Rhodos torsdag den 18 - 4 – 1996.

Vi er lige kommet " hjem " for bilen skulle afleveres kl. 18.00. Vi har haft en dejlig dag, godt nok blæste det, men solen skinnede, Første stop var på Philerimos bjerget, der har oldtidsbyen Ialyssos ligget, men er ikke fundet eller udgravet endnu, oppe på toppen ligger der et gammelt kloster som Italienerne har " restaurerede " det vil sige nyopført, det var egentlig heller ikke det vi skulle se men derimod en lille dorisk kilde-helligdom der ligger lidt nede af bjerget, og så var der lukket, pokkers, for det er en lille fredelig perle af et tempel. Vi gav dog ikke op lige med det samme, vi prøvede at følge indhegningen for at se om vi kunne komme ned et andet sted, der var også en sti lidt af vejen, men til sidst måtte vi opgive, der var for stejlt og ufremkommelig.

Videre gik vor tur via Kremasti og Marità til Psìnthos hvor vi holdt frokost, i strålende sol og blæst, to kæmpestore pitsaer med ost og to Henkel øl satte vi til livs, det blev 3900 dr. ca.100 kr. og der var så meget at vi ikke kunne spise op, men heldigvis var der et par små hunde på pladsen der løb og legede og sloges i et væk, indtil de opdaget at der var mad at hente, så var vi pludselig på talefod og de fik så mange godbidder at da vi senere gik en tur rundt i den lille by, blev vi fulgt rundt af den ene af hundene.

Da vi havde sundet os lidt, tog vi videre via Archìpoli ud til landevejen ved Kolýmbia, forbi Archàngelos til den gamle ridderborg Pheraklos ved den lille fisker by Charàki, på dette sted landet Johanitterridderne den 20. september 1306 og besejrede de Bysantinske forsvarere, det var begyndelsen til eroberingen af hele Rhodos. Den nemme landing fik straks ridderne til at bygge en fæstning på den dominerende højde. Borgen blev senere brugt til fængsel for krigsfanger og for riddere der havet krænket ordensreglerne.

Vi ville også prøve at " indtage borgen, der gik en lille vej fra Charàki og op mod borgen, den blev senere til en sti der gik stejlt opad, efterhånden var der heller ikke nogen sti så vi kravlet videre, Inger fik først nok, men jeg kravlede vidder op, til sidst kravlede jeg langs kanten af en hel lille afgrund, vel en 20 - 30 meter dyb, så turde jeg rent ud sagt ikke mere, ærgerlig nok for der var ikke mange meter tilbage. Det er muligvis på den anden side af borgen man kan komme ind, men det står hen i det uvisse, for vi skal " hjem " og aflevere bilen. Oppe på Monthe Smith fik vi fyldt benzin på vognen, og så skulle vi bare stille den uden for hotellet, men nok end gang kørte vi forkert og kom ud på østsiden i stedet for vestsiden af øen, det gjorde nu ikke noget, for vi kunne nu følge vejen hele havnefronten rundt om øens nordligste punkt, det er en rigtig køn tur og et passende punktum for vor biltur. Lige nu imedens jeg skriver dagbog, har Inger lavet kaffe, vi skal også have en Metaxa og lidt saltkiks, ren råhygge, solen skinner men det blæser a.h. til, så terrassedøren er lukket , så Inger må solbade " under glas "

.