Rhodos Lørdag den 20 - 4 - 1996.

 Her til morgen har vi det begge fint og er enige om at vinen ikke har været helt færdig gæret, for så meget havde vi da ikke drukket!

Elevatoren har været ude af drift ( og det undre mig ikke, se foto, magen til elendig installation skal man ellers helt til Kina for at finde ) og et dansk ægtepar sad fast i den, heldigvis var manden ubåds officer, så ham rørte det ikke, og hans kone havde også taget det roligt men vil ikke mere benytte elevatoren

Nu skal vi i byen i det fineste, stille og solrige vejr.

Vi spadseret i det dejlige vejr ned til Stormesterens Palads i den gamle by.

Indgangen til Stormesterens Palads er øverst oppe i Sokratesgaden. Det oprindelige palads opførtes af ridderne i det 14. årh. og skulle tjene som fæstning i krigstid og residens for stormesteren i fredstid.

Den store fæstning var solid og stærk, den led ikke megen skade under tyrkernes belejring i 1522, men efter at ridderne måtte drage bort, benyttedes den først som fængsel og senere forfaldt den langsomt under tyrkisk ligegyldighed. Ifølge gamle tegninger har det været en imponerende stor og malerisk bygning.

Den endelige ødelæggelse fandt sted i 1856, da hele paladset sprang i luften under en voldsom  krudteksplosion. Man mener den skyldtes et lynnedslag i et glemt krudtlager, som må have været anbragt i kælderhvælvingerne siden den store belejring. Omkring 800 mennesker omkom  under eksplosionen, der også lagde St. Johanneskirken i ruiner.

Den store dominerende bygning, som i dag præger bybilledet både på havnesiden og fra voldene, er en rekonstruktion fra italienertiden. (1912-1945). Man havde alene gamle afbildninger og tegninger at støtte sig til, der er derfor ikke tale om nogen originaltro rekonstruktion.

Til trods for kritik af italienernes genopbygning, som utvivlsomt har kostet store summer, giver paladset i dets nuværende skikkelse sikkert et ganske godt indtryk af den storslåede virkning kæmpebygningen må have haft på datidens  Rhodos-farere.

 Det var italienernes mening, at paladset skulle benyttes af Kong Victor Emanuel III og Mussolini under statsbesøg; den indvendige "rekonstruktion" er af denne grund "mindre" originaltro og mere præget af fascistisk smag for den repræsentative, men kolde pragt. Den italienske guvernør havde embedskontorer og privatlejlighed i bygningen.

  Mussolinis planer om et nyt "Imperium Romanum" bristede som bekendt, og paladset er nu blevet museum. Det har mere end 300 værelser og gange. Man bør huske, at de genstande, man ser, er anbragt der af italienerne, og at her ikke så således ud på riddernes tid. Mange steder har man en storslået udsigt over byen, havnen og havet.

Indgangen til paladset er fra Kleobouloupladsen. Ud mod den ydre gårdsplads ses to store krenellerede runde tårne (de runde former gav bedre beskyttelse mod kanonkugler). Gennem en overdækket hal kommer man til den indre borggård med søjlegange. På muren modsat indgangen ses stormesteren  Pierre d'Aubussons våbenskjold. I søjlegangene er anbragt hellenistiske statuer og statuer af romerske stormænd. Trappen, der i gårdens hjørne fører op til buegange på første sal, er uden gelænder; italienerne eller rettere fascisterne kan åbenbart lide det sådan, ifølge tegninger fra 1862 havde den gamle trappe tydeligt nok en lav mur som rækværk. Men skidt med det historiske, det blev ikke genopbygget for tøsedrenge men for fascister.

Mest interessant er en række antikke mosaikgulve, som italienerne bragte hertil fra De dodekanesiske øer, især fra øen Kos. Blandt disse mosaikker fra 2-3 årh. f. Kr. ser man lægekunstens gud Asklepios lande på Kos, den berømte læge Hippokrates siddende i en grotte, flere jagtscener, og en berømt mosaik med de 9 muser (fra 1. årh. f. Kr.). Muserne fremtræder på gulvet i følgende orden:

Klio (historie), Euterpe (musik), Thalia (komedie), Melpomene (tragisk digtning), Terpsichore (dans), Erato (lyrisk og erotisk digtning),. Polyhymnia (mimik), Urania (astronomi) og Kalliope (fortællende poesi).

  Vi gik nu ned af riddergaden til det nye hospital, vi havde tidligere set det gamle hospital der var blevet for lille.

Riddergaden,  på græsk Ippoton, går fra Kleobouloupladsen foran indgangen til Stormesterens Palads og ned til museumspladsen.  Den er ca. 200 meter lang og har fremtrådt stort set uforandret gennem 400 år; under tyrkerne tilføjedes ganske vist en del af de typiske tilsyneladende faldefærdige udhængsbalkoner, hvorfra de isolerede kvinder kunne se ned på gadelivet. På ældre tegninger fra forrige århundrede har gaden et nok så rodet udseende, men alt dette blev fjernet af de italienske arkæologer, således at den nu fremtræder som det bedst bevarede eksempel på en europæisk middelalderlig beboelsesgade i sengotisk stil.

  Det er en ret snæver brolagt gade med smalle fortove. Den falder jævnt ned mod museumspladsen. Arkitekturen virker stilren, måske lidt streng ved første øjekast; men ser man nærmere på de enkelte bygninger, er der mange interessante detaljer. De store simple murflader vidner om en tilværelse i al enkelhed, men tilføjelsen af de mange våbenskjolde udhugget i marmorsten og  indsat  i  murene  samt  forsiringer  omkring døre og vinduer fortæller tillige om rigdom og adel.

Nu er det en stille gade, men i sin tid da ridderne steg af hestene her efter rideture i byen, altid parvis, aldrig alene, må her have været betydelig mere støj, og hvor farverigt må det ikke have været at se ridderne i krigstid i den blodrøde dragt med det hvide kors.

 De fleste "tunger" havde deres herberg i riddergaden og her holdtes selskaber og sammenkomster; herbergerne var nærmest en slags klubber.

Når ridderne havde dyrket deres yndlingsbeskæftigelse og i Guds navn havde været ude og slå nogle muhamedanere ihjel, kunne det hænde at Gud havde været optaget anden steds, så de var blevet såret og blev indlagt på sygehuset, og det hændte åbenbart jævnlig at Vorherre var optaget, så i 1440 begyndte man at bygge et nyt og større sygehus, det var færdig i 1489, 49 år om at bygge det? nå de havde vel også andet at lave end at bygge, i hvert fald var det godt det ikke var det samme mandskab der byggede Roskilde Domkirke, for så havde den ikke været færdig endnu. Men et smukt byggeri er det nu. I dag bruges det som oldtids museum, men lad os se lidt nærmere på det:

Det "nye" ridderhospital, er i mange henseender den  mest interessante  middelalderbygning i den gamle bydel. Den ligger ud til museumspladsen, og en fløj udgør nederste venstre side af Riddergaden. Selv den, der ikke er  meget for seværdigheder, bør komme her. Af to grunde: Den velbevarede hospitalsbygning er udtryk for det, der var ridderordenens oprindelige funktion, at hjælpe og drage omsorg for de syge og fattige, og her er nu tillige indrettet et museum, som rummer en af de bedste samlinger i hele Grækenland; Nationalmuseet i Athen naturligvis undtaget. Arkitekturen er en blanding af romersk og gotisk stil. Bygningen har en ret enkel facade set fra museumspladsen; fremspringet i første sals højde ovenover portalen rummer sygesalens kapel. Over indgangen ses et basrelief af to engle, der holder ridderordenens våbenskjold.

Gennem portalen kommer man til kryptlignende hvælvinger med gotiske  spidsbuer, men med så flad en spændvidde at indtrykket snarere bliver romansk.

Derefter følger den ret store kvadratiske indre gård med søjlegang på de tre sider; læg mærke til, at buerne ikke alle har samme størrelse. Stueetagen benyttedes i sin tid til lagerrum og stalde, medens hospitalet og administrationskontorerne 1å på første sal.

Lige over for indgangen posere en imponerende løve; den blev fundet i byen Lardos og har hørt til et gravsted fra 1. årh. f. Kr. Mosaikkerne foran løven er bragt hertil af  italienerne  fra  naboøen  Karpathos.  Endvidere  ses sten og jernkugler opstablet i pyramideform, en erindring om de mange belejringer af Rhodos. Det menes, at nogle af stenkuglerne skal stamme helt tilbage fra Demetrios Poliorketes' belejring år 305 f. Kr. 

Til venstre for indgangen fører en bred gelænderløs (gu' v' om det er fasisterne der har været på spil?) trappe op til første sal med de egentlige museumssale. Denne trappe er dog ikke original, men en senere tilføjelse. Den oprindelige opgang er mere beskeden og fører op til haveanlægget ved siden af bygningen.

I første sals højde går der søjlegang hele vejen rundt, den benyttedes af ridderne til promenade under rekonvalecenstiden.

Hospitalssalen. På første sal går man til venstre frem til indgangen til hospitalssalen, som  er 50  meter lang og 12 meter bred. Det smukke bjælkeloft af mørkt tujatræ støttes af syv store søjler, som er dekoreret med ordenens og stormesteren Pierre d'Abusson's våbenskjold.  Salen blev en del beskadiget under sidste verdenskrig,  men nogle afsnit af stengulvet er originale. Lige over for hovedindgangen ses det lille kapel  indrammet af en rigt dekoreret bue. Læg mærke til at det ikke er placeret ved salens midte, der er 4 søjler til højre, 3 til venstre. Her blev der læst messe for de syge og døende ved et lille alter.

Salen ligger hen i halvmørke, en følge af at de ret små vinduer er anbragt højt oppe, dette dæmpede lys har utvivlsomt været velgørende for de syge. Her skal ifølge visse oplysninger have været plads til 26 riddere i store senge med baldakiner. Fra anden side hævdes, at der normalt stod 60 sygesenge, og at man i kritiske tider kunne huse omkring 200. Der er også en vis tvivl med hensyn til, hvad de mange små rundbuede nicher langs væggene har været benyttet til. Nogle mener, at her har sygepasserne boet, andre, at det har været opbevaringsrum  for  de  syges  personlige  ejendele,  eller eventuelt blot har tjent som støtte for den lange mur.

På den højre endevæg er der en  meget stor kamin, som skulle opvarme hele salen.

 Sengene er borte, til gengæld er her nu langs væggene opstillet gravsten over døde Johanitterriddere, dels fra den nedlagte kirkegård, dels fra kirker og klostre; her er bleggrå ridderrelieffer og stejle gotiske bogstaver: "faldet til Herrens ære" står der på knapt latin. Stormestrene blev bisat i sarkofager i Johanneskirken, men deres jordiske rester tog ridderne med sig, da de måtte drage bort fra Rhodos.

Medens hospitalssalen således stort set fremtræder som et museum i sig selv, danner de øvrige rum rammen om en righoldig arkæologisk samling. 

I det følgende beskrives nogle af museets "perler".

Værelse 11. Her opbevares bl. a: den berømte lille statue,  eller snarere  statuette,  "Den knælende  Afroditen" eller "Afrodite fra Rhodos"  fra o. år 90 f. Kr. Hun sidder i en yndefuld stilling, netop kommet op fra badet og i færd med at tørre eller ordne sit smukke hår, Dette mesterværk er kun ca. ½ meter højt, men så muntert og levende, som taget ud af dagliglivet, jeg tror de fleste vil blive indtaget af dette værk. Det er i øvrigt en kopi af en statue i legemsstørrelse, som blev udført i Lilleasien. Der er flere andre interessante statuetter i samme rum, bl.a., fra romersk tid, lægekunstens gud Asklepios og hans datter Hygieia, endvidere et hoved af Zeus, fundet ved Zeustemplet på Atavyrosbjerget.

Værelse 12 rummer den mest berømte museumsgenstand på øen  "Den skumfødte Venus", som er omtalt i englænderen Laurence Durrell's bog af samme navn. Denne Afrodite-statue fra o. 200 f. Kr. blev fundet i havet udfor Hotel des Roses. Hun er i legemsstørrelse, og de mange år på havets bund har  givet marmoret et særligt blødt og levende skær. "Man føler sig næsten fristet til i et ubevogtet øjeblik at stryge hen over disse svungne former, nysgerrig efter at se, om det virkelig kun er koldt marmor" skriver en tysk rejsebogsforfatter!

I den lille gårdhave er der opstillet flere statuer, urner, altre, stenbænke mellem blomster og urter; bemærk bl.a. den store delfin fra 2. årh. f. Kr., og babydelfinen ved siden af. Der er et byzantinsk mosaikgulv fra øen Karpathos. Trappen, som fører ned til stueetagen, men ikke er åben for publikum, var den oprindelige trappe til hospitalet

Værelse 24. På den modsatte side af delfinerne fører en dør fra haven til et værelse med den berømte gravsten Krito og Timarista, som blev fundet i 1930 ved Kamiros og er fra ca. 420 f. Kr. I basrelief ser man en datter tage afsked med sin døde moder; datteren har klippet håret af som tegn på sorg; der er en klassisk skønhed over dette værk, som så udtryksfuldt viser afskedens smerte. Se hvorledes Timarista ligesom trøstende griber om datterens nakke, medens Krito søger at holde moderen tilbage.

Der er masser af andre spændende objekter, men jeg holder her, for vi var blevet sultne og gik for 3. gang hen til et lille cafeteria og købte for 3. gang Gyro - Pitaer, det er et dejlig nemt og billigt måltid, så slentrede vi rundt i den gamle by til vi kom til et lille torv, der slog jeg mig ned med en Ouzo, det var egentlig en prøvesmagning, for var den god ville vi købe samme slags med hjem, den var god så jeg noterede navnet. Imedens var Inger på jagt efter en taske, det lykkedes, en rigtig pæn og nydelig taske og ved at tinge behørigt om prisen fik Inger 25 % rabat, så hun fik den for godt 100 kr. Nu fulgtes vi hen til en vin og spiritus forretning vi havde fået anbefalet, der købte vi 3 stk. ¾L Ouzo a. 1000 dr. (Aigaion Ouzo Venus ) det var den jeg havde prøvesmagt, samt 1.L Cointrou til 3740 dr. Nu håber vi at slippe gennem tolden for der er lidt for meget (p.s. vi slap igennem).

Klokken ca.16 fik vi kaffe med en lille Metaxa til, jeg syntes det var for koldt at blive siddende selv om solen skinner, for det blæser lidt og meget varme er der ikke i luften, men Inger ville have sol, hun er lige kommet ind, helt forfrossen .

Vi var blevet anbefalet et meget hyggelig spisested, der var Græsk buffet hvor man kunne tage hvad man ville af forskellige Græske specialiteter 2 heinkel øl fik vi også, det blev i alt 5000 dr. Værten placerede os sammen med et Dansk ægtepar i 70.år's alderen der var fra Køge, de havde gået ned helt oppe fra Filirimos bjærget på kun 1,5 time, det var godt klaret men især Konen var godt træt. De havde begge haft arbejde på Kemisk Værk i Køge, til de blev pensioneret. Jeg kunne fortælle at jeg var ret godt kendt på Kemisk Værk, jeg havde været der mange gange for L.M.E. for at lave forskelligt arbejde, Hyggelige mennesker vi sludrede i 2-2,5 time.

Vi har som sædvanlig tændt fyrfad lys og strygejern for at holde varmen, nu vil vi læse lidt før vi går til ro.

.