Uummannaq

Dagbogen dag 4, søndag den 10. juni på M/S Fram.

Vi havde en rolig sejltur, den gik vest om Diskoøen, sikkert for ikke at rende ind i for meget is. Kl.7 var Uummannaq i sigte. Alle gaderne er op eller ned, der er virkelig højder i den lille by, hvor over det store hjertefjeld toner sig op.

Her er Inger og Johannes (i midten) iført redningsveste.

Desværre har jeg det stadig meget dårligt med maven, den er meget tynd og jeg har konstant sved på panden. Jeg havde det heller ikke særligt godt i går, jeg tror at noget mad har været dårlig, nogle af vores bordfæller er også dårlig og hvor mange mere er mon syge? ved spisningen i går aftes var der en hel del ledige pladser og salen burde være fyldt.

Her er min søde kone Inger i Julemandens hus.

Johannes, Inger og Grethe er taget til Julemandens hus og jeg sider og venter på at høre nyt, turen tager ca. tre timer, men i rimeligt terræn. En skam jeg ikke er med, netop Uummannaq var min drøm at besøge og det havde det været siden 1976 hvor jeg var oppe i Sorte Engel minen for mit firma L. M. Ericsson, så min skuffelse er stor.

Det havde været koldt og byget, men solen havde da også været fremme.

Vel hjemme igen kunne Inger og Johannes berette at det havde været en ret hård og anstrengende tur, da Johannes havde taget turen for 6 år siden havde de været næsten dobbelt så lang tid om turen. Og desværre havde Johannes det stadig ret skidt.

Den lille bygd Ukkusisissat hvor mange er mødt op for at byde velkommen.

Kl. ca. 16. sejlede Fram videre til den lille bygd Ukkusisissat med ca. 75 huse og ca. 170 beboer. Men vi blev på båden grundet Johannes og min dårlige mave. Kl. 22,30 sejlede vi vider minus en stor oplevelse.

Uummannaq

Uummannaq ligger langt mod nord, 590 km nord for polarcirklen. Helt deroppe, hvor solen ikke går ned to måneder om året, men til gengæld heller ikke står op fra december til februar.

Uummannaq er hvad mange forstår ved det "rigtige" Grønland. En storslået og barsk natur med høje fjelde, sparsom plantevækst, masser af bræer og isbjerge og en befolkning, for hvem fiskeri og jagt fra hundeslæde og båd er en naturlig del af hverdagen.

Uummannaq er en af Grønlands nordligste kommuner. Her bor 2800 mennesker. Ca. halvdelen bor i Uummannaq by, den anden halvdel er fordelt på kommunens syv bygder. Byen ligger på en 12 km2 stor ø for foden af det store hjerteformede fjeld på 1.175 meter, som dominerer byen og har givet navn til såvel by som distrikt.

Byen er omgivet af øer og halvøer med op til 2200 meter høje fjelde. Havet omkring Uummannaq er rigt på hvaler og overalt flyder store imponerende isfjelde i blåhvide nuancer og eventyrlige formationer. De kommer fra verdens hurtigste bræ inde ved indlandsisen.

Her finder du også en særlig gæstfrihed. På disse kanter har gæstfrihed traditionelt ikke været et spørgsmål om venlighed, men om overlevelse. Gæstfrihed, humor og respekt for naturen ligger dybt forankret i befolkningen.

Seværdigheder

Qilakitsoq mumierne

Qilakitsoq er en gammel eskimoisk boplads på Nuussuaq-halvøen. Her fandt man i 1972 de ca. 500 år gamle mumier, der blev fundet i samme grav under et klippefremspring. Mumierne er det ældste kendte fund af velbevarede mennesker og dragter i hele den arktiske kulturkreds.

Bygderne og fangstkultur

I Uummannaq distriktets syv bygder kan fangerens hverdag i dagens Grønland opleves.

Ørkenen

Ørkenen er et utroligt minerallandskab hvor svovl- og jernholdige mineraler forvitrer til gul svovl.

Fuglefjeldene

På det enorme og lodrette 1.000 meter høje fuglefjeld Qingaarssuaq yngler tusinder af mallemukker.

Hvaler

Der er gode chancer for at se finhvaler, sildepiskere, spækhuggere, pukkelhvaler fra medio juli til november.

Gletsjere

Uummannaq er et af de gletsjer-rigeste områder på jorden med verdens hurtigste gletsjer, der bevæger sig ca. 5 ,7 kilometer om året.

Museet

Uummannaq´s musen er etableret i det gamle hospital. Her kan du bl.a. se de motorslæder den berømte polarforsker Alfred Wegener anvendte. Han blev verdenskendt på grund af sin teori om kontinentalpladernes drift. Hans mål var at bygge en videnskabelig station midt på indlandsisen i 1929. Til at bringe det meget tunge udstyr ind på indlandsisen anvendtes disse "moderne" hjælpemidler, som vakte stor moro hos de lokale. Slæderne viste sig at være ret uanvendelige.
Wegener døde i 1930 under en tilbagefærd fra "Eismitte" stationen til kysten sammen med grønlænderen Rasmus Willumsen. Der er også en fin samling af traditionelt grønlandsk håndværk bl.a. kajakker, konebåd og kopier af skinddragterne fra mumierne fra Qilakitsoq.

Åbningstider marts-august : tirsdag-fredag 10.00-12.00. Søndag 12.00-15.00.
Entré: EUR 3- DKK 20,-

Bymuseet har til huse i byens gamle sygehus fra 1880. Her findes kopier af dragterne fra de berømte Qilakitsoq-mumier fra 1500-tallet. Der er også en udstilling om den tyske videnskabsmand Alfred Wegeners ekspedition med propelslæde på indlandsisen i 1930. Han blev verdenskendt på grund af sin teori om kontinentalpladernes drift. Hans mål var at bygge en videnskabelig station midt på indlandsisen. I museet er tillige en mindestue for Edward Kruse, fangstredskaber, kajak og umiaq (konebåd).

Julemandens hus

Julemanden bor i Grønland og har sin sommerbolig i Uummannaq. Huset ligger ved foden af det imponerende Uummannaq fjeld.

Kirken

Kirken er bygget i 1935 og opført af granitkvadre, der er hugget på stedet. Kirken er Grønlands eneste større stenkirke i brug.

Hjertefjeldet

I 1175 meters højde på den 12 km2 store Uummannaq Ø rejser det hjerteformede fjeld sig som en støtte af stoisk skønhed med skiftende farver døgnet igennem.

Geologi

Uummannaq distriktet er som en stor mosaik, sammensat af mangeartede og komplicerede geologiske dannelser.

Jordhuse og pakhuse

Uummannaq er rig på arkæologiske og historiske mindesmærker. Byen har en del gamle bygninger og bevarede jordhuse. Et af jordhusene har været beboet indtil 1980. Dobbelt-jordhuset bruges til overnatning i historiske omgivelser.