Kathmandus lufthavn søndag den 21 oktober 2001 ( Dag 16 )

Vi have pakket og var i bussen kl. 9.15 og kørte med det samme. Jeg sad forrest og "nød" køreturen, igen uha. En ung mand styrtede på sin motorcykel lige foran os, heldigvis hold vi stille og han kom ikke til skade, det er det eneste uheld foruden punkteringen vi så. Ind tjek gik hurtig og gnidningsløst, visum kontrol ligeså, men der er lang ventetid, estimatet afgang er først 12.25. Inger har brugt sine sidste Rupiers til Kalua og slik, så vi har kun lidt i skillemønt som souvenir.

Turen til Singapore tog knapt 5 timer og var med Singapore Airlines. Alt var i orden og førsteklasses servering af lunch med alle de drikkevare vi kunne ønske, Champagne til at starte med, øl og vand til maden, men vi kunne bare kræve ind. Efter en meget fin landing måtte vi vente 4 timer, men de gik nu ret hurtig, vi så os om og købte 2 stk. 1 liters Rémy Martin + 2 kartonner Camel til Birgitte og Jørgen. Vi læste også lidt og pludselig var det tid til at komme ombord.

Det fly vi skulle med er enormt stort med to dæk, det øverste er 1. klasse. Vi havde fået vinduesplads (igen), Inger sad ved vinduet, jeg ved siden af og yderst vores rejsefælle Eva fra Roskilde, på den anden side af gangen er der 4 sidepladser, så vi sider altså 10 mennesker ved siden af hinanden, nogle var heldige i midtersæderne og havde alle 4 sæder til rådighed så de kunne ligge ned og sove.

Vi startede i et rigtig tropisk uvejr, kun langsomt (350-400 km/t) og i 3000m højde fløj vi, lynene flammede uafbrudt og flyet, på trods størrelsen, hoppede og slingrede. Lyset blev ikke tændt og ingen sagde et ord – vi skulle have spænding lige til stregen. Efter en god ½ time blev lyset tændt og det blev mere rolig, men over Oman bugten var der uvejr igen, men denne gang var vi i 11.000 meters højde og der var mere roligt, lynene kunne vi nu se flamme i dybet under os, et imponerende skuespil. I nærheden af Dubai så vi et giga bål flamme, selv fra den store højde vi var i, virkede det imponerende – vi tror det var enorme mængder gas der blev afbrændt.

Hjemrejsen gik over samme områder som udturen og den tog lige så lang tid 13 timer non stop – det er lang tid, man skal huske at motionere benene med jævne mellemrum, ellers er der risiko for blodpropper, noget flyselskaberne helst ikke omtaler. Ind imellem prøvede vi at sove, men megen søvn blev det ikke til før vi var i Amsterdam.

Amsterdam lufthavn er enorm stor, med endeløse gange til de forskellige ”fingre”. Tiden var knap og vi spænede af sted, heldigvis var der rullende fortove, alligevel flere kilometer på den måde og vi blev dygtig svedte. Endelig var vi der og skulle have boarding pas, ak! EDB systemet var ”gået ned”. Vi ventede, til sidst kom den danske SAS kaptajn og beordrede personalet til at udskrive boarding pas manuelt alt imedens han sagde ”de skal ombord NU”.

Endelig sad vi i det ret lille SAS fly hvor vi fik serverede rigtig dejlig dansk morgenmad med friske rundstykker og skønt frisk pålæg. En times tid efter landet vi i Kastrup, af sted til bagage udleveringen. Men som ventet havde EDB kludret bevirket at der ikke var nogen bagage til os, hen i en kø for at efterlyse bagagen.

En flink dame ekspederede os og kunne berolige med at de forventede at den ville blive bragt hjem til os selv samme aften. Ved 4-5 tiden blev der ringet om vi var hjemme resten af aftenen, for så ville de være der inden kl. 23.

Dorthe, Line og Esper kom en lille tur, Inger havde lavet hakkebøf  og de havde selv pitsa med, vi havde som altid nogle hyggelige timer, men de var klar over at vi var trætte, så de kørte ret tidlig (ved 20 tiden). Kort efter (kl. 20.30) kom der en Budstikke med bagagen, alt var bare i orden og vi var lettet

Selv om klokken var mange begyndte vi at pakke ud, vi var for trætte til at sove og vi ville da også se at alt var velbeholden, det var det. Så endelig kunne vi kravle til køjs, vores ekspedition var slut.