|
| |
Fredag den 24.
Ørneparken
Vi sov længe for vi skulle først hente
Nete og Erling kl. 12. De var klar og stod på fortovet da vi kom, så vi kunne
køre med det samme til Ørneparken ”Parque Las Aguilas” det er et virkeligt
imponerende anlæg og jeg syntes at de 100 kr. pr. næse var givet godt ud. Kort
efter vi ankom var der show med mange forskellige fugle deraf flest papegøjer.
Ingen af fuglene var stækket men kom på kommando flyvende ned fra træer eller
bygninger for at vise deres kunster sammen med de mennesker der fremviste
showet.
Efter showet gik vi tur i parken hvor der
er masser af dyr. Der var bl.a. et stort anlæg med pingviner der svømmede
lystigt rundt, et sted var der så at man kunne se under vandet, men man kunne
også stikke hoved ud lige i vandkanten, det gjorde jeg for at fotografere, men
en af pingvinerne hakkede ud efter kameraet så jeg måtte passe på.
Der var også damme med fisk, et sted var
det som en klippefyldt flod med en mængde krokodiller. Et sted var der en
mængde Suricate (meerkat) fra de sydafrikanske ørkenområder, det er nogle
små livlige fyre der lever i velordnet samfund. Der var også mange forskellige
ørne, de stakkels dyr sad på hver deres pind bundet med en snor så de ikke
kunne flyve.
Så var det tid til nok en opvisning, denne
gang på en stor rund arena med et højt stentårn på hver side. Nu begyndte en
opvisning jeg sent glemmer, de ørne vi havde set bundet fik nu rørt vingerne.
Et par fløj så højt oppe at de kun var små prikke på himlen, på et signal
fra falkoneren styrtdykkede de direkte ned til manden, at de ikke blev smadret
mod jorden var imponerende. Andre ørne fløj fra mand til mand, en af dem
placerede sig lige bag mig så den store ørn styrede lige ret imod mig imedens
jeg filmede på livet løs, den var så tæt på at vingerne nærmest daskede
mig om ørene, Inger var ret imponeret over at jeg ikke dukkede mig, men jeg
tænkte bare på om billederne blev gode. Imedens gik en stork nok så fredelig
rund om arenaen, ganske uanfægtet af ørnene. Mange andre fugle blev fremvist
på denne måde, hele flokke kom flyvende på kommando, styrtdykkede og fløj
væk igen. Det var en helt enestående oplevelse som varmt kan anbefales, men
sæt en hel dag af til parken især hvis der er børn med for der er en stor og
spændende ”jungle” med tovbroer, klatretårne og meget mere, den del nåede
vi slet ikke at se. Der var ikke ret lang hjem, men først var jeg hjemme med
vores gæster, før vi selv kørte hjem for at slappe af resten af dagen. Inden
var vi dog henne for at aflevere vognen.
Kørt 21 km.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|