Tenerife onsdag den 20.01.99. 

I dag ville vi se Barranco del Infierno, så vi kørte ad kystvejen mod Los Christianos. Hovedlandevejen går uden om Playa de las Americas, og omkring 4 km nord for denne drejede vi fra mod Adeje (7.350 indb.). Vejen fører direkte til Adeje, vi kom ind på en parallelvej til hovedgaden, for enden af vejen var der en lille plads hvor man kunne nyde synet ud over Barranco del Infierno, vi orienterede os inden vi kørte videre op igennem Adeje, drejer til venstre og snart efter til højre, idet vi hele tiden følger den vej, der stiger. Kort efter ender vejen blindt på et sted, hvor der kun er få parkeringsmuligheder. Her stillede vi bilen og fortsatte til fods, øverst oppe er der et par cafeteriaer og en ganske lille plads, herfra går der en afmærket sti ind i Barranco del Infierno ("Helvedesdalen"). Barranco del Infierno er den eneste barranco på Tenerife, hvor man relativt let kan gå op gennem dalen og få et indtryk af denne typiske landskabsform.    

Vi var klar over at det kunne være en varm tur, så vi havde både appelsiner og vand med. I begyndelsen af vandringen gik vi langs en stejl bjergskråning, der var meget højt op og dybt ned, ikke noget for folk med højdeskræk og hele tiden skulle vi se hvor vi satte foden, for der var absolut intet rækværk, når vi ville nyde udsigten måtte vi stoppe op, alt andet ville være for farligt. Det første vi mødte på turen var et tørt landskab med mange søjle-vortemælk. Længere oppe snæver dalen ind, der bliver mere fugtigt og vegetationen mere frodig. Langt inde fra kløften og ud er der i øvrig bygget en akvædukt i beton, den følger den stejle bjergside, et sted går den igennem en lille tunnel, videre løber den helt ud til hvor vi startede, hvordan pokker materiale er transporterede helt der op er en gåde. Kort inden vi nåede dalens bund, så vi op til toppen af de stejle klippesider. Her findes en af de tætteste bevoksninger af drageblodstræer på Tenerife. Det sidste stykke går over et lille vandløb som vi måtte krydse adskillige gange via trædesten, til sidst var der ret ufremkommelig, vi så og hørte flere der så nær målet opgav at komme videre, men både Inger og jeg er ret stædige så vi forcerede væltede træer og bratte meterhøje klipper og endelig, efter en time og tre kvarter, var vi inde hvor barrancoen ender. Det er som en kæmpe katedral, klipperne lukker sig næste helt over hovedet på en. Tæt oppe ad endevægen er der en lille sø (ikke større end en stor stue) derned i styrter et spinkelt vandfald fra det overliggende landskab mange meter ned i dybet. Vandmængden svinger selvfølgelig meget med årstiden, så vandfaldet virkede ikke så forfærdelig imponerende men til gengæld meget smukt.

Vi sad nu og nød synet, en appelsin og en bid brød. Et ungt par var der inde, de havde deres lille etårige knægt med, farmand havde båret han på et bærestativ på ryggen, flot klaret. Drengen legede rigtig fornøjet ved den lille bæk der rislede fra søen og ned ad dalen til, at han blev lidt våd i enden tog de ikke så tungt på, det tog bare de yderste bukser af og den lille fyr kunne lege videre, til sidst skulle de dog begynde tilbageturen til drengens stor utilfredshed, men meget gråd blev det ikke til så var han fornøjet igen. Vi var nu langt fra de eneste der var der inde, i alt var vi vel 10-15 stykker, hele tiden var der nogen der brød op og andre kom til.

Vi begav os nu på tilbagevejen, det vi ikke havde set på udturen så vi nu. Efter en halv times gang mødte vi Håkon Tuff og frue, de er ivrige bjergvandrere og ville også ind i Barranco del Infirno, vi sludrede lidt inden vi fortsatte, Inger og jeg var ret fornøjet med at vi var inde i "infernoet" før dem.

Vel oppe ved vognen var vi ret trætte, men turen var gået over forventninger og vi var glade, turen ud havde vi gjort på kun halvanden time.

Resten af dagen slappede vi af, nabokonen Helle var lige inde for at høre om myrerne hun havde sprayet for os var væk, det var de. Vi bød på en kop kaffe med en lille brandy til, og hun takkede ja, vi var ellers godt trætte og det kom lidt på tværs, men vi fik nu en rigtig hyggelig sludder.

Vi skulle egentlig ud og spise men vi ville hellere slappe af, så vi "nøjedes" med et par håndmadder.

Dagens distance 53 km.