Sisimiut.

Dagbogen dag 2, fredag den 8. juni på M/S Fram.

Vi havde en dejlig sejlads til Sisimiut, midt på natten var der lidt isskosser der gav nogle ordentlige bump i skibet og der var også lidt rulning, men i det store og hele sov vi fint, Inger i underkøjen, jeg i den øverste køje og Johannes i den eneste køje hvor der ikke var nogen hverken over eller under,

Vi var oppe ved 7 tiden det er diset og  overskyet men alligevel smukt med de sneklædte bjerge mod øst.

Ved indsejlingen til Sisimut blev vi mødt af en kajakmand der gav en fornem opvisning lige neden for skibet, der blev selvfølgelig fotograferet i den store stil.

Efter morgenmaden gik vi en tur på egen hånd. Det er drøjt da der er meget stejl. Vi skulle købe drikkevare (vand) i brugsen, da vand, te, kaffe, kakao og suppe smager helt vildt meget af klor - ingen af os tre kan få det ned - Jeg var ved at være træt og da Johannes foreslog at gå ned til kirkegården opdaget jeg at der var en Røde Kors genbrugsbutik, sagde jeg at der ville jeg hellere hen, så kunne Inger og Johannes bare gå på  kirkegården. Røde Kors butikken var desværre lukket. indgangen til butikken var lidt diffus, indenfor var der 3 døre, jeg tog den midterste.

Det lignede absolut ikke en genbrugsbutik, en køn ung grønlænder sad og arbejdet ved en computer i et rigtig nydeligt lille kontor, hun svarede smilende at genbrugsbutikken var ved siden af men lukkede nu. Hun var journalist ved "Sivdlek" Sisimiut Aviisiat, det er den lokale avis. De er to journalister, en dansk der er ansvarshavende som heder Marianne Langvardt og den unge unge grønlænderinde som heder Paninnguaq Fleischer-Lyberth. Da vi havde sludret lidt kom Marianne, også en sød og venlig person.

Paninnguaq Fleischer-Lyberth

Jeg ville gerne have et billede af redaktionen, men måtte vente til Inger og Johannes kom tilbage med kameraet, så jeg gik ud på gaden for at spejde efter dem, det varede ikke længe så dukkede de op. Da Inger skulle over gaden var belægningen så ujævn at Inger fald så lang hun var. Hun var selvfølgelig noget chokeret og havde slået sit knæ, men tilsyneladende ikke alvorligt, jeg sagde at vi lige skulle ind her - så kunne Inger lige sunde sig på en stol. De søde Journalister tilbød deres hjælp og lidt omsorg er aldrig af vejen.

Marianne ville gerne lave et interview med os og hun ville gerne have et billede af os ved skibet - så enden på legen var at hun kørte os til skibet med det indkøbte vand og Johannes på ladet af den kraftige 4 hjulstrækker, og det var dejligt for det var begyndt at støvregne. Hun fortalte at vi ville komme på forsiden og måske solgte hun sin artikel til andre grønlandske aviser. Hun fortalte at de var begået et mord på en ung mor, det havde rystet byen og det var ikke opklaret endnu, men nu var rigspolitiets rejsehold ankommet og de havde gode dna spor bl.a. så de håbede at en opklaring snart var på vej.

Det var en stor oplevelse at opleve den lille avisredaktion, her er nærvær for alle pengene og mit indtryk er at der er en fin arbejdsdeling. Her når turen er "overstået" er det et af turens højdepunkter, at møde en sådan gæstfrihed når vi kommer som helt fremmed.

Marianne Langvardt hjalp os til skibet med sin kraftige 4 hjulstrækker. Desværre har jeg ingen billede af Marianne.

Det lyder som en joke, men der er livlig trafik af biler her i byen, flest Toyota, men utroligt mange er stærkt ramponerede, selv ret ny biler er bulede og mange er reparerede med gafatape på de plastkofanger og skærme der er i stykker.

Her i eftermiddag har vi slappede af med en lille middagslur og med læsning. Ved 18,30 tiden er der briefing om i morgen og et par timer sener spisning.

Spisning.

Vi har fremover faste plaser ved bord 5, på 2. hold.

En af vores bordfæller er grønlænder og heder Grethe, hun kom til Danmark i 2. måneders alderen og har ikke været her siden. Rigtig sød og interessant person. Trommer og trommedans interesseret hende rigtig meget og hun udøvede det vist selv, sjovt nok er det noget der er fælles for Jordens oprindelige folk.

Efter maden var vi oppe i den store panorama salon på 7. dæk hvor kaptajnen præsenterede sine ledere og bød på et glas Champagne.

Da var kl. efterhånden blevet hen ad 22,30 og vi er trætte og er på vej i seng.

Vejret har hele dagen været skyet og støvregn tiltagende til rigtig regn.

Sisimiut gennem 5.000 år

Der har boet mennesker i Sisimiut området i 4.500 år. De første 2.000 år levede Saqqaq-kulturens folk her. For omkring 2.500 år siden kom nye mennesker med Dorset-kulturen til Sisimiut området. De levede her i 1.500 år og blev efterfulgt af Thule-kulturens folk - forfædrene til den nuværende befolkning. Alle disse kulturer kom fra Canada. Menneskene levede primært af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr.

Europæerne

I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først efter missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuit og europæere. Mellem 1726 og 1732 forsøgte man at etablere en hvalfangerstation ved Nipisat, 20 km syd for Sisimiut. To gange blev bygningerne brændt ned af hollandske hvalfangere.

Kolonien Sisimiut

Endelig i 1756 blev en koloni oprettet. Den fik navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. De første 8 år lå kolonien ved Ukiivik 40 km nord for Sisimiut. I 1764 blev handelsstationen flyttet til Sisimiuts nuværende placering. Missionen havde i 1759 bosat sig ved Asummiut, hvor lufthavnen nu ligger. Missionen flyttede først over til handelen i 1767.
Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er fra 1756. Et af de markante bygninger er den blå kirke, som blev indviet i 1775. Kirken blev bestilt og betalt i 1771 af den lokale grønlandske menighed.
Erhvervsgrundlaget i de arktiske kulturer og i den første del af kolonitiden var fangst og fiskeri. Gradvist blev lønarbejde en del af erhvervsgrundlaget. I begyndelsen af 1900-tallet tog industrialiseringen sin begyndelse baseret på fiskeri. I 1924 fik byen sin - og Grønlands - første fiskefabrik og i 1931 blev Grønlands første skibsværft bygget i Sisimiut.

Sisimiut i dag

Efter anden verdenskrig tog udviklingen fart og Sisimiut er i dag en vigtig industri- og uddannelsesby. Grønlands første tekniske skole blev etableret i byen i 1946. Knud Rasmussens Højskole startede i 1962 og senest blev der i 2000 etableret teknisk gymnasium ved Bygge- og anlægsskolen.