Mandag den 20

På toppen af Tiede

Vi var tidligt ude af fjerene kl.6.30 ringede uret, vi skulle på Teide og ville gerne være der når de åbnede kl.9.00. Vi kom godt af sted og havde en dejlig tur op til tovbanen hvor vi var nogle få minutter i 9, desværre var der en bus ankommet få minutter før os så der var vel en 30 – 40 min. ventetid før vi kunne komme ind i gondolen. Vi var heldigvis de første af vores hold der kom ind og kunne derfor vælge vinduespladser i ”kørselsretningen” efterhånden var gondolen fyldt med måske 30 personer stille og roligt begyndte turen opad, ved første bæretårn gyngede gondolen og mange af passagererne gav et lille gisp. 10 min., flere tårne og gisp senere ”landede” vi nær toppen og myldrede ud, sikken en udsigt. Vi så et ægtepar der da vi skulle op havde smilet lidt da vi tog både strikketrøje og vindjakke på – de var selv i korte bukser og solbluse – nu var det os der måtte smile lidt, for på sekunder antog deres hud en sygelig lyseblå kulør, grunden var en strid vind og under 0º, de tog omgående ned igen.

Allerede i 2356 meters højde hvor turen begynder kan der være meget koldt, vi var der sidste år og da lå der sne overalt. Selve toppen er den højeste i Spanien på ikke mindre en 3709 m. Vi bliver sat af omkring 200 meter fra selve toppen. Efter sigende er toppen lukket for offentligheden. Det har tidligere været muligt at komme helt til tops, hvilket har slidt så meget på toppen. Derfor har man valgt at lukke af. (jeg ved ikke om det er rigtig).

 Inger og jeg var ikke der oppe så længe, Inger havde lidt hovedpine og jeg selv regulær højdesyge, lidt tullede vi da rundt og fotograferede samt nød den fantastiske udsigt. Selve kystlinien var dog næsten ikke til at se da den tabte sig i et blåligt dis. Inger og jeg kom ikke helt op, næste gang vil vi træne først.

Et godt råd vil nok være at tage en god travetur på nogle timer oppe på plateauet inden man køre op med tovbanen, den store højdeforskel fra havet og helt op i et stræk er for meget for de fleste vil jeg tro. 

Vel nede igen kørte vi via Boca de Tauce i nordvestlig retning langs Teide ad en næsten snorlige vej over lava markerne, højt oppe på Tiede kunne man se et hul (Cuevas Negras) hvorfra lavaen i hine tider måtte være udspyet, hele området er næsten helt uden vegetation og man føler sig hensat til en anden planet – vi tog en fodbold stor lavasten med hjem, den er så porøs at den er ganske let.

Fra Guia de Isora fulgte vi den udmærket landevej mod Los Americas, ca. 5 km. inden byen var der et kæmpe supermarked hvor vi provianterede til betydeligt billiger priser end inde i byen. ”Hjemme” hankede vi op i alle vores pakkenelliker og gik ned mod vores lejlighed, men ak! Et sted hvor stien skråner stærkt gled min venstre fod på de glatte fliser – jeg genvandt balancen og redede alle varerne, deriblandt ½ l gin og en bakke æg, men desværre forstrakte jeg noget i foden eller ankelen og for at det ikke skulle være løgn havde jeg smidt vores nøgle til lejligheden væk, jeg fik en ny nøgle i receptionen og en ½ time senere kom der en pedel og udskiftede låsecylinderne, det lille nummer kostede 125 kr. hvad der absolut er rimeligt og hurtigt udført.

Klokken var ikke så mange så Inger kunne få sit daglige solbad på altanen, imedens smed jeg mig på sengen og læste i Jan Stages ” Krigs korrespondent” en bog der burde være obligatorisk læsning i de større klasser i folkeskolen.                 

Kørt 119 km.