Durbar Square

Er virkelig et must. Der kan man gå i timevis foruden de ca. 50 gamle historiske bygninger er der et broget folkeliv. Her vil jeg kun lige give et indtryk af nogle enkelte bygninger, men gå selv på opdagelse ev. med af Politikens rejsen rundt i Nepal i hånden.

For at begynde med begyndelsen så skulle den berømte bygning Kasthamandap være den ældste bygning i Kathmandu og efter sigende have givet navn til byen. Kasthamandap skulle efter sigende være bygget af ét eneste kæmpestort pipaltræ i det 7. eller det 12 århundred. Det var oprindelig et forsamlingshus, menblev omdannet til tempel for Gorakhnath. Guden sidder i midten på en platform i et indelukke af træ.

Den levende gudinde Kumari Bahal:

DEN LEVENDE GUDINDE: 

Kumari Bahal, den levende gudindes hjem, er et stuktempel fra midten af det 18. århundrede med kunstfærdigt udskårne vinduer. (se billed)  Løver vogter begge sider af indgangen, og træskærerarbejdet i den indre gårdsplads, hvor man kan få et glimt af Kumari eller den levende gudinde selv, er endnu mere bemærkelsesværdigt.

Kumari betragtes som værende en inkarnation af „jomfrugudinden". Historierne med hensyn til oprindelsen varierer, men netop denne Kumari kendes som Den Kongelige Kumari for at skelne hende fra de andre i dalen. Hun forlader aldrig sit babal, undtagen ved den religiøse festival Indrajatra, og så eskorteres hun i en meget storslået procession i en bærestol dækket med blomster, fordi hendes fødder ikke må berøre jorden.

Den levende gudinde vælges altid blandt adskillige piger på fire eller fem, som alle tilhører newarstammens Sakya-klan af guld- og sølvsmede. Kumari'ens krop skal være uden fejl og skal opfylde 32 specificerede og markante krav. Efter en række prøver, bekræfter hun sin udvælgelse over for præsterne ved at vælge den foregående Kumaris klædedragt og smykker ud af en stor samling af lignende ting. Astrologerne skal være overbevist om, at hendes horoskop harmonerer med kongens, og så installeres hun i babal, som bliver hendes hjem, til hun når puberteten eller på anden måde mister blod, f.eks. fra et lille sår. Når en Kumaris periode afsluttes, forlader pigen templet rigt begavet og fri til at gifte sig. De seneste Kumarier er vendt tilbage til deres gamle tilværelse, selv om overleveringen siger, at eksgudinden bringer uheld med sig til hjemmet, og også en tidlig død for hendes husbond.

DR-TV havde i 2001 en udsendelse om den levende gudinde. Den fortalte en anden historie. Barnet har meget svært ved at klare sig, blive sky og ensom, har i det store og hele kun sin barnepige fra sin tilværelse som gudinde, at støtte sig til. Skolegang er der intet af og det med de rige gaver blev der ikke talt om, der blev derimod talt om en meget lille pension (i Nepal er meget lille næsten intet).

En af de tidlige gudinder hævdet at hun aldrig har blødt og derfor skulle hun nu som voksen, være gudinde endnu? Det viser hvor uhyggeligt svært det er at blive menneske igen, hun ernærede sig vist ved at give audiens og velsignelse til dem der besøgte hende.
En anden tidligere gudinde havde heldigvis en sød og forstående familie, især søsteren; hun sørgede for at hun passede sin skolegang og kom sammen med jævnaldrende. Skolegange klarede hun på grund af sin store begavelse fint, hun skulle til USA på besøg. Så nogen klare det, men godt det ikke er mine børn.

Kalo Bhairab.

Her skal man virkelig passe på, den sorte Bhairab danser her på et dæmon. Skulle du få den idé at komme med en løgn foran Kalo Bhairab, vil du omgående begynde at spytte blod og derefter vil man styrte død om. (det sige legenden i hvert fald).

Og sådan kan man blive ved, vi nåede kun en brøkdel, man burde have mindst en uge i Kathmandu.