| ||||||||||||||||||||||||||
|
Norge dag 4 Tirsdag
den 21 august Vi
startede i smukt vejr via Otta og Lom til Galdesand. Der begynder en helt
fantastisk fjeldvej der når op i ca. 1850 meters højde ved Juvvasshytta. Vi
ville bestige Galdhøpiggen. Desværre var der ikke nok deltager til et hold
(10) men en sød jente ville lave en tur for os 6 der var, uden betaling, Så
kl. 11.30 var der afgang, men i et ret forceret tempo, for jenten skulle tilbage
til bestemt tid, fordi hun havde aftenarbejde. Fra Juvvasshytta er der ca. 3
kilometer til Styggebræen, ikke just nogen almindelig spadsersti, at der er 200
meter højdeforskel er ikke så galt, men det er en stor stenbunke med sten fra
fodboldstørrelse til sten som havebænke ind imellem er der sne/is - områder
der skal forceres. Min søde kone Inger og jeg gjorde det, men så var
kræfterne opbrugt og måske fordi at kræfterne var væk, faldt Inger,
heldigvis forover, men helt ned - knæ og hånd fik nogle knubs, men Inger er
sikkert frisk i morgen. Jeg havde prøvet turen for ca. 7-8 år siden og da var
den en ret anstrengende tur og desværre er hverken Ingers eller min form helt i
orden, så vi blev enige om at opgive ved Styggebræen. Men jeg kan fortælle at
har man bare nogenlunde god form, skal man ikke snyde sig fra turen, det er en
enestående oplevelse at se alle Jotumheimens fjelde ligge for ens fødder. Som
sagt sagde vi til Jenten at vi "snuede" og gav hende en god
drikkeskilling for hendes omsorg for os to "gamle". Imedens
vi hvilet os og fik lidt frokost med en Gammel Dansk til, så vi en lille flok
rensdyr spadser på langs af Styggebræen - hvad i alverden vil de her oppe i de
højder? Vi havde nu god tid til at gå tilbage af
"benbrækkerbrostrædet", Undervejs så vi nok en flok på 15 rensdyr
og denne gang var vi inden for 80-100 meter fra flokken, det er nu et dejligt
syn. Nede
ved Juvvasshytta nød vi en kop
medbragt kaffe og en ostemad før vi begyndte på den 126 km lange hjemtur. På hjemvejen var vi inde hos en købmand i Lom, vi skulle bare have et par sodavand og to batterier til Kameraet pris 2 x 86 kroner = uha. de gamle havde holdt fra Juli 2000, men alligevel. Inger
er ved at lave dejlig mad, men vi er ellers godt trætte og skal absolut ikke ud
og gå nogen aftentur. 256km kørt i dag. . |
|
| ||||||||