Skiathos dag 7 og 8

Tirsdag den 22.8.2000

Helikopterne flyver stadig. Hele dagen var vi på stranden kun afbrudt af frokost. Ved 21.tiden var vi igen henne på Inge og Flemmings hotel, vi spiste sammen og havde det hyggeligt til klokken et. Vi gik hjem via stranden i stedet for at tage den mindre anstrengende landvej, den syntes vi er for farlig selv om jeg har lygte med.

Onsdag den 23.8.2000

Biludlejeren kom som lovet kl.9.30. Det er en lille Renault Twingo med soltag vi har lejet, det er en dejlig vogn med servostyring og digitale instrumenter.

Første stop var klostret Panaghia Kounistra, et lille fint kloster med freskoer fra 1745. klostret er i dag ubeboet men med opsyn og jeg tror kirken bliver brugt, i hvert fald kunne man tænde et lys hvad vi gjorde, man kan så lægge en lille skærv til bevarelse af klostret. Vejen der til er med asfalt liget til ”døren”, men så er det også slut med asfalt hvis man vil videre ad samme vej og det ville vi. Ud for klosteret holdt der en brandbil på vagt og man kan se at klostret før har været i farezone, for adskillige træer var brandskadet.

Vi kørte nu vider ad en lille – meget lille – jordvej ud til kysten af Kechrias bay, der er et lille sted lidt forbi Ligharies som kaldes ”Small Paradiso”, et dejligt sted med en lille taverne, sprede oliventræer med græs mellem. Et skønt fredfyldt sted som adskillige grækere kendte, de ankom med motorbåde i alle klasser Enkelte var dog som os med bil, efter at have spis gjorde de som os, slappede af i skyggen af oliventræerne. Badestranden er ikke så god, lidt sand er der dog, men mest sten.

Undervejs til stranden havde vi set lidt af hvordan ilden havde hærget, det var dog for intet at regne i forhold til hjemturen der gik via Achila Bk. Et trøsteløst skue over den totale ødelæggelse af et landskab. Ildens hærgen har trukket et flere kilometer bredt spor næsten tværs over øen hvor alt er væk, enkelte steder er der grønne oaser der er skånet i det sorte landskab. Et sted sad en ældre mand uden for sit lille bitte hus med lidt grønt rundt om (der velsagtens var redet af flyverne) men hans olivenlunde og fyrretræs skov havde ilden fortæret, det var et syn så sørgeligt at de var til at græde over. Vi kørte et halvt hundrede meter over dalbunden og så langt øjet rakte kunne vi kun ser sorte forkullet træer i 10.000 vis. Hist og pist brændte det endnu men politi og brandvæsen er i området. Et sted så vi brandfolkene i arbejde, unge kraftkale, de slæbte slanger fra sprøjten op ad den stejle bjergside og der er mindst 35º i skyggen, de må snart være dødtrætte. Det vil tage mange år før landskabet er det samme igen og helt det samme vil det aldrig blive for jeg tvivler på at olivenlundene bliver genskabt og hvad med de mennesker der har mistet deres eksistensgrundlag? Forsikring? Jeg tvivler på at de får en eneste drakmer.

Vel hjemme igen opdaget vi at vi havde fået ny nabo, en dame. Vi gav hende og hendes veninde der bor nedenunder en flaske kold vand og lovede at købe 12 x 1,5 liter til dem i morgen.

Pokkers ilden er ved 18 tiden blusset op igen, en stor røgsky stiger til vejrs, helikoptere og brandbiler har travlt igen. Vi er dog ikke plaget af røg. Klokken godt 22 gik vi til køjs.

.