| ||||||||||||||||||||||||||
|
Kathmandu mandag den 8 okt. 2001 ( Dag 03 )Vi havde sat vækkeuret til kl. 7.30 og lidt over 8 var vi nede og spise (ommelet, bacon, brød - te og kaffe, kl. 10 skal vi mødes for at tage på tur, Vi hyrede to taxi for hele dagen, billigt. 1. stop var Swayambhunath, abetemplet 2. stop var den største stupa i Nepal Bodhnath 3. stop var Pashupatinath Tempelkomplekset ved Bagmati-floden et sted fyldt med helligdomme og det er stedet for ligbrænding. I området er der mange spedalske - frygtelig sygdom - i dag kan den kureres, men de mennesker vi så manglede alle fingre, det mest forfærdelige er at sygdommen kan kureres men ikke bliver det. Inger det dejlige menneske kunne ikke gå forbi uden at give en lille skærv. Vil du vide mere om spedalske se www.spedalsk.dk
Der var to ligbrændinger i gang og en tredje var under forberedelse, det er ret barsk at se det meste af et menneskeben rage ud af bålet - og lugten og smagen af røgen, uha, men det værste var at se en fader med sit lille spædbarn i skødet, ventende på at det blev den lilles tur, da skal man virkelig have et hjerte af sten hvis man ikke bliver bevæget. 4. stop. Durbar Square hvorfra vi spadserede hjem. Undervejs købte vi huer til Henrik og en gurkha kniv til mig. Durbar Square er et helt fantastisk sted, har man ikke været der, har man ikke været i Nepal.
Vi har send E-mails hjem, der var mail fra min ven Boie + nyheder, ikke lystig - flystyrt og krig i Afghanistan. Vi har fået vandtætte paksække og pakket, blev ret sent færdig. |
|
| ||||||||