2. Dag: Islamabad Rawalpindi.

Søndag den 10.9.95

Endelig landet vi så i Islamabad, klokken var næsten tre om natten lokal tid. Der var ingen toldeftersyn, kun skulle vor pas og visum kontrolleres og stemples. I ankomsthallen blev vi modtaget af vor rejseleder Søren Kliim-Larsen, en rar og venlig mand der udstrålede myndighed og lederevner. Efter nogen ventetid fik vi vore kufferter, jeg slæbte vor kufferter op på en transportvogn, men en drager tog vognen ud af hænderne på mig, der var kun 50 m ud til de to ventende busser, han ville have dollar, helst mange, men han måtte nu nøjes med 50 RPE = ca. 10 kr. ( det var vist også rigelig da en daglejers løn er 80 RPE/dagl. ). Jeg havde kun dollar på mig da man ikke kan veksle til RPE i Danmark så pengene lånte jeg af vor rejseleder, der smilende sagde at så var drageren da også godt betalt. Ude på parkeringspladsen ventede vore 2 busser i tropenatten, 26^o varmt og 80% luftfugtighed, på at bringe os til hotellet. Efter en ½ times kørsel ankom vi til Peal Continental Hotel i Rawalpindi, hvor vi fik en kop te med småkager, imedens Søren ordnede indkvarteringen, klokken var nu næsten fire og vi gik op på vort air-conditioneret værelse, tog en stor cognac ( fra Kastrup ) og gik i seng.

Efter tyve min. vågnede jeg ved at Inger skrupgrinede, jo kl. var 4.40 og så var det tid til bøn, og lige neden for vor værelse havde personalet deres eget bede rum hvorfra der med en højttaler blev kaldt til bøn, vi lå og lyttede det lød egentlig meget kønt og det gik op for os at vi var meget langt hjemmefra.

Efter vi havde spist morgen mad kl. 9,30 (5 varme retter der ikke rigtig var noget for os), gik vi en tur ad de nærmeste gader rundt om hotellet. Temperaturen var nu 37^o i skyggen, og vi gik lige i solen, puh-ha, vi blev gennemblødt af sved, men morsomt var det at se trafikken, ( venstre kørsel ) de store gamle lastbiler var smukt dekorerede overalt. Ganske små varevogne var indrettede til busser, der kunne sidde 10-12 mennesker på 2 langsgående bænke, yderlig kunne der hænge op til 7 personer på trinbrættet bag på, når vognen så startede rørte forhjulene knapt jorden. Vi så også en almindelig knallert med mand kone og 3 børn, det er helt naturlig. Efter vi Kl. 12,30 havde spist lunch, næsten det samme som om formiddagen, kørte vi med vore 2 stk. air-conditioneret busser til Taxila, ca. 30 km. fra hotellet, hvor vi skulle se udgravningerne efter den 2000 år gamle Gandhara kultur.

Køre turen var en oplevelse i sig selv, alle kørte med flittig brug af horn, små forkølede dut, kæmpe brøl fra tryklufthorn, sirenelyde alt er tilladt, bremselyset kan hvis det er der, lige så godt være blåt, hvis man syntes det er smart, som rødt. En lastbil havde for at holde trafikken lidt væk fra siden, monteret jernspir på hjulmøtrikkerne de ragede ca. 20-30 cm ud til siden. Tro nu ikke der ikke er politi på vejene, det vrimler med politi og militær. Ærlig talt så tror jeg folk betragter bilen som legetøj eller et spil, for vi så ingen sure miner eller folk der råbte ad hinanden, nej bare dyt-dyt, og sker der så et uheld, må det jo være Allahs vilje.

Vel ankommet til Taxila var vi først inde på et museum fra den engelske tid, mahogni montere og låse fra Dr. Victorias tid, meget stilig og flot.

Vi så derefter udgravningen fra Gandhara kulturen og et stykke der fra lå en anden udgravning, det var et 1500 år gammelt smukt buddhistisk kloster ved navn Jaulian. Nok en udgravning så vi, det var den gamle handelsby Sirkap, hvor Alexanders Den Store gjorde holdt på vej til Indien. På tilbagevejen holdt vi ved et lille bjergpas, der var et stykke af Elefantvejen fra 1700 tallet, meget velbevaret og fin, den var anlagt for at Maharajaen kunne komme fra Indien via Pakistan til Afghanistan på en bekvem måde. Vi var først hjemme på hotellet kl. 18.30 og kunne hvile os til kl. 20.00 hvor der var introduktionsmøde til kl. 21.15, vi præsenterede os for hinanden og for vor Pakistanske guide Hr. Mahfooz A. Khan, der er direktør for Pakistan Tourist Development. Søren viste lysbilleder fra den kommende tur, det var noget af en stor mundfuld, vi glæder os meget. Kl. 21.15 var der middag i gårdhaven, dejlig mad og 3 musiker spillede pakistansk musik til måltidet, det var vældig hyggeligt. Da kl. var 23.00 brød vi op, i hotellets kiosk købte vi 34 stk. postkort med Frimærker, Søren har foreslået at vi skriver kort undervejs og når vi så skal skilles fra Mahfooz ved den Kinesiske grænse, vil Mahfooz tage kortene med til hovedposthuset i Islamabad, det sikrer en hurtig og sikker postbefordring. Kl 23.45 gik vi i seng og vi skal op kl.7.45.

.