|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Loran radionavigering under 2. Verdenskrig
Loran stationer har ligget som en perlerække fra Nordnorge, Jan Mayn, Færøerne, Grønland, Den amerikanske kyst, og så vidt jeg ved også på Azorerne. De først byggede var under krigen (Loran A) og det blev senere udbygget med Loran C under den kolde krig.
"Leksikon for det 21. århundrede" skriver om Loran navigation:
Loran» er en forkortelse for «Long range navigation» - navigation over lange afstande - og betegner en familie af navigationssystemer, som er udviklet i USA under og efter anden verdenskrig. Lidt forenklet kan man sige, at alle disse systemer bygger på, at modtageren bestemmer sin position ved at måle tidsforskelle mellem radioimpulser, som udsendes fra flere synkroniserede sendere.
Det oprindelige loran-system - senere kaldet Loran A - blev bygget til militære formål i Stillehavet og Nordatlanten under anden verdenskrig og sendte på frekvenser i underkanten af 2 Megahertz (MHz). I efterkrigstiden udviklede det amerikanske flyvåben flere varianter af loran-systemer, som sendte på lavere frekvenser - dvs. med længere bølgelængde. Ingen af disse systemer blev sat i drift før den nordamerikanske marine i 1957 fik et akut behov for et mere nøjagtigt langdistancenavigationssystem for Polarisubådene - atomdrevne ubåde med mellemdistanceraketter med atomvåben.
Det bedst egnede af de foreliggende loran-systemer fik navnet Loran C, og blev i de følgende år udbygget af marinen, i samarbejde med kystvagten. De første Loran C stationer blev placeret således, at navigationssignalerne dækkede de første patruljeringsområder for Polarisubådene - dvs. det østlige Middelhav og Norskehavet. Senere fik systemet en udbredt anvendelse til militære formål og fra 70'erne også til civile formål. En selvstændig Loran C kæde blev opbygget i Sydøstasien til brug for krigsførelsen i Indokina.
For Polarisprojektet var mere nøjagtig navigation på verdenshavene en nødvendig betingelse, selv om raketterne blev indstillet mod store mål som russiske byer. Projektet medførte udviklingen af en lang række nye og forbedrede navigationsteknikker - bl.a. accelerometre og gyroskoper som måler de fartændringer og drejninger som fartøjet har gennemgået, siden det forlod den sidst kendte position, satellitnavigation (det såkaldte Transitsystem) m.m. Loran C var fra starten alligevel det system, der gav ubådene den mest nøjagtige positionsreference.
Endnu i slutningen af 70'erne var det Loran C, der gav den største nøjagtighed, samtidig med at systemet havde stor tolerance overfor jamming eller støjforstyrrelser og den indebar en relativt ringe fare for, at ubåden skulle blive opdaget af antiubådstridskræfter. En række forbedringer i ubådsraketternes nøjagtighed og navigationssystemer (ikke mindst i Loran C) medførte, at ubådene også kunne anvendes mod militære mål.
De to oprindelige norske Loran C stationer i Bø og på Jan Mayen blev bygget i 1959-60 i dybeste hemmelighed og uden at Stortinget blev orienteret om stationernes primære militære formål. Dette udløste en større debat femten år senere. Sagen blev da rejst af kaptajn Anders Hellebust i en magisterafhandling. Regeringen nedsatte en undersøgelseskommission (Scheiudvalget) som leverede en hemmeligstemplet rapport i december 1975. Indholdet i denne blev offentliggjort af stortingsmedlemmerne Berge Furre og Finn Gustavsen i august 1977.
Den hemmelige rapport viste bl.a., at sikkerhedsudvalget i den norske regeringen i juli 1960 blev orienteret om, at der var en sammenhæng mellem Loran C og Polarisprogrammet. Rapporten dokumenterede også, hvordan tjenestemænd ved den nordamerikanske ambassade havde samarbejdet med norske myndigheder om at holde stationen og dens militære betydning skjult for både Stortinget og for den norske opinion. Stortinget overvejede senere at rejse rigsret mod de to stortingsmedlemmer - hvad de selv ønskede for at få en chance til at vise, at de havde gode grunde til deres tavshedsbrud - men med knapt flertal blev dette i januar 1979 nedstemt.
Loran C var blot et af flere systemer med installationer i Norge med den primære opgave at støtte USA's strategiske styrker der er baserede på atomvåben. Den specielle betydningen som Loran C fik i norsk debat skyldtes først og fremmest, at systemets militære rolle var så veldokumenteret, og at så mange forhold omkring den norske afgørelsesproces var blevet offentlige.
Ovenstående er fra "Leksikon for det 21. århundrede" Et
herligt leksikon og ganske gratis, det finder du på www.leksikon.org/index.php
Leksikonet er politisk farvet, men det er godt at se flere sider af samme sag.
Det samme politiske hemmelighedskræmmeri gjorde sig også gældende for især Færøerne. Se min side om emnet
Her er et på andre nyttige links: http://www.jproc.ca
Her er en underlink: http://www.jproc.ca/hyperbolic/loran_a.html der beskriver Loran A (engelsksproget).
Der er også en norsk side om den Loran A station der blev etableret i 1959 på Jan Mayn: http://www.jan-mayen.no/axelfaye.htm
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
