|
| |
Skiathos dag 4
Lørdag den 19.8.2000
En rigtig slappe af dag (skulle det være) men! Klokken 10 gik vi til
stranden hvor vi fik de bedste stole det bedste sted – og så ud i bølgen den
blå for at svale vores luksus legemer – læse i gamle ugeblade – ud og bade
igen. Kl. ca. 12,30 udbrød Inger ”sikken en sky der kommer der inde fra land”
det var desværre ingen sky men røg og den kom fra bjergryggen lige bag
hotellet mindre end en kilometer væk. Vi ilede hjem for at se hvor slemt det
var og uha, det så meget slemt ud og det var slemt. Vi kunne ikke se selve
ilden, men røgen væltede op og vi kunne se at den bredte sig i nordlig retning
med foruroligende hast i den knastørre bevoksning. Mindre end en time efter at
vi så røgen første gang kom det første store tomotorers propelfly drønende,
dykkede ned til vandoverfladen i bugten ud for os for 10 sekunder efter at lette
igen fult lastet med vand, vi kunne ikke se hvor flyveren slap vandet – men
røgen blev værre. Efterhånden havde det enlige fly fået assistance af ni
andre flyvere af samme slags samt to store helikoptere med en kæmpe ”kurv”
i en wire under flyet desuden var der en speciel helikopter bygget til det
samme, den var nok den mest effektive, den fløj hen over vandoverfladen med ca.
80 km i timen, var tanket op på 5-6 sekunder ind og slukke og tilbage på
mindre end 5 minutter. Hele dagen fortsatte indsatsen med uformindsket styrke og
da jeg skrev dagbog kl. 20 var der fuld af røg både ude og inde og asken daler
ned overalt og stadig fortsætter flyverne med uformindsket styrke, men vi er
ikke sådan at slå ud, midt i røgen har Inger serverede kaffer og lige inden
havde jeg lavede et par gin og tonic til at skylle røgen ned med.
Det meste af deres flyvning kan vi iagttage, bedst fra taget af huset. Vi ser
flyverne dykke ned lige ud for hvor vi bor for at samle vand op, så flyver de i
en bue op for at få højde og vi ser de forsvinder ind i røgen for at aflevere
lasten over bevoksningen. Hundredvis af flyvninger er det blevet til i dagens
løb men stadig ryger det. Trist med de store værdier der går tabt, efter
sigende er 4-5 huse og en kirke blevet flammernes bytte men ingen menneskeliv er
gået tabt.
Jeg har en underlig følelse, for det er jo en både spændende og dramatisk
oplevelse der sætter pulsen i vejret, adrenalinen pumper og jeg har filmet og
fotograferede meget – alligevel – sørgeligt, landskabet ødelagt for mange
år. Olivenlunde, bondens eksistens grundlag, brændt. Mængder af dyr er også
gået til grunde. Da vi var hjemme for at spise frokost ved 13 tiden syntes
Inger at vi skulle tage penge, pas og kameraer med ned til stranden, det siger
lidt om hvor truende vi fandt situationen.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|