Skiathos dag 10

Fredag den 25.8.2000

Inger nedlagde veto: Ingen besøg i brandhærget områder. Vi valgte derfor at det skulle være en badedag og det på øens vestligste strand, Aghia Elini, hvortil der er fin asfaltvej. Da vi havde været der nogen tid kedede jeg mig rent ud sagt bravt. Der er trods alt en grænse for hvor morsomt det er at bade i havet eller i solen. Inger foreslog at jeg hentede blade og bøger der hjemme, (dem havde vi glemt) der er kun søle 11 km hjem, så det varede såmænd ikke længe før jeg var tilbage hos min skat. På en strand taverne fik vi lidt føde da vi ikke kan leve af åndelig føde alene og så på hoved i vandet igen. Først 17.30 gik det hjemad igen efter en dejlig dag. Spiste hjemme.

Lørdag den 26.8.2000

I dag ville vi til staden og båden afgik kl.10.15, vi ville lidt rundt i de små gader. Skiathos havneby ligger på det sted, hvor oldtidens Skiathos fandtes men stammer hovedsagelig fra 1830'rne da øboerne mente, at det var sikkert nok at flytte tilbage til syd­kysten.

Anden verdenskrigs tildragelser fejede hen over den lille, uskyldige, ubefæstede ø, som blev slemt medtaget af tyske bombardementer lige som så mange andre små græske øer. Senere gen­opbygningsforetagender skete i 1830'rnes stil hvilket også gælder størstedelen af de nyere udvidelser af byområdet, med det resultat at Skiathos by stadig har hvide huse med to eller tre etager og røde tage, som breder sig smukt op ad skråningerne fra havnepromenaden til katedralen.

Tæt ved anløbsbroen for vores lille båd ligger kirken (Tris lerarches), der begyndte en lille kirkelig procession, forrest gik et par drenge der bar på gyldne runde skiver på stager, derefter 2-3 drenge der bar lange stager med olielamper og optoget blev afsluttet af tre prælater, de skred ned af en ganske smal gade og forsvandt, jeg benede ned af en parallel gade for at filme dem forfra, men væk var de og Inger ligeså. Det varede dog ikke mere end en halv time så var vi genforenet, Inger havde simpelthen ikke kunne følge med mine stormskridt. Vi gik nu lidt rundt i den gamle del af byen med dens smalle veje o en behagelig afslappet atmosfære. Da vi efter vores rundtur kom tilbage til kirken stod der et kiste låg op ad kirkemuren. Vi ventede lidt og snart begyndte et ligfølger at tage opstilling med de før nævnte drenge i spidsen, ud af kirken kom afdøde (en gammel mand) liggende i sin åbne kiste. Ganske kort efter begyndte hans næstsidste rejse, ligtoget bevæget sig stille igennem de ganske smalle gader, vi syntes jo godt nok at det er lidt underlig med åben kiste men det bruger man altså i Grækenland. Jeg skrev før at det var hans næstsidste rejse? Jo han bliver nu nedsat i en grav og når en passende tid er gået er der næsten kun skelettet tilbage, det bliver nu renset i vin og lagt i et skrin der bliver anbragt sammen med alle de andre skrin i et benhus. Vi syntes jo godt nok det er noget makaber, men de steder i verden hvor man ikke bruger ligbrænding og der er mangel på jord er de en praktisk måde at få de afdøde opbevaret på til Dommedag.

Ved halv et tiden sejlede båden og os hjem igen. Oppe på vores senge smed vi os for at få et lille hvil, men ak! Efter ti min. blev vi brat vækket af en vandflyver der drønede i ganske lav højde lige hen over huset, umiddelbart efter fulgte nr. to vandflyver. En god times tid fløj de to maskiner og desværre er det begyndt at blæse, røg så vi dog ikke.

Var på stranden til sent på eftermiddagen før vi gik hjem for at få en kop kaffe. Aftensmad på Paradiso.

.