Kreta dag 9

Kreta fredag den 12-6-1998.

Hele formiddagen gik med at slikke sol på stranden, først kl.14 kørte vi en mindre tur som gik til Melidóni hulen. Vi fulgte den storslået motorvej langs kysten mod vest, vejsiden er over store strækninger flankeret at store smukt blomstrende Nerie (Nerium oleander) ind imellem med storladen udsigt over havet. Kort efter Bali drejede man ind i landet igennem den lille landsby Exántis til man kom til en sidevej der tydelig var mærket Melidóni Cave (hule) den lille vej var med fin asfalt belægning og havde kun den ene funktion at føre op til hulen. Der hvor vejen endte er der et lille cafeteria, og et par unge damer spurgte om hvad landsmænd vi var, ikke af nysgerrighed viste det sig, nej det var for at give os en beskrivelse af hulen inklusiv kort over hulens gallerier.:

------------------- beskrivelsen -----------------------

 Stalakithulen Melidóni

Grottens gamle historie:

  Melidóni - grotten blev i den minoiske periode betragtet som et helligt sted. Som bevis på dette er der fundet potteskår og en dobbelt økse (den minoiske periodes symbol) i grotten.

 Senere blev grotten brugt som helligt sted, hvor man tilbad Den store Talos, som levede og døde her. Ifølge den græske mytologi var Den store Talos, hvis ben og krop var lavet af kobber, søn af guden Hephaestus (vulkan). Kong Minos betroede Talos at. bevogte Kreta, og Talos, som var meget trofast, løb hele vejen rundt om øen tre gange om dagen. Derfor fik de små omgivende bjerge navnet "de Taleanske Bjerge

 Senere igen tilbad man guden Hermes (Merkur) og guden Zeus (Jupiter) her.

Hermes er søn af Zeus og kom til verden i en hule på bjerget Kylléne i Arkadien. Allerede dagen efter drog han på kvægrov og stjal broderen Apollons okser. For at Apollon ikke skulle spore ham, drev han dem baglæns ind i en hule. Næste morgen lå den lille Hermes igen i sin vugge.

Under sit røvertogt havde han imidlertid fundet en skildpadde, slagtet den, og over rygskjoldet havde han udspændt fåretarme. Dermed var lyren opfundet. Apollon havde i mellemtiden opdaget, hvem den skyldige var, og næste dag krævede han ham til regnskab. Den lille nægtede alt, og til sidst måtte Zeus mægle. Selv overfor gudernes fader fremturede han, men Zeus kunne dog ikke lade være med at le ad den lille gavtyv. Han bestemte nu, at Hermes skulle afstå den ny opfundne lyre til Apollon, mod at Hermes selv beholdt okserne. Apollon indvilligede, og siden den dag bærer Apollon som musernes fører en lyre. Af Apollon fik Hermes til gengæld en heroldstav.

Denne harmløse myte afslører visse træk i Hermes' karakter, som han heller ikke fornægtede i senere tider: skælmeri og en afvæbnende forslagenhed. Disse egenskaber forklarer vel også, at han blev skytsgud for købmænd og -tyve. Romerne identificerede ham med deres egen Merkur, købmandsguden.

 Grottens nyere historie:

Grotten har også spillet en betydelig rolle i øens nyere historie. Lige fra begyndelsen af opstanden mod tyrkerne i 1821 kæmpede Melidónis indbyggere vildt og grusomt mod den tyrkiske hær, og derfor var de også konstant under tyrkisk angreb. Grotten fungerede da som skjulested for folkene i landsbyen, som forsøgte at undslippe tyrkernes hævn. 

Under et tyrkisk angreb i november 1823 skjulte 370 af byens indbyggere (kvinder, børn og gamle) sig i grotten sammen med 20 - 30 af rebellerne. Hussein Pasha, lederen af den tyrkiske hær, omringede hulen og befalede landsbyboerne at overgive sig. Da de ikke adlød, angreb han grotten, men tabte i dette slag 24 mænd. Rasende over sit nederlag planlagde han en stor hævnakt. Han anbragte store mængder af brændbart materiale i hulens indgang og satte ild til det. Røgen trak så ind i hulen og kvalte alle menneske derinde. 

Resterne af ofrene er begravet i en stor grav i grottens hovedrum.

  ·   Respektér venligst resterne af de døde. (åben ikke graven)

·   Ophold i grotten er på eget ansvar

·   Besøg i grotten er gratis, donationer modtåges gerne.

 ------------------------ beskrivelsen slut -------------------------

  De stakkels ofres sidste hvilested er utrolig smuk, naturen selv har formet et domkirkerum som mennesker ikke kan lave smukkere. Omkring det store sarkofag er der mange kranse, så den dag i dag er det et helligt sted, helt utrolig at publikum skal opfordres til at respektere gravfreden, det burde være en selvfølgelighed.

Det er så ubetinget en af de største huleoplevelser vi har haft, snyd ikke dig selv for et besøg.

Hjemvejen gik ad akkurat samme vej som på udturen, men nu så vi helt andre scenerier på grund af den anden synsvinkel. Hjemme på parkeringspladsen viste det sig at hele turen kun havde været på 50 km.