede dyret og det var der tre grunde til! 1. en sørgeperiode på 40 dage for en hellig mand der var død var slut, 2. for at kampen skulle gå godt, og 3. de skulle have fest om aftenen, så det var maden der blev slagtet. Jeg filmede selvfølgelig på livet løs. Inger var ved at skrige højt, men beherskede sig så det blev kun til et lille "det er forfærdeligt", anføreren dyppede køllen i blodpølen på jorden, han håbede vel på held. På os virker den slags jo stærkt men tænk på at dyret havde haft et godt og frit liv, her er ingen tremmekalve eller burhøns.

Kampen var utrolig flot, det er nogle af verdens bedste polospillere, selve spillet stammer oprindelig herfra og er af englænderne så udbredt til resten af verden. Hestene er smukke, slanke, adrætte og hurtige, så velafrettede at man tror det er løgn ( ved hotellet så vi anføreren give hesten et tegn og den stod stille og ventede ubundet til rytteren kom tilbage ), især en af dem var Ingers favorit, et særligt smukt dyr. Kampen varede 2x30 min. det meste af tiden under kraftig musikledsagelse, ustandselig var de i nærkamp så fik kuglen en ordentlig en ned i den anden ende, efter i fuld fart, erobrer kuglen og tilbage så det drønede i jorden, en var uheldig blodet flød fra næsen han måtte udgå, det gav ingen stop, nej videre i fuld fart.

Efter denne flotte opvisning kørte vi til hotellet, skrev de sidste kort der hjem til. Kl. 20.30 var der middag efterfulgt af en video film om Hunza dalen, vi har meget at glæde os til. Kl. 22.00 gik vi i seng vi skal tidlig op og pakke.

.