Ilulissat / Jakobshavn

Dagbogen dag 6, tirsdag den 12. juni på M/S Fram.

Vi ankom til Ilulissat med et par timers forsinkelse grundet tåge, og vi skal ud og flyve med helikopter, pokkers også.

Der  er i øvrig så meget is i havnen at skibet ikke kan gå  til  kaj sådan lige straks, men klokken er kun 9 så meget kan ske. Der er info kl.10 om helikopter turen og tågen er igen, efter en lille opklaring, nede på 100 m sigt.

Vi havde ikke bestilt helikopter tur til indlandsisen hjemmefra, vi ville lade lade vejret råde. ”imaqa” (måske) blev det dårligt vejr. Vi ville dog forfærdelig gerne på den programsatte tur på ca. 4 timer til ca. 2600 DKK pr. snude, vi fik at vide at den store helikopter var til reparation. Vi kunne i stedet komme med på en tur på kun ½ time med en mindre helikopter og det til til 2100 DKK. Vi ville dog gerne med selv om vi syntes det var urimeligt dyrt for så lille tur.

Så vi stilet os op i køen til køb af helikoptertur, men dårlig service var skyld i en urimelig ventetid, mere end en time for at købe et par billetter. Og så var det spildt. For hen ad 11,30 fik vi definitivt at vide at helikopter turen ikke blev til noget, grundet for lille tilslutning - det tror pokker til den pris.

Jeg har efter hjemkomsten erfaret at også her tager "Hurtigruten / Expedition Team" det meget let med sandheden. Her er hvad jeg har fået at vide:

Piloten på helikopteren havde til 2 af de endelige turdeltagere, stillet sig komplet uforstående overfor denne disposition og udtalt, at han hellere end gerne ville have foretaget 4 timers ture, og at flere helikoptere var til rådighed.

Efter den skuffelse og megen spildtid gik vi en tur i byen, en fra det lokale turistkontor tog imod os på kajen, han var så venlig at ringe fra sin mobil efter en taxi til os, den kørte os op til Knud Rasmussens barndomshjem der nu er museum. Det var interessant  at se og forunderlig at tænke sig at han havde levet her som barn.

Knud Rasmussens barndomshjem.

Efter at have beset min ungdoms helt Knud Rasmussens Barndomshjem, var det tid til lidt proviantering (vand). Kunne vi ikke flyve kunne vi i det mindste tage en taxi. Vi bad chaufføren, som var alle tiders fortæller, om at køre os en tur rundt i byen, det var en rigtig spændende tur, vi var ret imponerede over størrelsen og der var et enkelt fotostop hvor der var udsigt til et enormt isbjerg, chaufføren satte os af ved brættet, stedet  hvor der handle friskfanget havdyr og andet der er fanget, rener, moskusokser m.m. i dag er det ikke et primitivt bræt, men en moderne forretning med masser af rustfrit inventar, det har givet en meget bedre kvalitet, - før dalede. især om sommeren, støv og skidt ned på det friske kød.

Desværre var handlen færdig for i dag, et par mand var ved at gøre rent.

Inger og Johannes ville købe nogle souvenir imedens jeg var over og hilse på det lokale Grønlandske Rejsebureau afd. Jeg var der kort, de var ved at spise. Over på den anden side af gaden var der en Gøl Pølsevogn, den kunne jeg ikke stå for, en ristede med brød forsvandt ned i dybet, jeg var dårlig færdig med at fortærer den før Johannes var på pletten - han købte to, efter nogen tid kom Inger hun ville have en hotdog med rå løg, vi købte to så kunne jeg få lidt af den ene. Men min mave driller stadig, så jeg måtte ind på tilfældige wc'er et par gange, men alene det at være med, er et lyspunkt.

Inger manglede at købe en lille ting til Dorthe, så vi fulgtes ad lidt op ad vejen til et sted Inger lige havde været, masser af smukke ting, vi købte også en cd med traditionel grønlandsk musik.

Derfra er der en gågade (det er rigtig) den førte ned til havnen. Vi gik langs en stor fiskefabrik hvor der udenfor stod tonsvis af fisk og rejer, ret lækkert. Havnen er meget livlig med mange fartøjer der losser deres herlige last, jeg er ikke fri for at blive lækkersulten ved tanken, truck drøner af sted med lasten. Lige ved siden af fabrikken ligger Fram, det er lykkedes at få den til kaj - hurra for det.

Ombord er der liv og glade dage. Jo nogle af bysbørnene kunne godt tænke sig at se skibet indefra. Skipperen som er en fornuftig mand indvilliger og lave i en fart "åben hus" og nu komme der gang i den. Det går jo lynhurtig fra mund til mund at folk er velkommen. En rigtig god idé da det fremmer goodwill for skibet.

Så rigtig mange kommer ombord, deriblandt mange børn i alle aldre, også ældre og hele familier, jeg talte med flere børn, men især var der en fisker jeg fik en god sludder med. Han have en 31 fods moderne fiskerbåd og var næsten lige kommet ind med nogle hundred kg. torsk fanget på langline, jeg sagde "de fleste har vel en båd her" ja, sagde han, det giver en dejlig frihed. Mange her er glade for at tage på ture for at fiske og jage og bedre sted findes vel ingen steder.

Børnene ombord (især drenge) morede sig med at tage elevatoren, til sidst var det for meget og de fik besked på at bruge trappen - men herlige unger er det.

Der var en flot og spændende afgang fra Jakobshavn. I timevis sejlede vi sydpå krydsende mellem isbjerge, deraf var de nogle virkelig store, en billedhugger kunne ikke have lavet smukkere galleri. Tårne og spir, ja rene slotte, svane, hvaler, hyttet og højhuse , alt i is.

Om aftenen var der underholdning og dans. Besætningen var underholdende og morsomme, men vi havde ikke så meget glæde af løjerne, Især var Inger sløj.

Om Ilulissat / Jakobshavn

Ilulissat Kommuniat har et areal på ca. 47.000 km². Heraf er ca. 5.500 km² isfrit, ca. 35.500 km² isdækket og ca. 6.000 km² hav. Til sammenligning kan det siges, at Danmark har et areal på 43.092 km². Byens danske navn er Jakobshavn, opkaldt efter sin grundlægger Jakob Severin (1691-1753). Byens grønlandske navn "Ilulissat" betyder ISFJELDE. Navnet kommer af, at byen ligger på et åbent næs ved mundingen af Isfjorden, hvor de vældige ismasser fra bræen skyder ud i havet. Bræen er den mest produktive på den nordlige halvkugle og befinder sig i bunden af fjorden, som er ca. 40 km fra byen. Den bevæger sig med en fart af 20-30 meter i døgnet og afgiver hvert år ca. 16 km3 is, der med tordnende brag styrter i fjorden og langsomt presses mod havet.

Beliggenhed                                                                                            

Det sydligste punkt i Ilulissat Kommuniat er nær indlandsisen ved Tiningilik som ligger på 68°48'N og det nordligste punkt er ved Tasinnogrtarsuaq/Nuussuaq, som er på 70°28'N. Afstanden fra det sydligste punkt til det nordligste punkt er ca. 210 km. Det østligste punkt er ved indlandsisen på 44°V og det vestligste punkt ved Nuussuaq/Vaigat på 53°14V. Afstanden fra det østligste til det vestligste punkt er ca. 350 km. Det højeste sted i kommunen er (excl. indlandsisen) på gletscheren ved Paatuut Puiattua, som er ca. 2010 m over havet. Beliggenheden betyder for Ilulissat, at der er midnatssol fra den 21. maj til den 24. juli, og mørketiden varer fra ca. 1. december til 12. januar. Den 13. januar kommer solen tilbage til Ilulissat, og der er tradition for, at befolkningen tager til Holms Bakke, hvor solen i klart vejr viser sig 13 minutter i klokken 13 i en sænkning i fjeldene mod syd. Der går dog en uge, før solen kan ses fra den øverste del af byen.

Befolkning                                                                                              

Pr. 15. juni 2006 var hele befolkningen i kommunen på 4.997 personer, hvoraf 427 er født uden for Grønland. I Ilulissat by var der 4.524 personer, i Ilimanaq 84, i Oqaatsut 47, i Qeqertaq 158 og i Saqqaq 184.

Klima                                                                                                 

Som det øvrige Grønland har Ilulissat polarklima/arktisk klima. Temperaturerne er præget af, at byen er så tæt på Isfjorden. Der er lange perioder med vindstille og stabilt vejr, hvilket Ilulissat er kendt for.

Historie                                                                                                

Ilulissat blev grundlagt af Jakob Severin i 1741, men Ilulissat's historie går meget længere tilbage. Bopladsen Sermermiut (bræfolkets boplads), som er beliggende nogle kilometer sydvest for byen ved mundingen af Ilulissat Isfjord, har været beboet allerede fra 2000 år før vor tidsregning. Det sted, hvor Ilulissat ligger i dag, er blevet brugt af Sermermiuts befolkning som sommerboplads. Jakob Severin fik i 1734 handelsmonopol i Grønland, og den 30. januar 1741 skrev Jakob Severin til Kong Chr. VI, om at ville oprette to kolonier, én i Diskobugten og én mellem Nuuk og Kap Farvel (nuværende Paamiut). Grunden til at Jakob Severin ville oprette kolonien i Ilulissat, var de mange mennesker, der boede omkring Ilulissat. Området var på det tidspunkt en af de tættest befolkede i Grønland. Den 1. april 1741 gav Kong Chr. den VI sin tilladelse til opførelse af et "logement" 6-7 mile nord for Christianshåb. På daværende tidspunkt havde sommermissionens loge (logementet) intet navn. Først 12. januar 1742 gav kongen sin accept til, at "logementet" skulle hedde Jakobshavn. "Logementet" blev ophøjet til kolonien Jakobshavn først i 1782. Gennem mange årtier var Ilulissat (kolonien Jakobshavn) et mindre sted, der i betydning stod langt tilbage for andre bosættelser i området. Først i 1800-tallet voksede Ilulissat's betydning, idet Ilulissat blev centrum i Diskobugten for kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter ved opførelsen af Nordgrønlands Seminarium i 1848. Seminaret uddannede kateketer til tjeneste i kirke og skole gennem årtier, og herfra lededes kirke- og skolevæsen i hele den nordlige del af Vestgrønland.

 Ilulissat i dag                                                                                          

Ilulissat Kommuniat er i dag Grønlands tredje største by/kommune med sine 4.997 personer (pr.15. juni 2006) næst efter Sisimiut (6.170 personer) og Nuuk (15.094). Alene i Ilulissat by er der 4.524 personer. Foruden byen Ilulissat er der fire bygder i kommunen.

 Berømte bysbørn 

Knud Rasmussen                                                                                    

Knud Rasmussen blev født den 7. juni 1879 i Ilulissat som søn af Christian og Sofie Rasmussen. Chr. Rasmussen var præst i byen i mange år. Den grønlandske arv, der prægede ham så meget - både hans udseende og væsen - fik han af sin oldemoder Susanne, der var grønlænder og gift med kolonibestyrer Johannes Winding. Knud Rasmussen blev en meget kendt polarforsker, ikke mindst fordi han var i stand til at leve og tænke som eskimoerne, tale deres sprog og sætte sig ind i deres forestillingsverden. Han havde også en omfattende forfattervirksomhed, hvor han gik ud fra den grundsætning aldrig at skrive om noget, han ikke selv havde oplevet direkte. Han blev 54 år og døde den 21. december 1933. Det, der gjorde ham så berømt, var hans omfattende ekspeditioner i polarområdet:

1) Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-04. Ekspeditionslederen var Ludvig Mylius-Erichsen. På denne ekspedition genåbnede de eskimoernes gamle slædevej over Melville Bugten, og de studerede polareskimoernes levevis og kultur.

2) Den etnografiske ekspedition til Nordvestgrønland 1906-08. Han ville med den ekspedition køre ad den vej, de forhistoriske eskimoer var vandret ad til Grønland. Han undersøgte Ellesmere Land på den canadiske side af Smith Sund, og hans mål var at undersøge fangstmulighederne der for det tilfælde, at han engang skulle komme til at realisere en plan, der gik ud på at søge ned til eskimoerne vestpå.

3) I. Thule ekspedition 1912. Formålet med ekspedition var at kortlægge den formodede Peary-kanal og holde udkig efter Ejner Mikkelsen og Iver Iversen, som ikke havde ladet høre fra sig i lang tid.

4) II. Thule ekspedition 1916-1918. Hovedformålet var at kortlægge de store strækninger af Nordgrønlands kyst, som kun punktvis var kendte på det tidspunkt.

5) IV. Thule ekspedition 1919. Knud Rasmussen rejste alene til Ammassalik for at foretage etnografiske/folkloristiske studier.

6) V. Thule ekspedition 1921-24. Formålet var i første række arkæologisk og etnografisk forskning, og dertil kom opgaver af geografisk og naturhistorisk art. Det var hans livs drøm, der gik i opfyldelse med den ekspedition. Han besøgte alle eskimoiske samfund i Canada og Alaska. Han ville også have besøgt de asiatiske eskimoer, hvad der dog blev ham forbudt af russerne.

7) VI. Thule ekspedition 1931. Formålet var at udforske Grønlands østkyst. Grundet de vanskelige isforhold foregik ekspeditionen i en hurtiggående motorbåd "Dagmar".

8) VII. Thule ekspedition 1932 - 33. Formålet med ekspeditionen var at kortlægge og luftfotografere østkysten og at foretage en geologisk, glaciologisk, zoologisk, botanisk og arkæologisk undersøgelse af landet samt etnografiske studier af østgrønlændernes folklore. Som led i det etnografiske arbejde blev filmen "Pâlos Brudefærd" filmet - instrueret under Knud Rasmussens ledelse. Den omhandler en grønlandsk lovestory

Jørgen Brønlund                                                                                     

Han blev født den 14. december 1877 i Ilulissat. Han voksede op sammen med Knud Rasmussen. Jørgen Brønlund var på seminariet i Nuuk fra 1894 til 1900 og blev efter endt læreruddannelse udnævnt til kateket i Qeqertarsuatsiaat ved Nuuk. Han var med "Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-1904". Efter ekspeditionen og efter et ophold i Danmark, hvor Jørgen Brønlund dygtiggjorde sig på Askov Højskole, kom han med på den berømte "Danmarksekspeditionen", som startede i juni 1906 under ledelse af Mylius Erichsen. Formålet med Nordøstgrønlandsekspeditionen var at kortlægge de ukendte egne i det nordøstlige Grønland. Jørgen Brønlund, Mylius Erichsen og Høegh-Hagen vendte aldrig tilbage fra denne ekspedition. De blev sidst set den 28. maj 1907. Jørgen Brønlund nåede som den sidste af de tre Lamberts Land, hvor han skrev den senere så berømte meddelelse om deres skæbne: "Omkom 79 fjorden efter forsøg hjemrejse over indlandsisen, i november maaned jeg kommer hertil i aftagende maaneskin og kunde ikke videre af forfrosninger i fødderne, og af mørket. Aarsagen andres lig findes midt i fjorden foran bræ (omtrent 2½ mil). Hagen døde 15. november og Mylius omtrent 10 dage efter. Jørgen Brønlund". Jørgen Brønlund blev 29 år. Han blev først fundet i marts 1908. Den ene af byens skoler er opkaldt efter ham.