Tenerife søndag den 24.01.99.

Så var det afgangs dag, hjem til det sure, blæsende, kolde, danske vejr. Men også hjem til vore små misser i vore hyggelige lille hus. Også hjem til Dorthe, Esper og vores alle sammens lille Line. 

Vi var oppe i rimelig tid, Inger pakkede jeg hjalp, "lidt i hvert tilfælde". Kl. 11 begyndte jeg at slæbe vore bagage op i den nye reception for kl. 12 kom bussen for at hente os.

Den kom rettidig og en god time senere var vi i lufthavnen og fik tjekket ind. Vi havde god tid jeg snubbede mig en hotdog og Inger var i den taxfri for at handle, Inger ville have sin yndlinges creme  Hvite Diamonds fra Elizabeth Taylor "kun" 180 kr. måtte hun give og det er rent faktisk billigt, kun manglede "diamanterne" som på den gamle emballage, det gør nu ikke så meget det er indholdet der tæller og viser det sig, den gamle meget flotte emballage kan genbruges.

Så var kl. 15,10 og flyet lettede som planlagt, denne gang sad vi ved vinduet og det i 1.klasses afdelingen sæde 9 A og B det er næste helt fremme, vi kunne ind imellem se ud til piloterne, jeg sad ved vinduet og filmede og fotograferede. Først kunne vi se landskabet synke under os og vi nærmede os skydækket, det er nu flot at se landskabet i fugleperspektiv, længe varede det ikke så skød vi ind i tætte skyer, pludselig var vi igennem skydækket og vi så ud over de blændende hvide skyer og op af skyerne ragede den strålende smukke Tide med det solbeskinnede sneklædte landskab bredt ud, til det gik i et med skyerne, et syn man ikke glemmer.

Kl. 21,06 ankom vi til Københavns Lufthavn, (lidt tidligere en planlagt). På flyveturen havde vi, efter at Tide forsvandt i horisonten, kun et enkelt sted, over Portugal, set et lille glimt af det underliggende landskab, jeg havde set den hastige solnedgang over skyerne i vest, også et betagende syn. Indflyvningen er altid spændende, lysene over byen, bumpet fra landingshjulene, jorden der hastig nærmer sig, endelig landingslysene og igen et bump når flyet tager jorden, nogle passagerer klapper ( noget pjat, havde de ventet andet end en perfekt landing? ), til sidst ruller flyet stille og roligt med 30-40 km/t ad endeløse rullebaner til fingeren hvor den lukkede rampe tilsluttes flyet, hundredvis af mennesker skal ud, det tager tid. Det viste sig at vi ikke havde behøvet at skynde os ad den kilometer lange vej til bagage udleveringen, der var tekniske problemer så det tog en times tid før vi fik bagagen, så igennem tolden, puha! Endnu en gang gik det godt, vi blev ikke taget og ude i ankomst hallen ventede Annie, stor gensynsglæde. Johannes ventede ude i vognen ved afgangshallen, så ud på en kilometer lang travetur igen. Afgangs hallen var på denne tid næsten øde, ud af døren og der i vognen sad Johannes nok så tålmodig og ventede, ind i limousinen med bagagen og os og så var det hjemad. Undervejs fortalte Johannes at de ville have overrasket os, de havde købt ny bil, samme slags bare den sidste nye med en mængde ekstra udstyr, men desværre var den ikke blevet færdig, så synet af den må vente til en anden gang.

  Slut for denne ferie.