|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
5. Dag Gilgit.
Onsdag den 13.9.95
|
Bemærk tømmeret, det er fældet højt oppe ad bjergsiderne hvor det er hugget til firkantet tømmer med økser, derefter er det slæbt herned hvor det er stablet. |
Bemærk datoen! jeg var syg hele dagen og tilbragte det meste af turen på bagsædet, og det var ellers ekspeditionens længste dagstur på 12 timer og 335 km, ret ærgerlig, så denne dags beretning skyldes udelukkende Ingers dagbogs optegnelser.: Vi havde en meget smuk tur op gennem Indusdalen, dramatiske udsigter, mange fotostop. Vi passerede det 8125 m høje bjerg Nang Pabat, også kaldt dræber bjerget, der er flere ekspeditioner der har sat livet til under forsøg på at besejre det, bl.a. en Italiensk som forsvandt sporløst, vi var heldig med vejret, så vi kunne se den sneklædte top. Undervejs har vi passeret en mængde broer ( ca. 200 ), der er fotoforbud og det skal overholdes, ellers risikerer man bøde samt konfiskation af kameraet, næsten alle broer er bevogtede af militæret og de kontrollere de passerende, Søren har lister med vore navne og pas nr. så det går meget hurtig. Vejen er den eneste der forbinder Kina og den nordlige del af Pakistan med den øvrige del af landet, så vejen har stor militær betydning i tilfælde af krig med Indien da Pakistan og Kina har en militær alliance . Vi kørere i flotte busser med Pakistan Turisme Corporation på siden, det er et stats foretagende og vi har som sagt Turistdirektøren med det hjælper vel også på betjeningen. Vi bor igen på det bedste hotel her i Gilgit, P.T.D.C. Chinar Inn, helt o.k bortset fra lyset, der er kun en pære så jeg ( Inger ) sidder og skriver på badeværelset. Jeg har kun sovet ca. to timer sidste nat og vil gå i seng nu. Erling sover godt, han har ikke fået mad i dag, lidt trist.
.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
