Kreta 2002

I dag på vores søn Flemmings fødselsdag bestilte vi en "sidste minut" rejse til Kreta med afrejse i morgen kl. 7 - mødetid kl. 6.00 så vi rejser herfra kl. ca. 04.30 uha.

Fredag den 9 august 

Kl. 03.30 ringede uret - efter kaffen fik vi pakket det sidste og ca. kl. 04.45 kørte vi hjemmefra. Næsten ingen trafik og på mindre end en time var vi i lufthavnen. Imedens Inger kørte bagagen ind og hentede billetten hos Alle Tiders Rejer, kørte jeg over til langtidsparkeringen ved indenrigsgården (det er det billigste).

Efter vi var booket ind kunne vi gå til gaten og kort efter ombord. Præcis kl. 7.00 kørte vi ud til enden af startbanen og 7.10 lettede vi lige efter planen. Det er et for os nyt flyselskab Novair, flyet er et Airbus og vi sidder på 4. sidste plads ved vinduet, meget benplads er der ikke - men hva, der er kun ca. 3 1/2 times flyvetid.

Vi har lige spist morgenmad og delt en Cognac, foruden rundstykker og rugbrød var der omelet med cocktailpølser Inger spiste lidt af omeletten, jeg lod den stå.

Lige nu får Inger en lille lur ( kl. 8.55) og det tror jeg også jeg vil gøre.

Vi landet kl. 10,30 (11,30 græsk tid). Udlevering af bagagen var hurtig overstået og det gik nu ud til en fin airconditioneredebus der efter en lille rundtur, afleverede os ved vores lejlighed Veli Lejlighed nr. 5. kl. ca. 12,45

 Efter udpakning var vi i vandet - helt pragtfuld og det bedster er at der er adgang direkte til stranden fra vore have. Det er sandstrand og der er kun lidt ral helt inde ved strandkanten, ellers sandbund. Der er en mængde små fisk der svømmer rundt om benene på en i det klare vand.

Ved 21. tiden var vi henne og spise, først greek salat, kæmpe stor velsmagende portion med masser af feta, dertil en tallerken tzatziki, hovedretten var skinkeschnitzel og vi sluttede af med vandmelon, det hele skyllet ned med en stor Amsel øl at betale inkl. drikkepenge 19€ = 144 kr. billigt for så godt et måltid.

Lørdag den 10 august

Der var meget varmt i nat og vi var nød til at have døren åben, med det resultat at vi fik mange myg ind. kl. godt 8 var vi oppe. Jeg hentede et godt brød lige over gaden og vi nød morgenmaden på terrassen.

Det viser sig at vi har problem med køleskabet 20° og i frostboksen (der er uden låge) er der ca. 10°. Værten var her for at se på det, der skulle komme en mekaniker? for at se på det, vores mening er at det er lige til lossepladsen.

Vi var en lille formiddagstur for at handle, bl.a. en mygemaskine til at holde de forbandet myg væk, en luftmadras købte vi også, det er alt for dyrt at leje solstole og parasol på stranden.

Ved 12 tiden var vi i vandet en times tid og når vi har spist, kalder den dejlige strand igen.

Midt i maden kom værten med et hel nyt køleskab, det var en behagelig afbrydelse, så nu kan vi få kolde drinks og købe mad ind.

Her kl. 18.00 kom vi op fra stranden, 3 timer blev det til, hist og her er vi blevet lidt røde, men ikke mere end "beregnet".

Søndag den 11 august

Var hos rejsebureauet og leje vogn som vi har fra den fredag den 16 og 4 dage frem. På hjemvejen ringede vi til Vores gamle ven Karen, hun blev meget overasket og glad - tænk at vi ringede til hende helt her nede fra. Efter lidt indkøb var det tid for at bade, der klare man bedst de høje temperaturer.

Mandag den 12 august

Foruden at bade og spise bade og spise med lidt læsning ind imellem har vi flere gange set en helikopter der er ved  at slukke brand oppe i bjergene, der falder noget aske her og især i vandet er der en del.

A proepos vandet, jeg har det lille fototermometer med og vandet var 28° den højeste luft temperatur er 38° men der har sikkert været varmere i korte perioder hvor der pludselig kom meget hede vinde.

Aftensmaden spiste vi på en resturan der ligger lidt fra vejen, hyggeligt sted med levende græsk musik - maden knapt så god.

Tirsdag den 13 august

Sol og varme, men heldigvis også en frisk blæst, så det er rigtig dejligt at være på standen.

Vi har truffet et Jysk ægtepar der bor i en af lejlighederne ud mod stien til landevejen, søde mennesker. Vi sad alle fire på vores luftmadrasser med på stranden og sludrede, manden hentede fire øl lige fra køleskabet, skønt.

Nu sider Inger og jeg på vores terrasse og hygger os og vi har lige spist nogle "klemmer" og godt med rå hvidløg til, det skulle skræmme både vampyrer og myg væk, det virker i hvert fald mod vampyrer, der er ikke en.

Onsdag den 15 august

I formiddags ringede vi til Dorthe, Line og Esper, deres ferie er snart forbi og Line skal begynde i skole for første gang i morgen.

Vi har kun badet et par gange i formiddags, ellers hygge med "Jyderne" de kommer her kl. 4 til kaffe og kl. 19 køre vi sammen til  fest for Mariæ himmelfart, det bliver spændende. Det skal foregå i en lille landsby.

Om Mariæ himmelfart:

Marias dødsleje vises ofte med alle apostlene omkring den døende og i den tekst, der kaldes "Pseudo-Giuseppe di Arimatea", fortælles det, hvorledes disciplene faldt på knæ og så Marias legeme blive hentet op til Himmelen af en engleskare. Denne hændelse omtales som "L'Assunzione", "Marias Himmelfart" og fejres af Kirken den 15. august. Begivenheden erklæredes for et af Kirkens dogmer af Pave Pius XII i 1950.

Her er hvad rejseselskabet lovede:

Den 15. august er det Mariadagen her i Hellas og det er Jomfru Marias dødsdag grækerne fejrer. Denne dag fejres med en to dages lang fest, 14. og 15 august. (Obs: butikkerne er lukket den 15.) Den 14., om onsdagen, vil vi som eneste skandinaviske rejsearrangør invitere jer med på denne ægte kretensiske festaften. Festen vi skal deltage i, vil blive afholdt i den lille hyggelige landsby Loutraki, beliggende i de skanne oliven- og appelsinlunde. Vi vil gå en lille tur i byen, før vi forventningsfuldt sætter os til bords. Festen arrangeres af indbyggerne i Loutraki, som har hjulpet hinanden med forberedelserne. 'En af arrangørerne er en god ven af Apollo, og derfor er vi blevet inviteret til Loutraki. Der vil blive serveret de typiske græske retter, som tzatziki, græsk salat, souvlaki med mere. Vi vil blive underholdt af musik og de som har lyst, kan få muligheden for en lille svingom. Vi har derfor ingen kretensisk aften i den uge. I stedet for tilbyder vi jer Mariadagen i Loutraki.

Pris: 25 Euro for voksne og 10 Euro for barn. I prisen indgår ' bustransfer, rejselederservice, mad, vin samt musikalsk underholdning.

Dette er ikke et normalt turistarrangement, men et vi har været heldige at kunne få muligheden for, at deltage i.

Der var mange mennesker til festen ca.6-700, optræden var der også men alligevel var det næsten en ren turistfornøjelse. Det var meget sjovt at se hvordan de lavede mad til så mange mennesker og det vi fik smagte godt. Drikkevarerne var Raki og Rødvin, Rakien smagte nærmest som Slivovits = Rødvinen smagte som den jeg selv lavede i min grønne ungdom og det er ingen anbefaling.

Kl. 24 kørte busserne os hjem, en rimelig fornøjelig aften, men det kunne lige så godt have været en "grisefest" den var ikke særlig speciel eller "Græsk".

Torsdag den 15 august

Det er i dag Mariæ himmelfartsdag. Nu må vi se hvad det indebære?

Det indebar ikke noget, jeg var oppe ved en lille kirke et par km. herfra. En præst og et par kordrenge var ved at gøre klar, men ikke en kirkegæst at se. Kirken var fra 1974 og ikke noget at skrive hjem om. Jeg tog et billede og vendte snuden hjemad igen.

Resten af dagen har vi badet og læst. "Jyderne" Solvejg og Poul Erik var her inde kl. ca. 14 med 4 pilsnere - vi hyggede os en stund sammen..

Aftensmaden bliver et par pølser herhjemme, vi gider ikke gå i byen og har heller ikke den store appetit.

Fredag den 16 august

"jyderne" rejser her til morgen og vi skal hen og hente den bil vi har lejet.

Det var næsten frokost da vi kørte ind mod Chania for at handle, vi fandt et rimelig stort supermarked hvor vi handlede.

Vi syntes det kunne være sjovt om vi kunne finde Villa Dionysos, vore allerførste fælles feriested, da var vi virkelig nyforelsket - skønt. Pludselig drejede jeg ned ad en lille sidevej, helt på fornemmelsen og den svigtede ikke. Vi kunne næsten intet kende igen på vejen, så meget var der forandret, men Villa Dionysos var der ikke ændre så meget ved - en forretning var kommet til. Men bag Villa Dionysos var der lavet  en meget smuk nybygning i luksusklasse. Det nye og det gamle var adskilt af en stor have. I det nye mødte vi en dansk mor og hendes voksne datter og vi var inde og se deres dejlige lejlighed - alt var smukt lavede. Da vi takkede af mødte vi værten som vi fortalte om vores møde i sin tid med Dionysos og han kvitterede med vanlig Græsk gæstfrihed, med en lille frugtsnaps der bare smagte godt. Dejlig at opfriske vores minder fra den tid.

Da vi havde spist kørte vi ad den gamle landevej til Rodopós halvøen som er meget øde og med dårlige grusveje, men snyd dig ikke for oplevelsen, her er mange ørne og en smuk og uberørt natur. Første stop var et krigsmonument der ligger næsten ved Afrata. En lang snoet fint asfalteret vej førte op til monumentet, hvor vejen ender og så havde man pinedød afspærret og låst området, der var ikke den mindste information om hvem nazisterne havde dræbt endsige de nærmere omstændigheder? Nå vi kørte videre via Astragos, Aspri Nem og Rodopós til højt oppe i bjergene hvor der var een storslået udsigt over Kissamos bugten og nede i dybet lå nok så smukt kirken Agios Ioanis. Det var en smuk tur og ikke ret lang så vi var tidlig hjemme.

Undervejs hjem var vi inde og handle til aftensmad. Inger købte snitsler, Knor tomatsovs samt en slags skruer. Og tænk de havde frosne grønsager i løs vægt, vi købte lidt champignon. Vel hjemme styrtede vi i bølgen den blå. Efter badet lavede Inger kaffe. Vi kunne nu slappe af indtil det var tid til mad. Nu lavede Inger den dejligste mad med de primitive redskaber der nu er. Og ikke nok med at det var et 1.kl. måltid, det var væsentlig billiger en at spise ude.

Lørdag den 17 august

Vi var på en 168 km lang køretur i dag, og det vel at mærke bjergkørsel.

Vi kørte af den by vej til Kissamos, hvor vi var nede på strandpromenaden for at få lidt at drikke, vi fik 2 Fanta citron - og de var meget dyre.

Vi startede med at køre forkert vi troede at vi kørte til Phalassana (Falasarana) (oldtidsruin) men kom til Polyrrhínia (oldtidsruin den ligger under en nutidsby af samme navn. Grundlagt i ar 8 f.Kr. og ødelagt af saracenerne i det 9. århundrede). Tilbage igen. Næste forsøg gik fint, man skulle bare helt igennem Kissamos videre til Agios Georgios, Zerviana og Gramvousa til Platanos, derfra var det bare at køre nordpå til Phalassana.

Falåssarna

Den engang betydningsfulde havneby Falås­sarna ligger ved den nordlige del af vestky­sten og kan nås ad en ca. 20 km lang, tem­melig snoet vej fra Kastelli‑Kfssåamou over Plåtanos (de sidste 2 kilometer er grusvej). Lige efter den lille by Kavoósi åbner der sig et pragtfuldt panorama ud over vestkysten, halvøen Gramvousa og det turkisblå hav.

Der er ikke bevaret meget af den befæ­stede antikke by, men lidt af den kraftige bymur, og rester af befæstningstårne. På grund af landhævningen i ca. 300‑ og 500‑ tallet, der hævede kysten 7 m og lag­de havnen tør, ligger den tidligere havne­by ca. 135 m inde i landet, og molerester befinder sig 5‑8 m over havet.

Det frugtbare sletteland ved Kretas vestkyst udnyttes til dyrkning af grøntsa­ger, meloner og bananer, desværre under et »hav« af plastdrivhuse, der skæmmer udsigten til den kilometerlange sand­strand med taverner, fladt, turkisblåt vand, men en kraftig brænding. Her kan man opleve Kretas skønneste solnedgange.

Der var et sted i den nærliggende lille by med fin udsigt over havet og udmærket mad. Da vi havde spist kunne vi fornøje os med synet af servetrissen der havde givet os maden deriblandt brækket brød af til maden, hun pillede tæer og stangede tænder i sin møg beskidte forhenværende hvide kittel = godt at vi havde spist, med nogen besvære holdt vi maden i os,

Vi kørte nu tilbage til Platano og fulgte nu kystvejen mod syd,  mange steder gøs Inger, enorme afgrunde og absolut ingen autoværn, ikke så meget som et græsstrå - jeg kørte meget langsomt. I Kefali drejede vi ind i landet og via Elos, Viatos og Topolia kom vi til udkanten af Kissamos hvor vi kørte ad den nye vej til den sluttede omkring Kolimbari hvor vi tog kystvejen hjem.

Vi var ret trætte efter den lange tur, så vi tog en dukkert og spiste hjemme.

Søndag den 18 august

I dag blev det til 101 km.. Igennem en masse små byer nåede vi op til Omalvis højsletten der ligger i 1100 m højde og er meget frugtbar. Vider gik turen til Samariekløften, vi nøjedes med udsigten over nedstigningen, en det er for varmt til at trække i bjergstøvlerne og vandre de 17 km. Nogle km. inden vi nåede Samariekløften, så vi en bred asfalterede vej  mod venstre (vest) ingen skilte. Den valgte vi da vi kørte tilbage og det var minsandten den rigtige.

Det er en ret ny vej der er anlagt (ingen skilte) og den går næsten hele Omalos højsletten rundt (tag fra bog). Vejen slynger sig gennem det ret barske højland til man når en T vej, der er en holdeplads og sjovt nok ligger holdepladsen på en bjergryg, så der er en storslået udsigt til begge sider. Vi fulgte nu vejen der herfra går jævnt nedad fra de store højder, via Prases. Undervejs ned passere man en hule der ligger ret højt oppe ad bjergsiden, vi havde ingen besvær med at finde den og et skilt ved en taverne fortalte at her begyndte stien. Stien var ret utilgængelig og vi havde ikke bjergstøvlerne. Da vi havde gået et kvarter kom vi pludselig til en fin naturstenstrappe der førte op til hulen. Ak ja! Det giver vel lidt ekstra omsætning at lokke en på den galej at gå på den sti der nu var overflødig.

Selve hulen var en oplevelse med en lille kirke/kapel i indgangen med klokke og det hele og ellers en ret stor drypstenshule, absolut et besøg værd.

Vi kørte nu videre følgende skiltene til Chania, vi kunne have drejet fra i Galatas men valgte den lidt længere vej til Kato Stalos.

Vi var allerede hjemme kl. ca. 14. Vi spiste nogle klemmer inden vi gik på stranden hvor vi badede og slappede af nogle timer.

Nu har Inger været i bad og vi sidder med kaffen - hygge hejsa.

Om aftenen køret vi op over byen for at spise. Først kørte vi forkert, men spændende steder var det, et sted kørte vi ad en ganske smal asfaltvej der lå på en bjergryg, stejl ned til begge sider. Til sidst valgte vi Dexameni med indkørsel næsten lige over for os og så 500 m meget stejlt op.

Dexameni er et hyggeligt sted med den mest fantastiske udsig over hele kyststrækningen lige til Hania, maden var ok til de penge vi gav. Efterhånden som vi sad der oppe, begyndte det at lyne i det fjerne over Akrotiri-halvøen, men det hverken regnede eller blæste hvor vi sad, så vi nød bare synet og maden. Vejen derop til en ikke for nybegyndere, 1 gear op ad en meget smal og snoet vej, men det var ulejligheden værd.

Ud på natten vågnede vi ved at det begyndte at lyne og tordne, sove kunne vi ikke, så jeg gik ud for at filme lidt. Pludselig flammede et lyn ned ret foran mig efterfulgt af et voldsomt brag - Inger hævdet at huset havde rystet som under et jordskælv (har prøvet det i Nepal) 10 min efter kunne jeg stadig se lynet når jeg lukkede øjnene - det var voldsomt. Efterhånden klingede lynene af men regnen tog nu til, det var virkelig en bløder der ville noget. Men alt får en ende og omsider kunne vi lægge os til at sove.

Mandag den 19 august.

1. stop var mindesmærket for Venizélos ( se bog)

2. stop var  ved Agía Ztriáda klostret fra det 17 århundrede (det hedder også Tzangaroli) (se bog)

3. stop ca. 4 km nordligere ved Gouvernéto klosteret (se bog) vi kiggede kun lige ind af porten. Her starter en spadsersti nedad til den såkaldte Bjørnegrotte (se bog)

Da det var gloende varmt og regnbyger truede, gik vi ikke resten af vejen ned til Katholikó klostret.

Vi kørte nu til Chaniá for at se på forretninger og få lidt at spise, men vi kan mærke at vi ikke har sovet så godt i nat - vi er trætte. Var inde i det store supermarked for at proviantere til de sidste dage. Vel hjemme var jeg efter kaffen henne og aflevere vognen.

Tirsdag den 20 august

I nat var der nogle enkelte tordenbuldrer og vinden er i nattens løb frisket op, så nu er det røde advarselsflag hejst på stranden. Havet er nu ikke særlig oprørt, men der er nogen brænding. Lufttemperaturen er faldet "helt ned" til 26,5°c.

Der er en lille mis der har fået for vane at sove oven på kufferten som ligger på sofaen. Det er en sød lille størrelse som Inger helt har tabt sit hjerte til. Selvfølgelig vanker der morgenmad til den lille, skinke, tun og hvad vi ellers har købt i dyre domme.

Vi har været på stranden uden at være i vandet, Inger syntes det er for voldsomt. Så vi har læst i vores bøger og blade - og nyde vares eget selskab, ren råhygge.

Onsdag den 21 august

I formiddag var vi på stranden og er først her ved 2 tiden kommet op for at få noget at spise. Vi var minsandten i vandet og bølgerne virker nu ret voldsomme, flere gange var vi ved at vælte - ret sjovt. Vi fotograferede med det vandtætte engangs kamera og er nu spændt på resultatet. Jeg blev færdig med Davids Bog en roman om en lille jødedreng og hvordan han mister sin familie, flygter til Warszawas ghetto og det rædselsfulde liv der, der ender med at han kommer på en kreaturvogn til Treblinka. Her slutter bogen og vel også drengens liv. Bogen lader vi ligge her på hotellet, andre har måske lyst til at få opfrisket nazisternes rædselsgerninger.

Efter at vi havde spist var vi på stranden igen, hvor vi genoptog læsningen. Igen sluttede vi med en dukkert, bølgerne var ikke blevet mindre, men fornøjelsen var større, da jeg vendte mig for at gå ind kom en kæmpe bølge og den væltede mig simpelthen omkuld og nærmest skyllede mig ind mod stranden.

Kl. 20. fandt vi en lille resturan nogle få hundrede meter til højre ad landevejen. Maden var i orden og den ligger helt ud til stranden, så er man fri for bilosen.

Torsdag den 22 august

Morgenmaden er fortæret og havet er nu helt rolig igen. Om lidt skal vi ned og sænke vores luksus legemer i havet - bøger har vi også med og jeg var nede for en time siden med vores luftmadrasser for at få en plads unde et dejligt skyggefuld træ lige ud for lejligheden.

Huskeliste:

Myggenet og tegnestifter

Adresser:

Solvejg og Poul Erik Olsen

Engtoften 11

Tofterup

7200 Grindsted

Tlf. 75337369