|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Royal Chitwan National Park
Royal Chitwan National Park er med hensyn til dyreliv et af de overdådigste i hele Asien og er et af de sidste og største områder med med elefantgræs.
Rana-herskerne var ivrige jægere og det er deres gamle jagtområde vi er i. Her har Rana'erne og deres gæste, europæiske kongelige, i vintermånederne holdt store jagter hvor de har muntret sig med at nedlægge enorme mængder af tigre og næsehorn - virkelig en kongelig beskæftigelse. Nå så myrdede de ikke mennesker så længe.
Befolkningen i området var oprindelig Tharu-stammen. Men den er efterhånden kommet i mindretal p.g.a. indvandring fra bl.a. Indien og det øvrige Nepal.
Der er ca. seks timers kørsel fra Kathmandu til Chitwan via Baireni - Mugling - Narayan Ghat - Bharatpur til Tadi Bazaar og Sauraha og turen er interessant og vel ankommet er det så rigeligt anstrengelserne værd.
ET BESØG I CHITWAN:
I Sauraha uden for parken ligger nogle mindre hoteller. Vi boede på Hotel Tiger Camp, det ligge lige ud til floden og har vore varme anbefaling. Det er også muligt at leje elefanter fra regeringens hatisar (elefantlejr) i Sauraha.
Næsehornene holder sig i de tætte skove og på flodslettens enge i det høje græs. Man kommer nemmest tæt på dem på ryggen af en veltrænet elefant. Næsehorn elsker sumpet jord, og nogle af områderne er faktisk kun tilgængelige pr. elefant. Det er også den sikreste måde, når man vil se tigre, gaur og læbebjørne. (vi så ingen af delene).
En af Chitwans største attraktioner er de mange muligheder for at vandre i naturen. Er man tilstrækkelig nysgerrig og ihærdig, er vandring til fods den bedste måde at se fuglelivet, studere vegetationen og inspicere dyrespor på. Men junglen er ikke ufarlig, så gå aldrig ud uden at være ledsaget af en dygtig guide - det er sket, at næsehorn eller læbebjørn har overfaldet besøgende. Tigrene har i de sidste år dræbt 7 mennesker, det har været indfødte der har taget sig en lur ude i naturen. Vi så ikke tigeren men vi både hørte og lugtede den og så talrige poteaftryk efter den. Vores dygtige guide var bevæbnet - med en stok. Det skal siges at vores vandretur varede ink. 1½ times kanotur ca. 8 timer og har du lidt eventyr i blodet er det lige sagen og en kæmpe naturoplevelse (rimelig god kondition nødvendig). (Jeg selv klarede det i fin stil, trods mine 65 år).
CHITWANS
ØKOLOGI - ILD OG OVERSVØMMELSE:
Næsten
en fjerdedel af parken består af alluvial flodslette kun 150 m over havet.
Resten er lave bjerge, som stiger til 760 m, dækket af tropisk løvfældende
skov, som domineres af det tårnhøje sal-træ (Sborea robusta).
På de højeste bjergrygge vokser chir-fyr (Pines roxburgbii).
Det
smukke græsland er domineret af forskellige arter bambus (saccharum),
som ofte bliver over seks meter høj. Græslandet er afbrudt af flodskove
med en blanding af shisham (Dalbergia
sisso), khair (Acacia catechu), simal
eller kapok (silkebomuldstræ) (Bombax
ceiba) og bilar træer (Trewia nudiora).
I monsuntiden oversvømmes græslandet jævnligt, for 90% af Chitwans årlige 2.150 mm regn falder mellem juni og september. Det skaber en dynamisk aktivitet i Chitwans økologi, flodlejerne ændres, så der skabes hesteskoformede søer (tal), hvor dyrelivet holder til.
En anden meget vigtig faktor er ild. I århundreder er det visne græs blevet brændt af, så nye friske skud kunne komme op. Nu styres operationen af nationalparkens ledelse. I januar får tusinder af lokale folk lov til at hente græs til tækning inden afbrændingen. De sorte, afbrændte områder bliver efterhånden en mosaik af græs i forskellige stadier af grønt, og de giver græsning for hovdyr i de tørre måneder.
Ilden er tilbøjelig til at bevare græslandet på bekostning af skovens unge træer. Den kontrollerede „kølige afbrænding" af salskoven påvirker ikke de træer, der kan tåle græsafbrændingen.
MANGFOLDIGHEDEN
I DYRELIVET:
Der er over 50 arter pattedyr i parken, og før 1950'erne var der flere. Vilde elefanter er nu begrænset til en enkelt hjord på omkring 20, og de lever i det tilstødende 499 km2 store Parsa Wildlife Reserve. I Elefant opdræt centeret ved Sauraha så vi en unge der angivelig havde en vild elefant som far.
Det store pansernæsehorn har fået et markant comeback, og nu er der omkring 400 dyr, en fjerdedel af verdensbestanden. Deres foretrukne levested er det sumpede græsland, hvor de elsker at vælte sig i de små mudderpøle.
Der er fire hjortearter i parken; der er flest af den selskabelige og elegante chital eller Axishjorte, som samles i store flokke om foråret. Der er også den statelige sambar, den tætbyggede svinehjort og den gøende hjort muntjak, som har navn efter sin advarselslyd.
Vildsvin
findes overalt i parken. Der er to primater; languraben med grå pels og sort
ansigt, og den rødlige rhesusabe. Det
meste af parken giver ideelle betingelser for læbebjørnen.
Nogle
få vildhunde strejfer gennem Chitwan på jagt efter bytte. Mere almindelig er
deres ådselædende slægtning, guldsjakalen.
Der er en masse mindre pattedyr blandt andet desmerdyr, mår, cibetkat, honninggrævling og to arter hare. Der er tre små kattedyr, junglekatten, fiskekatten og leopardkatten. Der er et antal gnavere, heriblandt egern, flyveegern, hulepindsvin og rotter.
TIGER: Bortset fra næsehornet er Chitwan især berømt for sin bestand af bengalske tigre. Der skønnes at være 40 yngledygtige, og det totale antal dyr svinger måske omkring de 80-100. Parkens bestand af tigre er en del af en større regional bestand på omkring 150 dyr. Den omfatter tigre, som er beskyttet i Parsa Wildlife Reserve mod øst, og Valmiki Tiger Reserve i Indien, som støder op til parkens sydlige grænse, i alt et område på 1.875 km2.
Chitwans tigre foretrækker flodsletten, hvor der er masser af forskellig slags bytte, hvilket gør, at de kan leve meget tæt. Tigeren er det mest hemmelighedsfulde og reserverede af alle kattedyr, den er et natdyr, og kun få heldige besøgende får et glimt af disse storslåede dyr.
Der er ikke mange leoparder i Chitwan, muligvis på grund af tigrenes intolerance. De få, der er, lever i udkanten af parken.
SJÆLDNE
KRYBDYR OG MASSER AF FUGLE:
Gavial er den ene af de to krokodillearter. Den bor i floderne og er en specialiseret fiskeæder med en forlænget smal snude. Sumpkrokodillen æder alt hvad den kan fange, og lever især i de hesteskoformede søer (aflukkede småfloder). Vi så snuden af en, den lå ganske stille og da der var gået nogen tid sank den lydløs mod bunden af vandløbet, lidt af et antiklimaks efter den lange vandring for at se krokodiller.
Kvælerslangen er også et vigtigt krybdyr, som holder til i kanten af søer og vandløb. Verdens største giftslange, Kongo Cobraen lever også i parken sammen med et antal mindre, men ikke af den grund mindre giftige fætre, krait og hugorme.
Der er optalt over 450 fuglearter i Chitwan, hvilket er 38% af alle fugle, som findes på subkontinentet. Lidt under halvdelen af dem er fastboende.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
