Kreta dag 6

Kreta tirsdag den 9-6-1998.

Igen en dejlig dag med 30° i skyggen og strålende sol. Klokken blev godt 9 før vi kørte hjemmefra. Først var vi i ”City2” et par km. fra hvor vi bor for at handle, vi var ude efter et par sandaler da dem Inger havde fået af Louise som sagt var gået i stykker, vi fandt et par pæne og gode sandaler for ca. 50,00 kr.

Så var det bare af sted, vi skulle til Mália ca. 40 km. fra hvor vi bor, der feriere vore venner Birthe og Poul sammen med deres børn og børnebørn. Vi fandt uden de store problemer deres hotel, La Playa, et rigtig pænt sted med stor swimmingpool og dejlige grønne græsplæner. Efter at have sludrede og hygget os lidt kørte vi i deres udlejningsvogn, en stor japaner med aircondition.

Turen gik via Neápoli til Tzermiádon på Lasíthi højsletten, undervejs rastede vi et par gange første gang for at få en sodavand, anden gang var det for at få lidt frokost et sted med en flot udsigt over Lasíthi højsletten. Besynderlig natur som har fundet ud af at hænge en næsten halvtreds kvadratkilometer stor have heroppe i 850 meters højde mellem de vilde og golde Díktibjerge.

Under heftige tordenskyl eller når sneen smelter på bjergene, oversvømmes sletten så kraftigt at vandet står en meter højt på de laveste arealer. En kærkommen begivenhed, for al den muld som erosionen har fabrikeret oppe i bjergene, skyller ned over sletten og bundfælder sig ligesom Nilens gødning. Atten landsbyer rundt om Lasithi kan leve af de halvtreds kvadratkilometer og leve godt på deres avl af kartofler, tomater, æbler og andre frugter og stadig ser man de gamle maleriske vindmøller med deres hvide lærredsvinger, pumpe vand op. I gamle dage var der tusindtal af disse vindmøller, men også det er ved at være slut.

Takket være sin afskærmede beliggende, har regionen lige siden den neolitiske tid haft en særstilling i Kretas historie. Det har været let at forsvare de få pas, der leder ned til sletten, og de skiftende okkupanter har da også været kloge nok til at lade distriktet være i fred, dog med een undtagelse, da venezianerne i 1632 deporterede hele dets befolkning og gennem to hundrede år opretholdt et strengt forbud mod, at dets jord blev opdyrket. Alt sammen en følge af, at en oprører med besiddelser i Lasithi havde revolteret mod Venedig. Det var først under en periode med mangel på mad, at venezianerne atter kom i tanke om stedet. Så blev jorden bortforpagtet og genopdyrket.

Efter tyrkernes sejr på Kreta blev sletten atter et center for partisaner. Det førte til hævnaktion i 1866, og under den store opstand blev sletten fuldstændig raseret af 30.000 tyrkiske soldater

Undervejs holdt vi flere gange når der var noget seværdig. En gang vi stoppede var det for at købe honning ved en bonde der var iført nationaldragt, vi måtte godt fotografere ham, men først efter at have købt nogle af hans produkter, et andet sted vi holdt for at fotografere nogle af de gamle vindmøller var der en gammel kone, hun ville gerne fotograferes mod kontant afregning, Birthe tog vist et par billeder Inger ligeså og betalte selvfølgelig også honoraret på 100 Gdr. = 2,20 kr. til modellen, kort efter kom nok en morlil hun ville også fotograferes, men én gammel kone syntes pigerne var nok, egentlig synd for pengene er meget små, jeg ved ikke om der overhoved er tale om en slags folkepension.

Vel hjemme igen hos Birthe og Poul fik vi en tår kaffe inden vi kørte hjemad ( fortæringen undervejs havde vi betalt da Birthe og Poul jo havde lagt vogn til ). Kl. ca. 18.00 og efter 86 km. kørsel var vi hjemme hos os selv hvor vi skyndte os ned til stranden for at få en dukkert og ellers nyde soles sidste stråler. Aftensmaden var et par klemmer på altanen.