Ghandruk onsdag den 10 oktober 2001 ( Dag 05 )

I dag startede vi på en "trappe tur" på 914 højdemeter den første time gik det fint, men ved middagstid slap kræfterne simpelthen op. Jeg var ved at kollapse og måtte hvile mig i lang tid før jeg fik slæbt mig op til et lille tehus. I mellemtiden havde vi fået en aftale med en mand om at skaffe en hest, heldigvis tog det vel en time før han kom med et muldyr, på den red jeg et stykke, men den havde ikke kræfter nok eller der var noget galt med dens ene bagben, i hvert fald eksede benene under den så den landet på maven og det hele to gange, stakkels dyr. Jeg havde nu genvundet lidt kræfter og gik vider op ad. De mente at muldyret nok kunne bære Inger i stedet, men ak! efter få hundrede meter styrtede dyret og Inger med den og foden sad fast i stigbøjlen så Inger var bange for at den ville rejse sig, så hun råbte min fod, min fod. Heldigvis var der en af guideassistenterne samt muldyrdriveren og en porter der hurtig kom til hjælp. Lykkeligvis fik Inger kun nogle knubs og lidt hudafskrabning, blå mærker i rigelige mængde var der også, men hun var ved godt mod. I mellemtiden havde vi fået fat i en hest, lille men stærk, jeg spurgte Inger om hun ville ride, nej tak Inger mente nok hun kunne gå, så jeg entrede hesten og med den gik det bedre. Ufatteligt at den kunne, en almindelig trappe er vand, nogen steder vaden den gennem vand med store sten fordi broen var for farlig, man kan sige det var en ret spændende ridetur. Vel oppe vendte de om for at hente Inger og hun indvilligede heldigvis, for det sidste stykke er rent ud djævelsk, stien er trappetrin af sten, hvert trin ca. 20-40 cm. og ganske tæt, så det er en stigning på ca. 45 grader, Uha!

Tehuset er et "hotel Milan" det er solidt bygget af tilhugget sten med meget tykke mure (man føler sig helt hjemme) selv skillerummene er lavet på samme måde, der er terrasse hele vejen langs værelserne og vi bor på 1 sal (øverst) to senge med hårde madrasser og et bord er hele møblementet, men sikken omgivelser, flere af toppene her omkring er omkring 7000 m et enkelt over.

Aftensmaden var til Inger og mig stegt kylling, dejligt, frokosten fik vi lidt af undervej, det var ikke så godt, Inger spiste lidt og jeg to mundfulde, af samme portion så havde vi fået nok, vi tror det var bakteriebomber.

Vi gik tidlig til køjs, kl. var kun ca. 20, men vi var trætte, så trætte at Inger ikke kunne sove og midt på natten var der en hund der gøede en stiv klokketime, jeg kunne have myrdet den.

Ghandruk er en blomstrende by i flere etager og en af de største gurung  bosættelser i Nepal. Det kan godt betale sig at bruge en hviledag på at strejfe omkring i dens virvar af brolagte stier blandt smukke huse med skifertag.

Ligesom de andre små samfund i regionen har også denne landsby fordel af, at de unge mænd tjener i gurkha­regimenterne.

Hovedkvarteret for Annapurna Conservation Area har et museum, og personalet kan give oplysninger. Det ligger på et forbjerg bag ved sundhedsklinikken. Herfra har man alle tiders fotomotiv mod Annapurna Syd, Hiunchuli Machhapuchhre og den stejle Modi Khola dal, som fører ind i Annapurna Sanctuary.