Pashupatinath

Nogle gange ses Shiva som en uredt hellig mand, og mange af hans sadhu-disciple med lændeklæde, støv og aske flokkes til Pashupatinath i februar-marts for at fejre hans fødselsdag. Shivaratri er en af store festivaler i dalen, som tiltrækker tusinder af pilgrimme.

Året rundt tilbedes Shiva i Pashupatinath som en lingam (fallos) i sin inkarnation som guden Pashupati.

Det store tempelkompleks ligger fem kilometer øst for Kathmandu. Den nemmeste vej er at gå fra Bagmad-broen ved Royal Nepal Golf Club, toet ved lufthavnen.

Adgang til det indre tempelkompleks er forbudt for ikke-hinduer. Man ser bedst derind fra terrassen på den skovklædte bakke på østsiden af floden. Det store forgyldte tempel med tre tage blev bygget i 1696, men der havde været en bygning på stedet 300 år tidligere.

Langs Bagmati-floden ligger dharmsala'er og ghat'er til ligbrænding, inklusive et royalt ghat, som udelukkende er reserveret medlemmer af den kongelige familie eller højtstående officerer. Der foregår som regel en ligbrænding på en af platformene ved floden. Asken drysses senere i floden, som betragtes som hellig, da den som alle andre nepalesiske floder flyder ud i den hellige Ganges.

Fra den modsatte bred af hvor kremeringen foregår kan man følge begivenheden - der er en slags tribune med fin udsigt til højtiden.

Man ser hvordan bålet bygges op og den afdøde lægges på det, hvordan de sidste bønner forrettes, hvordan den ældste søn går flere gange rund om bålet før han tænder det, det er yngste søn hvis det er moderen der skal kremeres.

Ildens guddom er Agni og man kan sige at det er Agni der fortærer den afdøde. Bagefter fejes asken i floden, der løber ud i den hellige Ganges - et liv er afsluttet. Men ikke for Buddhisterne som tror på genfødsel, en evig livscyklus (Samsara ) der starter med fødsel som bliver til lidelse og død for at genfødes på ny. Samsara er således et ”evigt liv” som består af en uendelig kæde af død og genfødsler. Samsara kaldes også for reinkarnation (latinsk ord som betyder ”igen i kødet"), for ifølge læren om Samsara, er vi alle hvileløse sjæle som tidligere har boet i andre legemer og levet i andre omgivelser.

Buddhismens mål er at frelse sig ud af Samsaras fortabelse, ud af den evige cirkel af genfødsler, så man når til Nirvana. Man skal erkende at Samsara er en illusion før lidelsen ophører og man når til Nirvana. Denne erkendelse kan man kun opnå uden Karma. Det er nemlig Karma som afholder en fra Nirvana og fastholder en i Samsara.

Nepaleserne vil selvfølgelig gerne  af sted fra denne verden på den rigtige måde. Og vi har fået oplyst at der ved de større floder er opført et huse til dem, som var så syge, at man forventede deres snarlige død. Der blev de så hjulpet til, før vinteren gjorde det umuligt at forcere bjergene. Her kunne de så bo, mens de ventede på deres død. Man kan næsten kalde dem en form for hospice.

Kilde: Politikkens
"Rejsen rundt i Nepal"
m.fl.