|
| |
Kreta dag 2
Kreta fredag den 5-6-1998.
Vi slappede af til kl. 11.00 hvor der var
introduktionsmøde. Jeg var mest stemt for at springe mødet over, men Inger
mente der måske var nyttige oplysninger bl.a. om biludlejning. Det eneste vi
fik ud af det møde var som ventet! et glas juice, jeg tror det var det sidste
introduktionsmøde vi var med til.
|

Hjem fra info-møde.
|
På hjemvejen var vi inde hos et lille
supermarked, de brugte åbenbart ikke at give folk byttepenge tilbage, konen
snød i hvert tilfælde Inger for ca.5 kr. ret dumt af konen for vi kom ikke i
den forretning mere.
Efter at have slappet lidt af i lejligheden
gik vi en tur ned på stranden med vor nyindkøbte stråmåtter. Solen stod
højt og gloende på himlen og måske 30°
i skyggen, men der var ingen skygge, derimod en jævn vind der stod ind fra
havet og gjorde opholdet behagelig. Inger ville ikke med ud og bade i det
iskolde vand ( ca. 22°
) men jeg er jo viking så jeg tog en dukkert. Efter det første chok ( man
kunne næsten spejle et æg på maven inden ) var det dejligt, 50 m. ude er der
et lille men langstrakt stenrev hvor bølgerne brydes, der skulle man passe på
for der kunne være søpindsvin og de har giftige pigge, men inden for revet er
der dybt nok og en fin sandbund.
Hjemme på vor skyggefulde altanen nød vi
en sen eftermiddags kaffe med en lille Metaxa til, baren nedenfor spillede en
dæmpet musik. Hen på aftenen gik vi lidt i østlig retning ad hovedgaden, der
var en restaurant med levende græsk musik, der valgte vi nogle græske
specialiteter og dertil en flaske Butari. Ved et nabobord sad der 5-6 mand og
ventede på deres mad, da den blev frembåret gjorde vi store øjne! Det var
helstegt gedekid med hoved, horn og det hele, det lystige selskab åd rub og
stub af dyret inklusiv øjnene og dyret blev skyllet ned med øl i rigelige
mængder, tilbage lå der kun lidt knogler og hornene. Efter denne oplevelse
begyndte nogle af gæsterne at danse græsk kædedans ind og ud mellem bordene
imedens vi der ikke dansede klappede takten til musikken. En fin start på vores
ferie.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|