Forside Açorerne Armenien Cuba Danmark Færøerne Græske Øer Grønland

Bella og alle de andre TV fabrikkers historie.

Italien Rom Kanarie Øerne  Kina Nepal Norge Pakistan Rumænien Tjekkiet Argumenter for at beholde efterlønnen Kronik i Poltiken. af : Henrik Herløv Lund.
Tyskland Østlige Turkestan Gode råd Links Inger og Erling Bog projekt.  Mine erindringer
Fra inspiration og layout til udgivelse.
NAVIGERING:

Samme niveau:
 Startside
Op
Mord på Kongefamilien
Maoister 2001
Maoister 2002
Maoister 2003
Maoister 2006
Nyt om Everst 2003
Jordskred 2003
Maiti Nepali
Maoister med i regering

Underordnet niveau:

Startside
Op

 


Jeg bliver altid glad for en hilsen, både ris og ros er velkommen. 
Alle henvendelser bliver besvaret.

Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam)

Ingen mailadresser og navne  videregives.

 

 

Mord på Kongefamilien

Tronarvingen, kronprins Dipendra

Da vi var i Nepal (ret kort efter mordene) var der adskillige der var frustrerede og de mente ikke sandheden var kommet frem. De mente at det var den nuværende konge der stod bag mordene. Men mon ikke at sandheden er som det står beskrevet i udklippene? jeg tror det.

De dræbte er :

Kong BIRENDRA, 55 - Konge siden 1972 (død)
Dronning AISWARYA, 51 - (død)
Prins NIRAJAN, 22 - Lillebro til kronprinsen (død)
Prinsesse SHRUTI, 24 - (død)
Kronprins DIPENDRA, 29 - Tronarving (er indlagt - hårdt såret, nu død)
Prins GYANENDRA, c. 50 2. tronfølger (lever)

Nedenstående telegrammer er hvad jeg har kunne finde om mordene.

Nepal i krise efter kongedrab

Kilde: Politikens netavis lørdag 2. jun 2001 Af  Bertil Lintner, Bangkok

Nepal befinder sig i choktilstand efter fredag aftens massakre i paladset i Kathmandu. Kongen, dronningen og ni andre medlemmer af kongefamilien blev myrdet af landets kronprins - fordi han ikke måtte gifte sig med sin udvalgte. Ikke siden Ruslands tsar Nikolaj II blev skudt sammen med sin familie i 1918 er så mange kongelige blevet dræbt på én dag.
 
Ganske vist er den ulykkelige kronprins, Dipendra, blevet udråbt til ny konge. Men hans fremtid er usikker, dels fordi han myrdede sin familie, dels fordi han forsøgte at begå selvmord efter massakren og ligger i koma. Indtil sagen er klarlagt, vil hans farbror, prins Gyanendra, være regent.

Det er ikke første gang, at en stor del af landets ledelse er blevet myrdet. I 1846 kom Jang Bahadur Shah til magten efter en massakre i Kathmandu. Jang og hans efterkommere, de såkaldte ranaer, styrede landet frem til 1951, og kongerne var magtesløse. Så blev ranavældet styrtet, og kongen blev igen en magtfuld person. Enevælde blev genindført i 1960, og alle politiske partier blev forbudt. Men samtidig gennemførtes jordreformer, og kongen iværksatte flere udviklingsprojekter i landet.Enevældet bestod frem til 1990, hvor hundredtusinder af mennesker demonstrerede for demokrati i Kathmandu. Politiet åbnede ild mod demonstranterne, men efter 49 dages kamp i gaderne blev Nepal et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament.
De, som får mest gavn af krisen i Nepal, er uden tvivl den maoistiske guerilla. Deres kampagne og politiets modreaktioner har kostet 1.700 mennesker livet, siden guerillakrigen brød ud i februar 1996.
Maoisterne føler åbenbart, at de sidder sikkert i sadlen, og nu, hvor kong Birendra er væk, har de kun én fjende: en gennemkorrupt regering i Kathmandu. Tiden med kongevælde som stabiliserende faktor er definitivt forbi efter massakren fredag aften.

Nepals kronprins ville giftes med indisk kvinde

Kilde: Politikens netavis søndag 3. jun 2001

Dronning Aiswarya og kong Birendra blev ifølge militærkilder dræbt af kronprins Dipendra (øverst til højre). Arkivfoto: AP  

Nepals kronprins Dipendra ville giftes med en kvinde med indisk blod i årerne, og det var sandsynligvis årsagen til fredagens masssakre på kongefamilien. Kronprinsens forældre modsatte sig angiveligt, at deres søn ville giftes med en kvinde med indiske aner. Kronprins Dipendra har siden massakren ligget i koma, og er i ifølge flere kilder erklæret for "klinisk død".

Stridighederne førte fredag aften til, at kronprinsen dræbte sine forældre og flere andre slægtninge for derefter at rette våbnet mod sig selv.

Avisen The Hindustan Times skriver, at kvinden af sikkerhedsårsager lørdag eftermiddag forlod Nepals hovedstad Kathmandu for at flyve til den indiske hovedstad New Delhi.

Kvinden hedder Devyani Rana og kommer fra en indflydelsesrig indisk familie. Hendes onkel er leder af Indiens største oppositionsparti, Kongrespartiet, og hendes mor er medlem af en kongelig familie i delstaten Madhya Pradesh. Faderen er nepaleser og er tidligere udenrigs- og finansminister i Nepal.

Den 29-årige Devyani Rana og kronprinsen var ifølge bekendte et perfekt par, og de lagde ikke skjul på deres kærlighed. De blev ifølge indiske aviser ofte set på restauranter nær kongepaladset i Kathmandu, hvor de spiste romantiske middage sammen.

Prins Dipendra af Nepal, der skød og dræbte sine forældre, kong Birenda og dronning Aishwarya, og det meste af Nepals kongefamilie, blev i dag udråbt til Nepals nye konge.

Dipendra ligger ifølge Nepals statsradio i koma på et hospital i Kathmandu. Han overlevede ifølge radiostationen selvmordsforsøget efter en massakre i kongepaladset i Kathmandu.

Kronprins Dipendra menes at have skudt og dræbt sine forældre, Nepals kongepar, inden han rettede pistolen mod sig selv for at begå selvmord. Han blev tidligere rapporteret død.

 

Nepal: Kongesøn udrydder sin familie

Kilde: fra DR 2. juni 2001 17:00 Udland  

Nepals kongefamilie blev så godt som udslettet, da tronarvingen, kronprins Dipendra, skød og dræbte sine forældre, kong Birendra, dronning Aishwarya og flere andre familiemedlemmer. Til sidst skød han sig selv. Massakren fandt sted i kongepaladset i Kathmandu.

Familien var samlet for blandt andet at drøfte kronprinsens giftermål. Et spørgsmål der havde været diskuteret offentligt i Nepal i nogen tid. Det var kendt, at hans eget valg ikke faldt i familiens - og specielt ikke i dronningens smag. Kronprins var imidlertid ikke til at rokke og skal ifølge kilder i Katmandu under middagen i aftes have meddelt sine forældre, at han allerede havde indgået ægteskab med sin udvalgte. Det skal have fået kong Birenda til at true den 29-årige kronprins med at fratage ham arveretten til tronen, hvis han ikke lystrede.

Truslen fik kronprinsen til at styrte ud af middagssalonen. Han hentede to halvaotomatiske våben, vendte tilbage og skød det meste af sin familien - inden han rettede våbnene mod sig selv.

Hans afdøde far vil blive husket som monarken, der førte Nepal ind på demokratiets vej.  Han indførte en ny grundlov, der omdannede nationen i Himalayabjergene til et konstitutionelt monarki. 

Nepal i sorg efter drab på kongefamilie

Kilde: Politikens netavis søndag 3. jun 2001
 
Med en styrke, der mindede om Storbritanniens sorg efter Lady Dianas død, strømmede nepalesere i dag til kongepaladset i Kathamandu. Tusinder af mennesker stillede sig i den lange kø foran paladset for at komme ind og skrive i kondolencebogen i dag, der var den første officielle sørgedag.
 
Kong Birendra, dronning Aishwarya samt syv andre medlemmer af kongehuset blev skudt og dræbt fredag af kronprinsen angiveligt i et familieopgør om, hvem han skulle giftes med. Kronprinsen skød til sidst sig selv, men overlevede og ligger nu i koma på hospitalet. Han blev i går udråbt til Nepals nye konge, mens hans onkel blev udnævnt som hans stedfortræder.

Flere nepalesere gav udtryk for deres sorg, flere græd, mens andre bragte blomster til kongehuset eller bar rundt på portrætter af kongen.

Fra alle flagstænger over hele landet flagedes på halv hele dagen.

 

Kongefamilie udslettet

Kilde:  Af JAKOB RUBIN Jyllands-Postens korrespondent JP Offentliggjort 03/06-2001 kl.01:00  

Situationen er spændt i Nepal, efter at det meste af den kongelige familie blev dræbt natten til lørdag af landets kronprins.

Flokke af nepalesere i hovedstaden Katmandu søgte i løbet af lørdagen til kongens palads for at høre nyt, mens militæret iværksatte øget beredskab for at forhindre optøjer og uro.

I løbet af i går begyndte ligbrændingen af den kongelige familie i det store hinduistiske tempelkompleks langs floden Bagmat. Mindst ti medlemmer af den kongelige familie blev dræbt, deriblandt den 55-årige Kong Birendra.

Også Dronning Aiswarya, 51, kronprinsens bror Prins Nirajan, 21, hans søster Prinsesse Shruti, 24, kongens søstre, prinsesserne Sharada Shah og Shanti Singh, samt Sharada Shahs mand, Kumar Khadga Bikram Shah og prinsesse Jayanti Shah blev ifølge officielle udtalelser dræbt af kronprinsen. Der er endvidere forlydender om mindst to alvorligt sårede, begge fra kongens nærmeste familie.

Kronprins Dipendra skød efter massakren sig selv i et forsøg på at begå selvmord, men overlevede og ligger nu i koma på et militærhospital i Katmandu.

Den afdøde Kong Birendra var landets overhoved siden 1972. I næsten to årtier regerede han som enevældig konge, men voldsomme og blodige optøjer i 1990 tvang ham til at tillade et demokrati bestående af flere partier. Desuden var han tvunget til at indskrænke sin egen magt, dog ikke mere end at han stadig var landets mest magtfulde politiske person.

Siden overgangen til demokrati har Nepal lidt af talrige politiske stridigheder mellem landets magtfulde klaner, en til stadighed forværret økonomi, samt en voksende terrorkampagne fra en maoistisk guerillabevægelse.

Mange nepalesere begræder tabet af Kong Birendra dybt. For den stærkt troende befolkning er kongen en reinkarnation af den vigtigste hindu-gud Vishnu.

»Det er forfærdeligt. Vi er blevet forældreøse,« som en indbygger i Katmandu lørdag udtrykte det.

 

Uro i Nepal - ny konge udpeget

Kilde: Af  Bertil Lintner, Bangkok Politikens netavis mandag 4. jun 2001

Der var i går voldsom uro i Nepals hovedstad Kathmandu, mens landet for anden gang i løbet af blot fire dage fik en ny konge. Myndighederne forsøgte med et udgangsforbud at standse demonstrationerne, men mange nepalesere er vrede over de forskellige forklaringer, som myndighederne har givet på et skuddrama i kongepaladset fredag, hvorved kong Birendra og det meste af kongefamilien blev dræbt.
 
Den nye konge, Gyanendra, er først og fremmest forretningsmand, og han ejer et hotel i hovedstaden, Kathmandu, en teplantage i den østlige del af landet samt en cigaretfabrik. Desuden er han ikke specielt populær, og det er hans søn, den nye kronprins Paras, heller ikke. Paras har været indblandet i flere skandaleombruste bilulykker. Sidste år siges han for eksempel at have kørt en kendt nepalesisk musiker ihjel, uden at det fik konsekvenser for ham.

Gyanendras troværdighed fik også et knæk, da han i søndags hævdede, at skudvekslingen fredag aften i paladset var et »ulykkestilfælde«. I en radiotale påstod Gyanendra, at et automatvåben »helt pludseligt eksploderede«, og at det var grund til massakren.

Kritiske røster i Kathmandu undrer sig over, hvordan et sådant våben kan eksplodere af sig selv og siden fare rundt i en cirkel og meje alle dem ned, der sidder omkring et middagsbord. Den version, som indenrigsminister Ram Chandra Paudel gav umiddelbart efter mordene - men som han senere blev tvunget til at trække tilbage - anser de fleste for mere sandsynlig: Kronprins Dipendra åbnede ild mod sine forældre, fordi han ikke måtte gifte sig med sin kæreste.

 

Turister i Nepal

Kilde: Af Trine Reitz Bjerregaard Politikens netavis tirsdag 5. jun 2001

Bange turister og pårørende til turister har holdt den danske charge d'affaires i Nepal, Lars Hørmann, vågen siden fredag nat, hvor den siddende konge og en stor del af hans familie blev skudt under mystiske omstændigheder.
»Der er rimelig kaotisk her i Kathmandu. Gaderne er fyldt med militær og bevæbnet politi, der skyder på folk, som bevæger sig ud under udgangsforbuddet. Mange af danskerne her vil gerne hjem, men det kan de ikke komme. Alle udfaldsveje fra Kathmandu er spærrede, og hvis man endelig når til lufthavnen afgår der ingen fly«, fortæller Lars Hørmann, der gerne giver råd og vejledning til turisterne. Samtidig opfordrer han pårørende, der taler med rejsende i Nepal, til at gøre dem klart, at de skal tage udgangsforbuddet meget bogstaveligt.
Den nykronede kong Gyanendra, der er onkel til den dræbte konge, har lovet befolkningen at igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af massakren. Foreløbig har han både forsøgt sig med forklaringer om en ulykkelig kærlighedsaffære og uheldige vådeskud, men dem har befolkningen ikke bidt på. I stedet er det opfattelsen både hos den almindelige nepaleser og blandt de maoistiske oprørere, der har overtaget dele af landet gennem de seneste år, at der er tale om et politisk komplot, siger Lars Hørmann.
Nepalesernes mistro blev styrket, da den afdøde kronprins blev kremeret i al hast, efter at han døde i hospitalssengen. To blev dræbt, da nepaleserne demonstrerede over kremationen, som alt andet lige gør det sværere at nå frem til sandheden om mordene. Yderligere ni blev dræbt under uroligheder i går formiddag.

Opgør om massakre i Nepal

Kilde:  Flemming Ytzen, Politikens netavis onsdag 6. jun 2001

I går blev endnu et 12-timers udgangsforbud ophævet, og kong Gyanendra, bror til den myrdede kong Birendra, forsøgte at sammensætte et undersøgelsespanel på foreløbigt tre medlemmer, en af dem en højesteretsdommer og to fra parlamentet, som vil få til opgave at udrede omstændighederne omkring massakren i sidste uge.
Men formanden for Det Forenede Marxistisk-Leninistiske Parti, UML, Kumar Nepal, afviste imidlertid kongens tilbud med den begrundelse, at han ønsker flere partier involveret i undersøgelsesarbejdet. UML er et tidligere regeringsparti og i dag det ledende oppositionsparti.
Detaljer om omstændighederne ved massakren er desuden begyndt at sive ud til en undrende verdensoffentlighed.

Det amerikanske dagblad Washington Post har talt med en slægtning til et øjenvidne, der skal have set hele myrderiet i de royale gemakker på nærmeste hold. Vidnets beretning bekræfter den hidtil mest udbredte antagelse: at det var kronprins Dipendra, der egenhændigt skød og dræbte sine nærmeste slægtninge for til sidst at vende våbnet mod sig selv.

Kong Gyanendra har tidligere sagt, at han ønsker undersøgelsesarbejdet gennemført i løbet af tre døgn, men en medarbejder ved hoffet har pointeret, at den arbejdsfrist først vil gælde, når kongen har godkendt de betingelser, hvorunder et undersøgelsespanel skal arbejde.

Kære rejseglade.

+ 

Røde Kors egenindsamling:
klik her  

Den gamle Møller

Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden.

Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse.

Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp.

Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand,  2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt?

Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,

Røde Kors egenindsamling:
klik her  

Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen

 

+

 

Hjælp dansk Røde Kors med at hjælpe.

www.drk.dk

 

Hjælp!

Vi mangler indsamlere

 

Røde Kors Huset i Tølløse www.roedekorshuset.dk

Folkekirkens Nødhjælp hjælpe de svageste grupper i verdens fattigste lande til et værdigt liv.
www.noedhjaelp.dk
 

SOS-Børnebyerne 

Hvad kan ændre et liv? For forældreløse børn er svaret en opvækst i en SOS-børneby

www.sos-borneby.dk/

 

www.amnesty.dk



Læger Uden Grænser. Har ikke gade-indsamlere og ingen landsindsamling
 Støt dem her.
www.msf.dk/view.asp

Foreningen til Støtte  for Rumænien
- af 2003

koncentrerer sin indsats specielt i området Dubova/Orsova i det sydvestlige Rumænien.
www.fsr2003.dk


Demokratisk Forum  - Rumænien. Det er den mest demokratiske forening jeg kender - og gør en stor indsats for Rumænien.


www.teamworknepal.org

 

Alle oplysninger er givet med forbehold. Oplysningerne kan være flere år gamle, mine kilder kan være usikre og jeg selv kan du måske heller ikke regne med. J Jeg prøver selv at få verificeret alle oplysninger fra flere kilder, gør det samme hvis du vil have en rimelig sikkerhed for oplysningernes rigtighed.

Søger du advokat bistand? Kontakt:
Advokat Henrik Aavild
Møderet for Landsret
Jyllandsgade 1 A, 1.th. 
7800 Skive
Tlf.: 9751 3008



Opdateret den:
20-08-2010 10:39

Jeg er webmaster på følgende sider:  www.topogtaa.dk www.fsr2003.dk - www.ab-soendertoften.dk - www.anlaegskunstneren.dk - www.roedekorshuset.dk - /www.hoejtoftegaard.dk - www.social-listen.dk - Min søn arbejder hos:   www.hg-enemark.dk    -   Mine nepalesiske venner: www.protegonepal.dk

Steffen Sandager er en af mine venner, har selv lavet en hjemmeside om  Logistik og det med følgende adr.: www.sandagerlogistik.dk www.sandagerlogistik.de  www.sandagerlogistik.com  - www.sandagerlogistik.eu

Min svigersøns samtidshistorie: http://www.peterschroeder.dk