|
| |
Rhodos torsdag den 18 - 4 – 1996.
Vi er lige kommet " hjem " for bilen skulle
afleveres kl. 18.00. Vi har haft en dejlig dag, godt nok blæste det, men solen
skinnede, Første stop var på Philerimos bjerget, der har oldtidsbyen Ialyssos
ligget, men er ikke fundet eller udgravet endnu, oppe på toppen ligger der et
gammelt kloster som Italienerne har " restaurerede " det vil sige
nyopført, det var egentlig heller ikke det vi skulle se men derimod en lille
dorisk kilde-helligdom der ligger lidt nede af bjerget, og så var der lukket,
pokkers, for det er en lille fredelig perle af et tempel. Vi gav dog ikke op
lige med det samme, vi prøvede at følge indhegningen for at se om vi kunne
komme ned et andet sted, der var også en sti lidt af vejen, men til sidst
måtte vi opgive, der var for stejlt og ufremkommelig.
|

|
 |
Dorisk kilde-helligdom
Foto fra da jeg var der i 1972 |
Videre gik vor tur via Kremasti og Marità til Psìnthos
hvor vi holdt frokost, i strålende sol og blæst, to kæmpestore pitsaer med
ost og to Henkel øl satte vi til livs, det blev 3900 dr. ca.100 kr. og der var
så meget at vi ikke kunne spise op, men heldigvis var der et par små hunde på
pladsen der løb og legede og sloges i et væk, indtil de opdaget at der var mad
at hente, så var vi pludselig på talefod og de fik så mange godbidder at da
vi senere gik en tur rundt i den lille by, blev vi fulgt rundt af den ene af
hundene.
Da vi havde sundet os lidt, tog vi videre via Archìpoli ud
til landevejen ved Kolýmbia, forbi Archàngelos til den gamle ridderborg
Pheraklos ved den lille fisker by Charàki, på dette sted landet
Johanitterridderne den 20. september 1306 og besejrede de Bysantinske
forsvarere, det var begyndelsen til eroberingen af hele Rhodos. Den nemme
landing fik straks ridderne til at bygge en fæstning på den dominerende
højde. Borgen blev senere brugt til fængsel for krigsfanger og for riddere der
havet krænket ordensreglerne.
Vi ville også prøve at " indtage borgen, der gik en
lille vej fra Charàki og op mod borgen, den blev senere til en sti der gik
stejlt opad, efterhånden var der heller ikke nogen sti så vi kravlet videre,
Inger fik først nok, men jeg kravlede vidder op, til sidst kravlede jeg langs
kanten af en hel lille afgrund, vel en 20 - 30 meter dyb, så turde jeg rent ud
sagt ikke mere, ærgerlig nok for der var ikke mange meter tilbage. Det er
muligvis på den anden side af borgen man kan komme ind, men det står hen i det
uvisse, for vi skal " hjem " og aflevere bilen. Oppe på Monthe Smith
fik vi fyldt benzin på vognen, og så skulle vi bare stille den uden for
hotellet, men nok end gang kørte vi forkert og kom ud på østsiden i stedet
for vestsiden af øen, det gjorde nu ikke noget, for vi kunne nu følge vejen
hele havnefronten rundt om øens nordligste punkt, det er en rigtig køn tur og
et passende punktum for vor biltur. Lige nu imedens jeg skriver dagbog, har
Inger lavet kaffe, vi skal også have en Metaxa og lidt saltkiks, ren råhygge,
solen skinner men det blæser a.h. til, så terrassedøren er lukket , så Inger
må solbade " under glas "
.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|