|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Chitwan onsdag den 17 oktober 2001 ( Dag 12 )
 Der var næsten ingen fribord i de udhulede træstammer. |
 Tigers poteaftryk |
 Ca. 2 meter højt termitbo. |
Vi var oppe kl. 5.30 for vi skulle starte 6.30 men de har jo god tid så først kl. 7.45 sad vi i en kano på vej ned ad floden Rapti River. Lige på faldrebet fik jeg en skideballe af en soldat fordi jeg filmede? Jeg ved ikke om det var soldaten eller den udhulede træstamme der var en militær hemmelighed, eller han bare skulle demonstrer sin magt. Katja mente han bare skulle have noget at brokke sig over.
En spændende sejltur på en god time fulgte, hvor vi så masser af forskellige fugle. Vi gik i land i selve den fredet nationalpark og det første der mødte os var en portion næsehornsgødning. Vi vandrede nu ad stier igennem urskoven, det næste spændende var pote aftryk af en tiger og guiden gav tegn til at vi skulle være helt stille, tigeren puslede i krattet uhyggelig tæt ved, men pludselig var der fri bane igen, mange steder undervejs på vore 8 timers lange fodtur kunne jeg mærke færden at tiger og en gang lød der en knurren som kun en tiger kan frembringe, så er det ret spændende at gå sidst i flokken, heldigvis er vore naturguider bevæbnet – altså med hver sin kæp. Efter nogle timer kom vi til et sted hvor der var et højt udkigstårn, der skulle vi holde frokost, men vi blev enige om at vi hellere ville fortsætte for at få mere tid til at finde krokodiller, så det blev kun til lidt fotografering fra tårnet.
Landskabet vi gik igennem var skiftevis skov og elefantgræs, et sted var stien oversvømmet så vi måtte af med fodtøjet og vade igennem mudder og vand til knæene, vi skar fødderne på stubbe fra elefantgræsset. Efter mange timers gang kom vi til en lille biflod, den listede vi langs, vi skulle se krokodiller og nåede da også at se en som guiden kalde "mand æder", kun snuden var oppe og da der var gået nogen tid sank den stille ned, vi havde ikke lyst til at soppe der, vi så yderlig 3 skygger på bunden af floden - flere krokodiller?. Nok en time senere puslede det i buskadset ganske tæt ved, guiden klatrede op i et træ for at få udkik, to næsehorn gik og græsset, pludselig fik de færden at os og vi kunne høre dem brase af sted gennem skoven, men se dem kunne vi ikke.
Den sidste del af vore lange tur var ret ensformig og uden det store sus, færgen en udhulet træstamme, ventede på at færge os over floden og vi var hjemme igen.
På vores værelse undersøgte vi vores ømme fødder og de var som frygtet ret forskåret af elefantgræsstubbene, jeg klippede lidt hud lapper af, men det eneste vi kunne finde på at desinficere med var vores deodorant spray, så på med nogle plastre og vi var klar igen. Deodorant sprayen virkede i øvrig fint, ingen betændelse i sårene der hurtig helede.
Om aftenen gav vi drikkevarerne det er jo min 65 års dag. Tidlig i seng for vi skal op 5.30
Efterskrift
Min bror Jørgen ringede at jeg skulle se tekst-tv, der var et telegram der ville interessere mig, det kommer her:
 |
TV2 tirsdag d. 30. oktober 2001 kl. 09:10 Kongetiger på dødsruten i NepalEn fredet bengalsk kongetiger er nu dømt til døden af myndighederne i Nepal, efter at den har slået seks mennesker ihjel og lemlæstet yderligere fire. |
|
Tigeren bor normalt i den kongelige dyrepark i Chitaun nær Kathmandu, men har i den sidste uge gennemført et morderisk kommando-raid i omegnen. Der
menes at være mellem 5.000 og 6.000 bengalske kongetigre i verden. De trues af
udryddelse - blandt andet fordi en død tiger er næsten en mio. kr. værd som
naturmedicin og pelskåbe. Lidt uhyggelig at tænke på, er der noget at sige til at jeg ikke ville gå
bagerst? J |
|
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
