|
| |
Mandag den 28 april 1997
Aftenstemning
Kl. 10.00 afleverede vi vognen og fik vor
depositum på ca. 100 kr. tilbage. Og så var der indkøb af spirituosa i
rigelige mængder, (Ingers nervesystem over for toldere er som stål,) jeg bar
spiritusen hjem, undervej ville jeg købe en cd’er med flamingomusik, men op
mod 150 kr. det er for meget. Vel hjemme med den dyrebare last slappede jeg af
til Inger dukkede op en 1½ time senere, hun havde købt T-shirt til
børnebørnene og en fin hvid skjorte bluse til Ingrid som tak for at hun havde
passet Mads og Mikkel (vores søde norske skovkatte).
Senere på dagen var det solbad -
swimmingpool - solbad - swimmingpool lige til især Inger lignede en kogte
krebs, jeg var lidt før gået op på balkonen hvor jeg sad og læste.
Aftensmaden
indtog vi ved havnen, grillstegte svinekoteletter og en god flaske vin. På
restauranten var der igen optræden af flamingo-danserne, meget dygtige og
sikken musik, jeg tror det er en familie, en kraftig og gemytlig herre og en
rigtig spansk señorita
kunne være mand og kone og de tre smukke unge damer måske døtre? Nok om det,
flot var det.
Efter maden
promenerede vi langs havnen, der er en lille afrikansk meget sort familie, der
tjener deres brød ved at konen sælger træfigurer i ædle træsorter, farmand
sælger ure og guld? Lødigheden? Måske er den OK, og den lille søde fire års
dreng får tiden til at gå med at cykle rundt på sin tre hjulet cykel og
dermed skabe goodwill, Inger kunne ikke stå for den tiltalende familie og
købte efter megen tingen, en elefant og en maske begge dele i afrikansk mahogni
for ca. 100 kr. i alt, smukke ting og “typiske J”
souvenir fra Grand Canaria. Klokken var nu hen ad 23.00 og den lille dreng
cyklede ufortrøden rundt, han skulle nu have en lejekammerat! Kl. 23.30 var vi
hjemme og jeg skrev dagens oplevelser ned.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|