Torsdag den 23.

Masca dalen

Hentede Nete og Erling ved ti tiden og kørte med det samme mod Los Gigantes ad kystvejen, vi kørte dog uden om Los Gigantes til Tamaimo og vider ad den ret kønne og snoet vej til Santiago del Teide hvor vi drejede af nordpå mod Masca dalen. Vejen er ganske smal men alligevel er der en del trafik bl.a. af turistbusser, så det gælder om at se sig godt for. I selve Masca gik vi en tur helt ned til hvor stien igennem Barranco de Masca begynder, det er en stejl og temmelig lang tur, 4-5 timer hvis man vil helt ned til havet og tilbage igen, så man skal ikke begive sig ud på den, med mindre man er forsynet med solidt fodtøj og drikkevarer, det skulle være muligt at blive hentet der med båd. Den lille by er trods de mange turister meget fredelig med hanegal og idyl, jeg kunne tænke mig at en og anden af beboerne længes tilbage til inden vejen blev bygget for ca. 15 år siden.

Vi kørte nu videre ad den fantastiske og smukke vej til Buenavista del Norte hvor vi kørte lidt rundt i de små gader inden vi fandt et spisested. Stedet vi fandt var meget lokalt og folkeligt , masser af mennesker og snakken gik så der var en summen uden lige. Der var intet med ”fine manere” nej der var plastic på bordet og tjeneren langede maden og vinen tværs over bordet og intet med at skænke op til herren for at prøvesmage, næ vi kunne da selv hælde op maden var god, møre bøffer og dertil rød og hvid vin samt øl til mig, hvidvinen var lokal og tappet over på en tilfældig flaske der udgjorde det for karaffel. Hele måltidet kostede kun 325 kr. og det var en oplevelse jeg tror ikke at Nete og Erling har været ude for det ægte miljø før.

Efter vi havde spist kørte vi videre ad den smukke vejstrækning til La Orotava vi drejede af ved den lille forstad La Mazarga og umiddelbart efter var vi i La Orotava, vejskilte var der ingen af og der var vejarbejde – tror du at du kan finde vej spurgte Erling – ok ja svarede jeg, jeg var her for et år siden. I virkeligheden tænkte jeg det er bare at køre opad så kommer du nok til landevejen mod Teide, og ganske rigtig lige pludselig var der et vejskilt mod Teide – de var ret imponerede. Vejret var blevet ret dårlig, tåge og finregn, bare rolig sagde jeg kl. 17,30 er vi så højt oppe at solen skinner og ganske rigtig lige på minuttet endda, en gang imellem har man da lov at være heldig.

Vi havde nu en dejlig tur tværs over øen langs foden af Teide, vi var også oppe for at se om svævebanen kørte, men det var for sent på dagen. Vi kørte den direkte vej via Vilaflor og Arona mod Las Americas. Næsten helt nede ved motorvejen lå et sted Erling havde omtalt som et besøg værd, det er Las Aguilas (Ørneparken), vi blev enige om at den ville vi besøge i morgen.

Nete og Erling var lige en lille tur indenfor hos os hvor vi delte en flaske ”champagne” Freixenet inden jeg kørte dem hjem – jeg var godt træt efter mere end 200 km. bjergkørsel og det i en vogn uden servostyring.

 Kørt 218 km.