|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Ghandruk fredag den 12 oktober 2001 ( Dag 07 )
Her er vi med vores porter Kancha Lama |
 |
 |
I formiddags var vi ude og gå en lille tur med vore porter (taler kun nepalesisk). Vi så en skole hvor der er en fin baseball bane, støbt i beton tænk hvilken slid, alt båret op. Vi så også ACAP,s hovedkontor der ligger lige ved heliporten som ligger på et fantastisk udsigtspunkt, hele dalen med alle dens terrasser og byer ligger smukt med de sneklædte toppe som kulisser i baggrunden, hvad kan man forlange mere? men stierne (veje) rundt i byen, uha! de er strenge, udelukkende stejle trapper af mere eller mindre løse sten.
Vi sluttede vores formiddagstur med et besøg på et lille gurung museum, det viste hvordan en bolig var indrettet i gamle dage og det var ikke meget forskelligt fra i dag.
Efter middag var vi på nok en byrundtur, nok engang heliporten med dem skønne udsigt, så var vi i et lille buddhisttempel, flere børn legede udenfor, rigtig små spilopmagere, den en begyndte at håndtere en kæmpestor tromme - en af de andre tyssede på ham, men vi ville gerne have lyd på videoen, og han vidste nok at slå den rigtige takt, et mindre barn supplerede på en lille tromme, men der var åbenbart en bestemt melodi og den var pludselig færdig. Foran Buddha er der et pengeskrin man kan lægge en gave i, den er til gavn for befolkningen og Inger lagde 1 $. Lidt derfra var der en væverske, vi var inde i boligen og forhandle om et lille håndknyttede tæppe, der er til at sidde på, vi så mange stole forsynet med den slags, men Inger er lidt rundhåndet så vi pruttede ikke om prisen på 500 rupees.
Hele dagen er vi fulgt af vore porter hvis navn og adr. er: Kancha Lama, Kathmandu Distrekt, Bagmati - Zone, Chapali Bhadrakali Ward no. 6, Taulung, Nepal.
På gårdspladsen var der en masse mennesker deriblandt 7 japanere, herlige fyre, vi kom til at tale om alder, Inger skulle gætte på en herre vi anslog til 45 år så var han 65 år, men gætter man galt den vej er det jo helt fint. Hans navn er: Isao Okada fra Nagasaki i Japan, da han var 59 år besteg han det 8163 m høje Manaslu, han er salgsdirektør i et rejsebureau og sammen med sin far med initiativtager til Chitwannationalpark. I øvrig blev han så begejstret over at vi var født samme år at jeg fik et stort knus.
Om aftenen, efter vi alle havde spist, fandt japanerne pakker med papir og demonstrerede origami (papirfigurer) til sidst sad hele bordet og foldet papir (englænder, franskmænd, hollændere, nepaleser, japaner og os danske) det var kanon hyggelig.
Vi har udvekslet adresser med flere som skal have billedhilsner.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
