Avisartikler i uddrag:

Kilde: Jyllandsposten tirsdag den 25. februar 2003

257 dræbt efter jordskælv

BEIJING.  Mindst 257 er døde og over 1000 kommet til skade efter et kraftigt jordskælv i Kinas nordvestlige Xinjiang-provins, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Flere skoler er styrtet sammen, og at en del af ofrene kommer herfra.

Min kommentar: Jiashi ligger kun ca. 70 km. fra Kashgar hvor vi var i år 1995. 

Jyllandsposten lørdag den 27. december 2003

Olie til Kinas lamper

Af ERLING VESTER JACOBSEN Jyllands-Postens korrespondent

I Beijing diskuterer man, hvordan man skal håndtere problemerne, hvis lagrene af kul og olie ikke er tilstrækkelige til at holde energiproduktionen på det nødvendige niveau, og ser det som en mulighed, at en stor del af Kinas energiforsyning i fremtiden skal sikres fra olie- og gasfelterne i Xinjiang, Kinas nordvestligste provins.
Tazhong oliefeltet er nr. 6 af ialt 11 oliefelter i Tarim bassinet, et af verdens mest ugæstfri steder midt inde i Taklimakan, verdens næststørste ørken.
Tazhong er det største oliefelt i Tarim-bassinet, og chefen for PetroChinas operationer i hele Tarim skønner, at produktionen fra alle oliefelterne vil komme op på 5,25 mio.tons i år. Det syner imidlertid ikke af meget i det samlede kinesiske energiregnskab. Alene i årets første ti måneder importerede Kina 74,15 millioner tons olie.

Wang Cunzhang gør opmærksom på, at man kun har efterforsket de mest tilgængelige områder, og at der sandsynligvis er meget mere olie og gas end det, man har lokaliseret.
Uofficielle skøn fra PetroChina lyder på, at der er mere end 10 mia. tons olie og 6000 mia. kubikmeter gas gemt under sandet.
Nogle skeptikere i vesten mener, at de kinesiske skøn er voldsomt overdrevne. En enkelt, der dog ikke vil stå offentligt frem, mener, at kineserne har skudt måske 100 gange for højt.
De gigantiske investeringer, kineserne allerede har foretaget i olie- og gasudvindingen i Tarim, er imidlertid bevis på, at kineserne har forventning om, at gasforekomsterne midt i Centralasien er kolossale.
Den 4200 km lange gasrørledning der har kostet omkring 50 milliarder kr. begynder her i Tazhong, skal fra 2005 føre naturgassen til Shanghai.

Hvis det kolossale gasprojekt kommer til at køre som planlagt, skønnes det, at Kina kan nedsætte sin olieimport fra Mellemøsten med en tredjedel.

Kineserne har haft olieproduktion i Xinjiang siden kejserrigets dage. Og når det gælder olieproduktion er Tarim-bassinet ikke det vigtigste. Felterne i det nordlige Xinjiang producerer 18 mio. tons olie om året, så Xinjiangs samlede olieproduktion er 23,2 nillioner tons, godt 12 pct. af landets samlede olieproduktion.
Problemet er imidlertid at få olien transporteret mere end 4000 km til de tæt beboede industriområder i Østkina. Indenfor de seneste år er der lagt rørledninger fra de fleste oliefelter til raffinaderierne i Karamay, Dushanzhi og Urumqi. Men før rørledningernes tid blev al råolien fragtet på tankvogne ad de støvede ørkenveje til raffinaderierne. Den videre transport ud i landet sker i dag med jernbanen, der er blevet udbygget netop for at effektivisere olietransporten.
Fra centralregeringen i Beijing fremhæver man, at de store olie- og gasprojekter i Xinjiang ikke blot skal skaffe energi til Østkina, men også øge velstanden i Xinjiang, som dels er en af Kinas fattigste provinser, dels er præget af etnisk ustabilitet, fordi befolkningsflertallet, de muslimske uighurer, føler sig trængt af den stadig større indvandring af hankinesere.
Kun et sted i Xinjiang er det åbenlyst, at olien og gassen har øget velstanden. Det er i Korla, der ligger på nordranden af Tarim-bassinet. PetroChina har sit lokale hovedkvarter i Korla, og det har skabt øget aktivitet.
»Det har skabt flere arbejdspladser og øget skattegrundlaget,« siger præfekturets partisekretær Zhang.
Men det er i første række han-kinesere, der er flyttet til Xinjiang fra andre dele af Kina, som får de vellønnede job som teknikere i Xinjiangs olieindustri. De lokale må nøjes med de ufaglærte job.