Søndag den 27 april 1997

Fugleparken Los Palmitos.

Vi har købt et nyt og bedre kort over øen og godt det samme ellers havde vi ikke så nemt fundet det første mål på turen i dag. Vi kørte mød øst ad den gamle landevej til Maspalomas drejede af mod den lille by Tablero og efter kun en kilometer skulle man følge skiltene til højre der viste vejen til fugleparken Los Palmitos.

Der var ca. 10 km. ad en smal asfalteret og ret snoet vej i bunden af en lun dal til fugleparken. Parken ligger helt oppe hvor dalen begynder og breder sig ned mod dalbunden på en  utrolig smuk måde med tusinder af eksotiske planter, palmer og kaktus i kæmpeformat, (som alle er forsynede med navne). Desuden talrige bure med mange spændende og farvestrålende fugle. Et hus med de smukkest tænkelige akvarier mangler ikke, flere akvarier er opført som buede panoramaer der følger en cirkelbue på ca. 8 - 10 m med tusinder af farvestrålende fisk. Der er også fritflyvende, eksotiske fugle, påfugle og høns af mange slags er der overalt. Parken har regelmæssige forestillinger med papegøjer, der har lært forskellige kunststykker, vi overværet det meste af en forestilling, utrolig dygtig dressur og meget morsomt. Vi traf senere en familie der havde været der en hel dag, uden at de syntes det var for meget.

Vi måtte hele vejen tilbage til Maspolomas for at komme ind i  Fagatadalen, vejen fra Maspolomas går opad gennem klippeområder, hvor der vokser nogle meget flotte eksemplarer af den canariske søjlevortemælk, efter at have passeret de små byer La Baranda og Fataga begyndte vejen at stige og ca. 6-7 km efter Fataga er der en utrolig smuk udsigt over det ret barske landskab.

Kort efter søen gik den før så dejlige asfalt vej  over til at blive et rent mareridt af en vej, stejl, hullet, stenet, ja nogle gange stak ur fjeldet op gennem vejen, vældige afgrunde og absolut ingen autoværn, på trods af at jeg kørte meget langsomt og forsigtig i ”gang tempo”, sagde Inger et par gange UHA og kikkede væk fra afgrunden, Inger er ellers hærdet efter mange lignende ture. 
Efter 5 km. på den måde var der et vej T hvor der absolut ikke skulle være nogen vej og sidevejen var oven i købet asfalteret, der holdt en vogn med to par unge mennesker, vi spurgte dem hvor de kom fra, jo de var kommet fra Morgan, der hvor vi skulle til, og nu ville de unge damer ad den asfalteret vej og de var ligeglade med hvor den førte hen bare de kom væk fra den uhyggelige vej, vi fortsatte nu de sidste 5 km nedad mod Morgan og værre blev vejen da ikke. Vejen hjem fra Mogan (6.000 indb.) kendte vi fra den første tur, så det var bare ”der ud af”. Vel ankommet til Puerto Rico viste det sig at der ingen benzintanke er i byen, vi måtte helt til Cornisa ca. 5 km. væk for at få fyldt op da vi næste dag mandag, skulle aflevere vognen kl. 10.00.