|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Samos 1993 fortsat
|
|
|
|
|
|
Undervejs på det indre af øen så vi et for os uvant syn, en kulsvier var i gang med sit ældgamle håndværk, særligt morsomt var det for mig da jeg efter sigende er ud af en gammel kulsvierslægt på min Fars side.
Det var lige i middagsheden, den gamle kulsvier og hans kone lå i skyggen af nogle oliventræer og døsede, jeg spurgte om jeg måtte fotografere kulmilen og det var OK.
I en fordybning i jorden bliver brændet stablet op i form som et på billede. Lag på lag af det tørre træ bliver lagt ovenpå hinanden. Toppen vokser, til den er på mandshøjde, så bliver den dækket med græs og halm, et tykt lag skal der til, yderst kommer der et solidt lag jord eller grus. Nu er milen færdig og der bliver der lavet er lille hul nederst hvor en skovlfuld gløder bliver kastet ind. Ilden fænger og nu gælder det om at regulere lufttilstrømningen så det ikke brænder men kun svies, til sidst lukkes helt for luften, i tre døgn ulmer milen og forvandler det tørre træ til knasende trækul. Hele processen skal overvåges både dag og nat, falder man i søvn og ilden brænder igennem, kan hele det store arbejde være ødelagt og alt trækullet er væk.
Sjovt nok er det på akkurat samme måde kulsvierne arbejdet på her i
Danmark ( se nederste billede )
Er du ikke bange for at bakke ad snævre gader, så prøv at besøge de mange små hyggelige byer. Et sted kørte vi ad "hovedgaden" den eneste gade i byen, der var så lidt plads så det var utrolig og til sidst endte den blindt. Nogle af de gamle mænd (det er altid mænd der sidder og hygger sig) smilte til os, ingen sure miner over at vi forstyrrede. Vi benyttede os af lejligheden til at få lidt at spise. Vi havde en Mor (skolelære) og hendes voksne datter med, da vi skulle betale blev det 3800 gdr. vi lagde 2000 og regnede selvfølgelig med at de ville gøre det samme så der var lidt til serveringsdamen, men nej - de lagde 1800 gdr. Hvordan kan folk dog holde ud at være så nærige?
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
