|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
l. Dag: København -
Islamabad.
Lørdag den 9.9.1995.
 |
Om formiddagen matte vi pakke kufferterne om, de vejede for meget, det var ikke nemt at vide hvad vi skulle bruge på vor ekspedition, det lykkedes at klemme vægten i kufferterne ned under de 2 x 20 kg, håndbagagen regnede vi ikke med. Kl. 12.00 kom Ingers datter Dorthe og hendes mand Esper for at køre os til lufthavnen, først var det dog tid til en bid mad (æggekage). Lidt over kl. 13. kørte vi, så der var god tid, Dorthe og Esper sagde farvel, og vi så vor medrejsende an, vi kunne nok se at flyet ikke skulle til en af vore sædvanlige græske øer, vore medrejsende så noget mere eksotiske ud, især var kvinderne i deres smukke dragter ret fremmedartet for midtsjællændere som os.
Efter at havde handlet, især kosmetik, så Inger kunne dufte som Prinsesse Hsiang Fei (Prinsesse Vellugt ) og jeg selv næsten lige så godt, gik vi til den finger hvor flyselskabet P.I.A.s kæmpestore jumbojet ventede på at bringe os til Islamabad. Efter lidt tumult på grund af overbooking, der var ikke plads til et par børn, løste problemerne sig, Pakistanerne viste virkelig i praksis at hvor der er hjerterum er der husrum, de fordelte børnene på skødet af hinanden, jeg kunne godt lide at vide om det var gået hos SAS. Jeg selv havde lidt problemer med bagagen, men en venlig Pakistaner Hr. Bashy Quraishy, der er en kendt politiker fra København, hjalp mig med at få plads til pakkenellikerne. Efter en halv times forsinkelse var vi klar til at lette, men først lød der en bøn fra højttalerne i kabinen og vi susede ud af startbanen, Kl. 16.45 slap hjulene jorden med en fart af ca. 300 km/t, et par timer efter passerede vi Moskva i lidt urolig vejr, den halve times forsinkelse var hurtig indhentet for vi havde medvind, så der sad vi magelig henslængt i l0 km højde med 1030 km/t og kunne på TV skærme følge flyets flugt over Kontinentet, dybt under os så vi af og til marker og byer. Inden det blev mørkt, fik jeg den idé at spørge om jeg måtte se cockpittet, det måtte jeg, det var ikke så stort som ventede men helt tæt med instrumenter, jeg filmede lidt, og det var så den første af de mange store oplevelser vi skulle få. De knapt 8 timers flyvetid svandt hurtig, Inger talte en del med en Pakistansk dame der havde boet i Danmark i 23 år, det var nu ikke nogen ferie tur Damen skulle på, desværre, en nær slægtning lå for døden.
 |
.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
