|
| |
Chitwan
torsdag den 18 oktober 2001 (
Dag 13 )

Elefant stoppested. |

|

Tharu bebyggelse |
 |
Vi
startede ret tidlig for vi skulle på elefantsafari Inge var lidt bekymret over
hvordan hun kom op på sådan en kolos, det gik nu ganske nemt, der var
simpelthen et højt stillads med trappe op til en platform som elefanten bakkede
hen til og så var det ret nemt at komme "ombord". Der var nu en lang
vandretur i den gyngende og rokkende "stol" før vi var i området.
flere steder krydsede vi små floder, vi var nu ude i området og kunne vente at
se næsehorn hvert øjeblik. Vi var nået ud i de høje elefantgræs og vores
elefanter delte sig, men efter kort tid opgav vi det område og søgte inde i
skoven, igen i spredt orden for at have større chance og nu lykkedes det, et
næsehorn gik og græssede og vi havde næsten omringet det, det var spændende
Inger tabte etuiet til kameraet af bar befippelse, ingen problem, på en kort
kommando af elefantføreren bakkede vores elefant et par skridt og samlede
etuiet nok så nydeligt op med snablen og det var ikke engang blevet snavset.
Det varede nu ikke længe så ville det store dyr ikke blive der mere, den
elefant Inger og jeg red på forfulgte den lidt men den var for hurtig, vi ledte
nu solo men fandt ikke flere og var vel 1/2 time efter de andre. Vi havde nu en
lang tur ud af urskoven og forbi små landsbyer før vi var "hjemme".
Alle tiders tur selv om det kostede blå mærker og ømme arme.
Hen
på eftermiddagen kørte vi Jeep en ret lang tur ud i Urskoven til vi kom til en
flod der skulle krydses i kano, det var pinedød spændende, for der var kun max
5 cm fribord, nå vi kom helskindet og tørre over. I den del af jungleområdet
gik vi vel en 1 1/2 times tid, et sted så vi en hjort der stod og kiggede lidt
på os, imedens den udstødte gennemtrængende skrig, før den forsvandt. En
lille flok hjorte skræmte vi op, de forsvandt i en vis fart. Pludselig drønede
det i buskadset tæt ved, det var et vildsvin der blev skræmt. Mange fugle så
vi også, det begyndte at mørkne og vi var nået næsten tilbage da vi kom til
et elefant opdræt sted, herlig oplevelse at se et par små fyre gå på visit
hos hinandens mødre for at få en pate tår, den ene hun elefant var nu lidt
utilfreds når det ikke var dens egen unge og skubbede babyen væk med benet,
den anden hun var ikke så nøjeregnende. Hanner var der naturligvis også,
flotte dyr. De fortalte at den ene elefantunge skyldes at dens mor var blevet
besvangret af en vild elefant som der lever en del af i urskoven. De tamme
elefanter er mindre en de vilde, det skylds at de kun får den halve kost af
hvad de burde have, det er for ikke blive for store, derfor snubbede de af og
til en godbid da vi var ude på vores elefantridt, de var simpelthen sultne. De
kan spise 90 kg men får kun 45 kg. om aftenen vankede der en godbid det var
kogt ris i et svøb af elefantgræs, sådan en lille godbid vejede ca. et kg.
men ret mange til hver fik de ikke (6-10 stk.).
Vel
ude af urskoven kom vi igen til floden og igen sad vi med livet i hænderne og
igen kom vi frelst over. Undervejs hjem passerede vi et fodbold
"stadion" og de unge skulle hjem, et par friske unge fyre sprang op
på jeepen bagpå og fik et lift på adskillige kilometer, så vi var 11
mennesker med, ren luksus når man ser mange andre køretøjer.

| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|